Næstved sætter sit aftryk på Obama-besøg
Når 3.500 gæster fra ind- og udland mødes i Arena Næstved fredag aften til ”An Evening with President Obama”, får de også et indblik i Næstveds ungdomskultur.

Forandringer skal ske nedefra, og morgendagens ledere skal være med. Alle kan gøre en forskel. Sådan cirka lyder et par af de budskaber, USA’s 44. præsident, Barack Obama, kommer rejsende til Næstved med på fredag den 15. marts.
Næstved Kommune har grebet Obamas vigtige budskaber og sætter derfor særligt fokus på fremtidens voksne, når præsidenten gæster Arena Næstved.
Allerede udendørs møder Obama, ministre, partiledere, VIP’s og gæster fra ind- og udland graffiti-malere, hiphoppere og kæmpestore Obama-citater.
Når alle har sat sig godt til rette i salen, kan ingen undgå at lægge mærke til et 14,4 meter bredt og 8,6 meter højt bagtæppe skabt af Næstveds lokale – og internationale – street art kunstner Claus Michael Pedersen fra Næstved Ungdomsskole, som er kendt under kunstnernavnet CMP ONE.
Borgmester Carsten Rasmussen sætter her et par ord på, hvorfor besøget er en enestående mulighed for Næstved:
- I Næstved arbejder vi sammen på kryds og tværs for at skabe en kæmpe amerikansk folkefest til glæde for alle vores borgere. Foruden de mange gratis aktiviteter og festlig oppyntning i bymidten har vi gjort en særlig indsats for, at hverken præsident eller gæster er i tvivl om, hvad vi står for i Næstved. Det forlyder, at Obama kommer til at se filmen med vores unge mennesker og høre historien om værket. Som borgmester kan jeg ikke være andet end stolt over, hvor mange der på forskellig vis har bidraget til Obama-besøget og fået det her til at ske på rekordtid. Det fortjener selvfølgelig en kæmpe tak.
De unge fortæller - portrætfilm af Næstved
Inden Barack Obama går på scenen, skal publikum se en kort film om Næstved. I filmen skal gæsterne møde syv lokale unge, som på hver deres måde er stærkt optaget af at bidrage til deres omgivelser.
De fortæller, hvordan Næstved på forskellig vis ansporer dem til at udfolde deres talent, og hvorfor det betyder så meget for dem at gøre en forskel.
Et af de små portrætter er af danser og performance-kunster Sine Krag-Karlshøj. Hun har sammensat sin helt egen bevægelsesform ved at lade sig inspirere af den gadekunst, hun er flasket op med i Næstved. I filmen møder man også velfærdstalentet Emma Jensen, der arbejder på plejecentret Æblelunden. Hun fortæller, hvordan det føles at give ældre mennesker en god juleaften, mens Lukas Meyer Christensen fra Team FOG fortæller, hvordan det er at vinde som et hold.
Her er Næstved Kommunes aftryk på dagen:
- Udenfor mødes gæsterne af hiphoppere fra Birgit Dans, graffiti-malere og Obamas vigtigste citater tryk på plader, der måler 2,5 meter i højde og bredde, fra Ungdomsskolen
- En seks minutter lang video afspilles for gæsterne i salen, inden Obama går på scenen. Syv unge fra Næstved fortæller, hvordan de hver især bidrager til deres omgivelser.
- På scenen bag Obama kommer et 14,4 meter bredt og 8,6 meter højt bagtæppe skabt af CMP ONE og Næstved Kunstby til at pynte
- En gave til Obama placeres i hans VIP-rum – et værk magen til bagtæppet med en personlig hilsen til Obama skabt på træ af ask fra Næstveds muld
- Postkort med et billede og beskrivelse af værket fra bagtæppet giver gæsterne mulighed for at tage et lille stykke kunst fra Næstved med hjem
- På toiletdørene kan tissetrængende gæster opleve fortællingen om Næstved på lidt alternativ vis
Læs mere på www.naestved.dk/obama
Om værket på bagtæppet/gave til Obama/postkort:
Værkets titel: Big Dreams
Værket er en hyldest til historien om, hvordan lokale unge med store drømme og skabertrang, finder sammen og får ting til at ske. Historien om, hvordan disse unge etablerer lokal graffiti og hiphop-kultur samt rækker ud til verden og bygger et omfattende netværk af dansere, malere og musikere.
Titlen ”Big Dreams” er inspireret af Barack Obamas citat ”Together, ordinary people can do extraordinary things” og et bevis på, at ting kan lade sig gøre, og at noget, der er bygget nedefra, af ganske almindelige unge, har værdi.
Værket består af tre scener. Scenen i midten repræsenterer det lokale og det nære, mens venstre og højre scene symboliserer det internationale, der optræder i Næstved Ungdomsskoles gavlmaleri projekt Næstved Kunstby.
Værket er lavet af CMP ONE med en hjælpende hånd af Swet71.
Kontakter
Claus Michael PedersenAfdelingsleder på Næstved Ungdomsskole
Tlf:41185840clped@naestved.dkSarah JonesProjektleder
Tlf:21 83 21 59sarjon@naestved.dkSigne Rugholt ThobyKommunikation
Tlf:51888338srcar@naestved.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Se kortet: Her er treparternes forslag til den grønne arealomlægning i Næstved Kommune8.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
700 husstande i Næstved Kommune har fået besked om, at dele af deres arealer er foreslået som projekter i arbejdet med Grøn Trepart. Nu er kortet offentligt tilgængeligt.
Borgerservice åbner for stemmer til kommunal-, regional- og ældrerådsvalg7.10.2025 11:38:45 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 7. oktober 2025 er det muligt for borgere i Næstved Kommune at brevstemme til kommunalvalget, regionalvalget og ældrerådsvalget. Brevstemmer kan afgives hos Borgerservice frem til og med fredag den 14. november.
Banebrydende pilotprojekt gør klimaregnskab til en naturlig del af virksomheders økonomiske nøgletal6.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen og Næstved Kommunes Ressource City har sat sig for at gøre virksomheders klimadata lige så pålidelige og anvendelige som finansielle nøgletal. Dermed skal der bygges bro mellem virksomheders bogføring og deres klimaregnskab.
Nimatic ApS og Næstved Madservice modtager Social Pris Næstved 20252.10.2025 18:26:35 CEST | Pressemeddelelse
For ottende gang hylder Næstved Kommune en privat og en offentlig arbejdsplads, der gør en særlig indsats for at hjælpe folk i arbejde. Der var kommet 54 indstillinger til prisen, som i år går til produktionsvirksomheden Nimatic ApS og kommunens produktionskøkken, Næstved Madservice.
Ny legeplads er på vej på Axeltorv25.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny legeplads på Axeltorv skal tiltrække flere familier og skabe mere liv i Næstveds bymidte. Legepladsen bliver væsentlig større end den nuværende og forventes at åbne dette efterår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum