Tilfredsheden blandt Aarhus Universitetshospitals patienter er inden for mange områder højere end landsgennemsnittet
13.3.2024 06:05:55 CET | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse
Nye tal fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2023 (LUP) viser, at patienterne på Aarhus Universitetshospital igen i år er yderst tilfredse med deres behandling.

Samlet set er de i alt 32.201 patienter og fødende på Aarhus Universitetshospital, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen i løbet af 2023 så tilfredse med deres indlæggelse eller besøg, at hospitalet ligger højere end landsgennemsnittet på mange af de spørgsmål, som patienterne stilles.
For patientgrupperne akut indlagte patienter og planlagt ambulante patienter ligger Aarhus Universitetshospital over landsresultatet på stort set alle de områder behandlingen måles på i spørgeskemaet.
Patienterne er særdeles tilfredse, når de spørges om deres samlede tilfredshed med deres indlæggelse/besøg. Her svarer 90% af planlagte ambulante patienter, 89% af planlagte indlagte patienter og 87% af akut indlagte patienter, at de i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse med deres indlæggelse/besøg.
På nogle områder er tilfredsheden endda signifikant højere end sidste år. Det gælder f.eks. for de akut indlagte patienter, som giver udtryk for en endnu højere tilfredshed, når det handler om den information, de får under deres indlæggelse.
Fokus på den patientoplevede kvalitet
LUP er den største patienttilfredshedsundersøgelse i Danmark, og derfor er sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital Susanne Lauth også meget glad for patienternes feedback, som er en vigtig afspejling af den virkelighed, de oplever, når de er patienter på hospitalet.
- Resultaterne i årets LUP afspejler på fineste vis, hvad man hver dag ser i vores ambulatorier, klinikker, sengeafsnit og alle andre hjørner af vores fantastiske hospital, hvor vi møder vores patienter.
- Patienternes tilfredshed er og skal være en af de vigtigste målestokke, vi bruger til at vurdere den samlede sundhedsfaglige kvalitet ud fra, og derfor er jeg meget stolt over den tilgang og imødekommenhed, som vores medarbejdere møder patienterne med. Det er en virkelig vigtig og flot feedback, som patienterne giver i årets LUP. Og det i et år, hvor der har været meget omtale og pres på AUH i medierne.
- Undersøgelsen giver os indblik i, hvad der virker og hvad vi skal fortsætte med at gøre mere af, men lige så vigtigt giver den indblik i, hvad vi kan justere for fremadrettet at gøre det endnu bedre. Især i de kommentarer som patienterne kan give, ligger der mange guldkorn på små og store ting, som kan forbedres.
Personalet er venligt og imødekommende
På tværs af alle patientgrupper i undersøgelsen har patienterne givet Aarhus Universitetshospitals personale topkarakter på spørgsmålet “Personalet er venligt og imødekommende”.
- Det er vigtigt, at mennesker mødes med omsorg og menneskelighed, når de kommer på AUH. Det er noget af det, medarbejderne får topkarakter for i undersøgelsen.
- At møde det hele menneske og skabe en god relation patient og sundhedsfaglig imellem er en forudsætning for den høje faglige kvalitet på AUH, så det er rart at se vores medarbejdere blive anerkendt for netop de evner. Og så er det er vigtigt med venlighed og medmenneskelighed uanset, om det er i en akut situation eller et planlagt indgreb eller en undersøgelse.
På Aarhus Universitetshospital arbejder vi strategisk med den årlige LUP ved blandt andet at vælge specifikke indsatsområder ud fra det, vi lærer af patienternes besvarelser. Det sidste år har vi derfor haft ekstra fokus på emnerne kommunikation, kontinuitet, koordination og patientinvolvering.
FAKTA om den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser omfatter fire delundersøgelser: LUP Somatik, LUP Akutmodtagelse LUP Fødende og LUP Psykiatri. Aarhus Universitetshospital deltager i de tre første undersøgelser:
LUP Somatik omfatter planlagt indlagte, akut indlagte og planlagt ambulante patienter fra somatiske hospitaler samt patienter, som har været behandlet på et privathospital efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg.
LUP Akut ambulante omfatter akut ambulante patienter på landets akutmodtagelser og akutklinikker. LUP Fødende omfatter nybagte mødre, der har født på landets hospitaler. OBS der er med LUP 2022 indført et nyt undersøgelseskoncept, der betyder, at det ikke er muligt at sammenligne med tidligere års resultater.
Kontakter
Susanne LauthSygeplejefaglig direktørHospitalsledelsen
Tlf:5116 7089susanne.lauth@rm.dkLinks
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
AUH sommerekspertliste 202626.6.2026 13:06:23 CEST | Pressemeddelelse
Find den rette ekspert til sommerens historier – eller kontakt AUH Pressevagten for hjælp til din henvendelse.
Nyt studie: Amputationer koster samfundet dyrt, og patienterne har høj dødelighed24.6.2026 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Amputationer hos diabetespatienter kan koste samfundet mere end 1 million kr. pr patient, men den faktiske pris kan være endnu højere. Samtidig er dødeligheden høj, hver tredje amputerede patient dør inden for tre måneder.
Danske hospitaler lancerer stor fælles satsning på sundhedsinnovation11.6.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en bevilling på 286 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, samt signifikant medfinansiering fra de danske regioner, udvider de danske hospitaler nu markant den fælles nationale innovationsplatform, BETA.HEALTH, der skal sikre nytænkende sundhedsløsninger hele vejen fra idé til behandling.
Søvn, skærm og bevægelse hænger sammen med børns mentale trivsel1.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk studie med data fra mere end 2.000 børn viser en sammenhæng mellem børns bevægelsesvaner og deres mentale trivsel. Skærmtiden træder tydeligst frem, og drenge og børn med overvægt ser ud til at være de mest sårbare.
Stor europæisk anerkendelse af kræftindsatsen på AUH: Første danske hospital med topcertificering27.5.2026 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitetshospital er i denne uge som det første hospital i Danmark blevet certificeret som et Comprehensive Cancer Centre (CCC).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum