50 mio. kr. skal nedbringe ventetiden til operationsbordet i Region Hovedstaden
13.3.2024 08:00:00 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget har godkendt, at ekstra akutpenge skal fordeles til de områder, hvor rigtig mange mennesker venter på operation og til de afdelinger, hvor man hurtigst og billigst kan gennemføre flest mulige behandlinger.

De lange ventetider efter corona og sygeplejerskestrejke har trukket en lang hale efter sig af mennesker, der venter på at få deres operation eller behandling. Derfor skal der sættes ekstra skub i køen til de ventende behandlinger.
"Deres sygdom er ikke livstruende, men mange af de ventende er pressede af smerter og nedsat livskvalitet. Derfor skal der i løbet af 2024 ske en normalisering af ventetiderne. Vi har besluttet, at pengene skal ud og hjælpe de mange, og behandlingerne skal placeres på de afdelinger, hvor de er effektive og billige, så vi får must mulig sundhed for pengene – også ift. et privat alternativ," siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Antallet af udførte operationer i regionen i 2023 er ganske vist steget med 4,6 % sammenlignet med 2022, og der er stigning inden for alle de store operationsspecialer, men nu skal der tages endnu et ryk.
Politikerne i Forretningsudvalget har givet grønt lys til, at regionen fordeler 50 mio. kr. fra regeringens akutpulje. Målet er, at hospitalerne kommer ned på normal ventetid til behandling inden udgangen af 2024. Udover fokus på store patientområder – særligt inden for kirurgien med fokus på knæ og hofter.
"Men der er også et stort fokus på, om operation er det rigtige for den enkelte borger, Afdelingerne gennemgår ventelisterne, så vi sikrer, at borgerne stadig skal have den behandling, som de venter på - eller om afdelingerne kan hjælpe den enkelte borger på en anden måde," siger Lars Gaardhøj.
Fakta - optimering af planlagte operationer
- På tværs af hospitaler arbejdes med omstilling til øget brug af dagkirurgi samt lokal/ regional bedøvelse frem for fuld bedøvelse. Dagkirurgi giver korte, sammenhængende forløb for patienterne og kan være med til at mindske personaletrækket.
- Alle hospitaler arbejder med optimering og effektivisering af operationsafvikling fx med skærmede fast-track lejer og lavere bemanding ved de mest simple operationer.
- I lighed med anbefalinger fra Robusthedskommissionen arbejdes med ikke at overbehandle, og at patienterne selv i højere grad inddrages beslutningen om, hvilke behandlingstilbud der passer til deres ønsker og livssituation. Fx kan patienter tilbydes træning eller andre forebyggende tiltag for at undgå at blive opereret. Hospitalerne gennemgår løbende ventende patienters behandlingsbehov med vurdering af alternative behandlingsmuligheder med inddragelse af patientens ønsker for behandling.
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum