NEKST-anbefalinger til mere grøn varme bør sættes i værk nu
14.3.2024 08:02:15 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Den nationale energikrisestab, NEKST, har i dag afleveret 10 anbefalinger til, hvordan der kan komme mere grøn varme i danske hjem. Mange af anbefalingerne kan straks implementeres, så der er ingen undskyldninger for ikke at komme ud over rampen. Især forslagene om overskudsvarme og brug af biogas i stedet for naturgas vækker begejstring i landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.

NEKST-arbejdsgruppen har siden april 2023 arbejdet med at identificere og finde løsninger på de barrierer, der forhindrer udrulningen af grønne varmeløsninger i Danmark. I dag præsenterer gruppen, med tidligere DI-formand Lars-Peter Søbye i spidsen, 10 anbefalinger til, hvordan vi kan sige farvel til gas i danske hjem.
Det skal blandt andet ske ved at sige velkommen til mere grøn varme, hovedsageligt ved udbygning med fjernvarme, der hvor det kan betale sig, og bedre udnyttelse af overskudsvarme. Og så skal varmepumper og biogas levere, der hvor fjernvarmen ikke kan komme.
- Det er samlet set et meget stærkt oplæg, som NEKST-arbejdsgruppen har leveret, og jeg hæfter mig især ved, at mange af anbefalingerne faktisk kan implementeres med det samme uden videre politisk stillingtagen, så der er ingen undskyldninger for ikke at komme ud over rampen, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.
Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet, at vi i Danmark på tværs af kommunegrænser skal blive bedre til at udnytte den overskudsvarme, som bliver produceret hver gang der tændes for produktionsbåndene i virksomhederne eller åbnet for kølediskene i supermarkederne. I dag udnytter vi kun 13 pct. af overskudsvarmen, hvilket er alt for lidt, mener branchedirektøren:
- Hver dag fyrer vi for gråspurvene, hvilket overhovedet ikke giver mening hverken for klimaet eller økonomien. Den billigste og bedste energi er den, som vi ikke bruger, og derfor mener vi, at det er på tide, at politikerne gør alvor af deres udmeldinger om, at prisloftet på overskudsvarme skal kasseres, fordi vi ved fra virksomhederne, at det simpelthen bremser mange, som ellers gerne ville investere i overskudsvarme, siger Troels Ranis og fortsætter:
- Under vores fødder i jorden ligger der en masse rør, der kan transportere overskudsvarme. Men de er flettet sammen på kryds og tværs inden for de enkelte kommuner. Hvis vi nu forestiller os, at rørene bliver koblet sammen på tværs af kommunegrænser spredt ud på Danmarkskortet, så vil de virksomheder, der eksempelvis ligger i Kalundborg, Aalborg, Esbjerg eller Nykøbing Falster levere varme til flere 100.000 borgere i omkringliggende kommuner. Vi misser altså nogle grønne muligheder, hvis vi ikke gør noget ved det.
Ifølge NEKST-arbejdsgruppen vil der i den kommende tid være omkring 300.000 gasforsynende husholdninger, der skal tage stilling til deres varmeforsyning. Det er helt afgørende, at der bliver taget særlig hånd om den store gruppe borgere, der bor i områder, hvor det ikke er muligt at få leveret fjernvarme. Varmepumper er én løsning, som er en god og effektiv varmekilde, som skal udrulles i størst mulig omfang, der hvor fjernvarmen ikke kommer. Og NEKST-arbejdsgruppen vil også sige helt farvel til naturgassen ved at åbne for mere biogas, især der hvor varmepumper ikke økonomisk giver mening.
- Det kan kun gå for langsomt med at få udfaset naturgas helt, og som NEKST-arbejdsgruppen peger på, så kan naturgassen erstattes med den grønne biogas, og vi er glade for, at det modsat de politiske udmeldinger foreslås, at biogassen godt kan have en rolle i den individuelle opvarmning fremadrettet, hvis den ellers kan konkurrere på markedsvilkår, siger Troels Ranis.
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Trods politisk uro - åbn døren for briterne23.6.2026 07:22:58 CEST | Pressemeddelelse
På ti-års-dagen for brexit-afstemningen opfordrer Dansk Industri EU til at søge et tættere samarbejde med Storbritannien. En ny DI-analyse viser, at brexit har kostet Danmark 27 mia. kr. i eksportindtægter. Og trods politisk uro efter Keir Starmers tilbagetræden fra premierminister-posten har Europa akut brug for Storbritannien som en stærk allieret - gammelt nag må træde til side.
DI: Fjern forældede regler, så datacentre kan bygge deres egen grønne strøm – så slipper vi for at vælge mellem elbiler og AI18.6.2026 20:00:39 CEST | Pressemeddelelse
Fredag starter de længe ventede og vanskelige politiske forhandlinger om en prioritering af den knappe kapacitet i det danske elnet. Nu kommer landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI) med et konkret forslag, der kan sikre den nødvendige opførelse af nye datacentre.
Danmark rykker ud af top-5 i global konkurrenceevne18.6.2026 09:05:09 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er ikke så konkurrencedygtigt som tidligere, og samtidig går Kina og USA frem og sætter Europa til vægs. Derfor er det så vigtigt og godt, at regeringsgrundlaget adresserer konkurrencekraften, siger Dansk Industris adm. direktør Lars Sandahl Sørensen
DI: Aftale om Hormuzstrædet kan blive et gennembrud for verdenshandlen15.6.2026 09:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Genåbning af den vigtige sejlrute kan fjerne en af de største aktuelle risici for global handel, men virksomhederne må fortsat væbne sig med tålmodighed, indtil sejladsen er normaliseret.
DI: Virksomhederne kalder på fast kurs og klare rammer på vejen mod klimaneutralitet9.6.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris nye udspil Klimaneutral i 2045 samler erhvervslivets anbefalinger og markerer, at Danmark nu har under 20 år til at sikre klimaneutralitet. DI ønsker, at virksomhederne skal spille en endnu vigtigere rolle i omstillingen, at der skal flere midler til klimateknologier, og at kommende klimamål aftales sammen med finansiering og virkemidler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum