Svømning, fodbold og musik: Du kan prøve det hele til FerieCamp i påsken
Tag til FerieCamp i påskeferien og prøv en masse sjove aktiviteter. Det koster ikke noget at være med.

Find fodboldstøvlerne, badetøjet og de kreative ideer frem.
I påskeferien slår FerieCamp, der er Københavns Kommunes tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne, nemlig dørene op til mange timers sjov og leg. Denne gang er højtiden også på programmet med en vaskeægte påskejagt.
”At dyrke sport og kultur i fællesskaber er vigtigt, fordi det er her, man kan udfolde sig både fysisk og kreativt, sætte fantasien fri, lære nyt og samtidig være social. Derfor er jeg også glad for de mange arrangementer til FerieCamp, som giver børn og unge mulighed for at prøve en række aktiviteter, som forhåbentligt giver dem lyst til at være en fast del af det københavnske foreningsliv bagefter,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).
I påskeferien er der planlagt 10 FerieCamps inklusiv en camp kun for piger.
På Biblioteket på Rentemestervej har Forældrenes Børneklub lavet et program, der spænder bredt med kreativt værksted, yoga, dans og lege med sprog og musik.
”Til FerieCamp hos os kan man både udfordre sine kreative, kunstneriske og motoriske sider. Alle er inviterede – også forældrene, der er mere end velkomne til at deltage i aktiviteterne sammen med deres børn. Vi mener nemlig, at det styrker forholdet mellem forældre og børn, og at det danner fællesskaber og synergier på tværs af det lokalområde, som familierne er en del af,” siger Anna Hubner, der er CampKoordinator til FerieCamp på Biblioteket på Rentemestervej.
Fakta
- FerieCamp er Københavns Kommunes tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne for alle børn og unge mellem tre og 17 år (medmindre andet står i programmet).
- I påskeferien er der planlagt 10 FerieCamps inkl. en camp kun for piger. Der vil være aktiviteter fra den 24. marts til den 29. marts.
- Til FerieCamp kan man prøve fodbold, kampsport, basketball, rollespil, gymnastik, dans, kreative værksteder og meget mere.
- Det kræver ikke tilmelding at deltage medmindre andet står i programmet.
- I 2024 er der FerieCamp i 11 bydele fordelt i hele København: Tingbjerg, Husum, Bellahøj, Bispebjerg, Østerbro, Ydre Nørrebro, Indre Nørrebro, Amager Øst, Amager Vest, Valby og Sydhavnen.
- Se alle programmerne på feriecamp.dk
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345FerieCampFor reportage i påskeferien
Tlf:2033 7520Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Havneværterne sejler hele sommeren – men ordningen står til udløb til september26.6.2025 21:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når sommeren rammer København, bliver byens havn endnu mere populær som et rekreativt samlingspunkt for københavnere og turister. Det betyder også sæsonstart for kommunens havneværter, og de næste 4 dage med øget sejlads på grund af festlivet og de mange studenter, der springer ud i disse dage.
Parkens historiske sæder får nyt liv på Østerbro Stadion23.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når F.C. København i dag tager hul på udskiftningen af de ikoniske røde sæder i Parken, markerer det ikke kun et nyt kapitel for nationalstadionet, men også starten på et nyt liv for 2.000 af sæderne.
FerieCamp fylder sommerferien med gratis aktiviteter20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når skoleklokkerne ringer ud til sommerferie, ringer FerieCamps ind til seks uger fyldt med sjove og seje aktiviteter for børn og unge.
Københavnske idrætsforeninger bakker op om Skole OL19.6.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Mødet med nye sportsgrene, aktive fællesskaber og glæden ved bevægelse er i fokus, når københavnske idrætsforeninger hjælper med at afvikle DIF Skole OL i København.
23 festivaler får penge fra Københavns Kommunes festivalpulje11.6.2025 15:38:03 CEST | Pressemeddelelse
Kultur- og Fritidsudvalget deler over tre millioner kroner ud til københavnske festivaler næste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum