Fire teknologiske barrierer står i vejen for en cirkulær tekstilindustri

Teknologisk Institut har offentliggjort en rapport med titlen "Teknologiske barrierer og muligheder mod en cirkulær tekstilindustri". Rapporten giver indblik i den seneste teknologiudvikling på tværs af tekstilers livscyklus og belyser de væsentligste teknologiske udfordringer og muligheder ved at transformere den danske tekstilindustri til en mere bæredygtig og cirkulær model.

– Omstillingen til en cirkulær tekstilindustri er en kompleks udfordring, som kræver en holistisk tilgang og bredt samarbejde. Danmark har unikke styrkepositioner inden for tekstiler, innovation og miljøteknologi, som gør os særligt egnede til at tage føringen i denne omstilling. Ved at fokusere vores indsatser på at overvinde de fire primære teknologiske barrierer der er identificeret i rapporten, kan vi udvikle banebrydende løsninger, der kan eksporteres globalt, fortæller medforfatter og projektleder Julie Brender Trads fra Teknologisk Institut.

Fra komplekst tekstilaffald til overførsel af uønsket kemi

Rapporten fremhæver følgende fire teknologiske barrierer, som vurderes at være mulige at nedbryde gennem udvikling af miljøteknologier:

• Tekstilmaterialer er ressourcekrævende at producere: De mest udbredte tekstilmaterialer i dag som for eksempel polyester og bomuld kræver mange ressourcer i form af f.eks. råolie eller vand at producere, hvilket på sigt vil resultere i ressourcemangel.
• Tekstilaffald er komplekst og forskelligartet: Kom­pleksiteten af tekstilprodukter og forskelligartetheden i tekstilaffaldsstrømmen er en udfordring for både sorte­rings- og genanvendelsesteknologier, hvilket reducerer mængden af tekstilaffald, der kan genanvendes.
• Mangel på nye og videreudvikling af eksisterende genanvendelsesteknologier: Der er i øjeblikket ikke genanvendelsesteknologier til rådighed, der kan imø­dekomme behovet for genanvendelse af de mængder eller typer af tekstilaffald, der kasseres. Derudover er nuværende teknologiske løsninger begrænsede og for dyre at anvende.
• Risiko for overførsel af uønsket kemi: Risikoen for overførsel af uønsket kemi fra en tidligere livscyklus til nye produkter er i dag en af de primære barrierer for udbredelsen af genanvendelse til fibre (mekanisk gen­anvendelse), som er den genanvendelsesteknologi, der er længst i udviklingen.

En mulighed for Danmark
Rapporten fremhæver Danmarks potentiale til at spille en førende rolle i den globale omstilling til en cirkulær tekstiløkonomi. Med en stærk tradition for innovation og teknologiudvikling, har Danmark mulighed for at udvikle og implementere banebrydende løsninger, der kan adressere de identificerede barrierer. Dette omfatter udvikling af nye og mindre miljøbelastende materialer, forbedring af sorteringsteknologier, skabelse af effektive genanvendelsesteknologier og sikring af sporbarhed og fravær af skadelig kemi i genanvendte tekstilprodukter.

Teknologi kan ikke stå alene
Rapporten ”Teknologiske barrierer og muligheder mod en cirkulær tekstilindustri” er udarbejdet af Teknologisk Institut med input fra et særligt nedsat advisory board, CirkTek. Fokus er på teknologi, men CirkTek understreger, at teknologi alene er ikke nok.

– Overproduktion, fast-fashion og sociale arbejdsforhold skal også adresseres, men det løses bedst gennem ikke-teknologiske løsninger, fx ændring i forbrugeradfærd og nye for­retningsmodeller. Her kan teknologiske løsninger være med til at understøtte ændringer, men vil ikke kunne skabe de nødvendige forandringer alene, fortæller Jette Lindgaard, miljø- og bæredygtighedschef for brancheorganisationen Dansk Mode & Tekstil.

Rapporten ”Teknologiske barrierer og muligheder mod en cirkulær tekstilindustri” er finansieret af Miljøstyrelsens sekretariat for MUDP og er blevet fulgt af Marie Louise Remmentorp.

Advisory boardet CirkTek består af:

Jette Lindgaard, Dansk Mode & Tekstil
Kristian Syberg, Roskilde Universitet
Lasse Rafiq Hangaard, Brancheforeningen for Vask og Tekstiludlejning
Camilla Skjønning Jørgensen, BESTSELLER
Marie Josephine Mustelin, Dansk Erhverv og brancheorganisationen WEAR
Jeppe Emil Mogensen, Gabriel
Poul-Erik Jørgensen, VIA University College
Annette Braunstein, DAKOFA