EU misser modulvogntogenes fulde potentiale
Europa-Parlamentet lægger op til bedre harmonisering af reglerne for kørsel med modulvogntog, men bureaukratiserer og besværliggør samtidig processen for forsøgskørsler med modulvogntog. For ITD International Transport Danmark var det derfor en pose med blandede bolsjer, som medlemmerne af Europa-Parlamentet besluttede for revisionen af direktivet om vægte og dimensioner.
ITD International Transport Danmark har længe arbejdet for en revision af lovgivningen, fordi harmoniserede regler for lastbilers maksimalt tilladte højde, længde og vægt er en vigtig forudsætning for den fri bevægelighed inden for EU.
"Det er positivt, at Europa-Parlamentet vil gøre det nemmere at søge tilladelser om modulvogntog på tværs af landegrænserne. Jo mere forskellige regler man opererer med i de enkelte lande, des mere besværligt bliver det for vognmænd og chauffører. Så Europa-Parlamentet har på nogle områder bevæget sig i den rigtige retning, og det vil jeg selvfølgelig gerne kvittere for”, fortæller John Agervig Skovrup, der er bestyrelsesformand i ITD.
Modulvogntogene er et effektivt værktøj på flere parametre. Et af de vigtigste er, at man kan fragte mere gods på én gang, uden at det fører til et markant øget udslip af CO2. Og med en øget godsmængde på den enkelte lastbil vil man samtidig få mindre trafik og dermed mindske trængslen på vejene.
I ITD er man tilfreds med, at Europa-Parlamentet støtter op om, brugen af modulvogntog på tværs af landegrænserne. Til gengæld er ITD’s bestyrelsesformand ærgerlig over, at Parlamentet har valgt ikke at hæve vægtgrænserne mere end til 44 tons, som desuden alene vil være forbeholdt nulemissionsteknologier som el og brint. For ITD behøver det ikke nødvendigvis være en grænse på de 60 tons, som man har i Skandinavien, men f.eks. 50 tons, så man får udnyttet modulvogntogenes potentiale bedre.
“Tyskland har været meget afvisende i forhold til at øge deres vægtgrænse på 40 tons, og med revisionen ser det ud til, at de får lov at fortsætte med deres nuværende vægtgrænse. Men 50 tons vil være et fornuftigt kompromis, som jeg håber politikerne vil se på i den videre proces. Men lige nu ser det desværre ud til, at vi fortsætter med at have forskellige regler for vogntogenes vægtgrænser i de enkelte medlemslande, og det synes jeg er ærgerligt”, fortæller John Agervig Skovrup.
Det er ikke alle, der er begejstrede for modulvogntogene, hvilket også kommer til udtryk i den nye politiske aftale. Blandt andet indføres der meget bøvlede og bureaukratiske krav til at starte forsøg med modulvogntog.
“Det giver ikke meget mening, at Europa-Parlamentet vil gøre det sværere at benytte modulvogntogene. Det er jo en velkendt teknologi, som samtidig har en række positive effekter på klimaet. Så det burde gøres lettere og ikke sværere at komme i gang med at køre modulvogntog”, lyder vurderingen fra bestyrelsesformanden.
Med dagens afstemning har Parlamentet sin position på plads. Det forventes, at Rådet får sin position godkendt, når de europæiske transportministre mødes i starten af juni. Herefter kan trilogforhandlingerne så begynde.
Kontakter
John Agervig SkovrupBestyrelsesformand, ITD International Transport DanmarkITD
Tlf:40781611jas@skovruptransport.dkITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Inger Støjberg gæster ITD’s vognmandsarrangement21.3.2025 07:28:31 CET | Pressemeddelelse
Når ITD – International Transport Danmark – den 24. maj slår dørene op for årets første Åbent Vognmandsmøde, bliver det med prominent politisk deltagelse. Danmarksdemokraternes partiformand, Inger Støjberg, er hovedtaleren og vil adressere de udfordringer, transportbranchen står over for.
Vejafgift: ITD klager til EU-kommissionen over ulovlig bødepraksis18.3.2025 14:25:11 CET | Pressemeddelelse
Siden den nye kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft, har staten spyttet uretmæssige bøder ud i hobetal. ITD – International Transport Danmark – kan nu offentliggøre, at praksissen bag bødeudstedelsen de facto er ulovlig. ITD’s direktør, Stefan K. Schou, kalder bruddet på EU-lovgivning for en skandale.
Vejafgift: Vognmænd oversvømmes af bøder12.2.2025 22:40:34 CET | Pressemeddelelse
En aktindsigt fra Færdselsstyrelsen viser, at der i perioden fra den 9. til 14. januar er udstedt 2.978 bødeforlæg for ikke korrekt betalt vejafgift i Danmark. ITD – International Transport Danmark – råber alarm og påpeger, at systemfejl kvæler vognmændene.
Få nu fjernet 11 kilo-reglen for varebilstransport3.7.2024 12:34:42 CEST | Pressemeddelelse
International Transport Danmark ønsker fair og lige vilkår på transportområdet. Brancheorganisationen opfordrer derfor Christiansborg-politikerne til enten at få ændret eller helt fjernet reglen, der placerer transport med varebiler i en gråzone, hvor chaufførerne konkurrerer med fragt- og vognmænd på ulige vilkår.
ITD Arbejdsgiver fik ikke medhold i Strasbourg26.6.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil ikke behandle ITD Arbejdsgivers klagesag. Dermed er de juridiske muligheder for at ophæve 3F’s monopol på det danske arbejdsmarked udtømte for ITD Arbejdsgiver. Arbejdsgiverforeningen overvejer nu sin fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum