Nyt bygningsdirektiv – gamle bygninger skal udlede mindre
12.3.2024 13:52:56 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Europa-Parlamentet har netop stemt for en ny version af bygningsdirektivet. Dermed tages der nu et afgørende skridt i retning mod en mere energieffektiv fremtid for bygninger i hele Europa.

Dansk Industri glæder sig over, at der nu er politisk enighed om et nyt europæisk bygningsdirektiv. Dermed tager EU-landene et afgørende skridt i retningen for, hvordan boliger og bygninger skal udvikle sig i Europa frem mod 2050. Selvom DI havde håbet på mere konkrete tiltag, understreger erhvervsorganisationen vigtigheden af, at Danmark viser vejen frem.
- Bygningerne står for 40 pct. af det samlede energiforbrug i Europa, og derfor er det en bunden opgave, at vi gør dem mere energieffektive. Det gælder også i Danmark, hvor vi har en væsentlig udfordring med at energirenovere de mindst energieffektive boliger, siger Anders Stouge, vicedirektør i DI.
- De renoveringspuljer som boligejerne kan få glæde af i dag, skal blive langt mere brugervenlige for både borgere og virksomheder, så vi sikrer, at alle pengene bliver brugt effektivt. Det kan eksempelvis ske ved at se i retning af brugen af fradragsordninger, der aktivt fremmer energirenoveringer og udskiftning af energikilder - fra hulmursisolering til skift af vinduer og installation af varmepumper, siger han og tilføjer, at vi med det nye direktiv kommer til at skulle se på en række nye initiativer, der kan gøre bygninger meget mindre energiforbrugende og mere intelligente.
DI understreger, at regeringen allerede nu bør planlægge, hvordan direktivet skal implementeres i Danmark og hurtigst muligt komme med en plan for, hvordan renoveringen af bygningsmassen skal foregå.
- Tiden er inde til at handle proaktivt. De nye krav omfatter ikke kun private bygninger, men strækker sig også til offentlige bygninger som skoler, biblioteker og kontorbygninger, der har et enormt potentiale for energieffektiviseringer. Vi står altså med en kæmpemæssig opgave, så det er vigtigt, at vi hurtigst mulig kommer i gang, siger Anders Stouge.
Danmark er hjemsted for nogle af de førende virksomheder, der skal levere de produkter, der gør energieffektivisering i Europa mulig.
- Nogle af verdens bedste virksomheder indenfor isolering, lavenergivinduer og avancerede tekniske løsninger, der gør energiforbruget lavere og mere fleksibelt, bor i Danmark. De spiller en nøglerolle for, at hele Europa kommer i mål. Derfor ligger der også et særligt politisk ansvar for, at disse virksomheder har de mest optimale rammevilkår, så de kan koncentrere sig om at levere deres produkter i den skala, der er behov for, siger Anders Stouge.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: EU misser chance for at gøre offentlige indkøb til en vækstmotor9.9.2026 15:41:43 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet har haft store forhåbninger til EU’s nye grundlov for offentligt-privat samarbejde. Men EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny udbudsforordning leverer desværre hverken den ønskede fleksibilitet, mindre bureaukrati, mere fokus på grøn omstilling gennem offentlige indkøb eller en samlet europæisk tilgang til Buy European.
Dansk Industri: PISA-resultater bør udløse alarmklokker i hele samfundet8.9.2026 09:31:29 CEST | Pressemeddelelse
PISA-resultaterne er et alvorligt svigt af de unge. Når danske elevers faglige niveau falder så markant, skal alle alarmklokker ringe. Der er brug for et markant kursskifte med fokus på de unges faglighed og fremtid, mener Dansk Industri.
DI Topmødet 2026: 1600 topledere, politikere og eksperter sætter retning for AI som vækstmotor for Danmark og EU7.9.2026 11:08:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Industri samler 1600 erhvervsledere, medlemmer af regeringen, politikere og europæiske beslutningstagere til Danmarks største og vigtigste erhvervsevent. DI Topmødet 2026 finder i år sted den 15. september. Blandt gæsterne er topministre og partiledere, President & CEO i Novonesis Ester Baiget, EU-Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed Ditte Juul Jørgensen og IMD's præsident David Bach.
DI: Pres på vandressourcer kræver politisk handling nu7.9.2026 09:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens hedebølge og tørke flere steder i Europa har sat fokus på en udfordring, som også Danmark må forholde sig til: Hvordan sikrer vi rent vand til både borgere, natur og virksomheder i fremtiden? Dansk Industri opfordrer nu landets politikere til en mere strategisk og langsigtet planlægning af Danmarks vandressourcer.
Sådan indfrier vi det enorme potentiale for dansk havvind frem mod 20507.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv organisationer bag ’Havvind 2050 Partnerskabet’ opfordrer i ny, bred erhvervspolitisk rapport til at skabe de fornødne politiske rammer til at indfri det enorme potentiale for mellem 40-80 GW dansk havvind frem mod 2050. Rapporten indeholder en række konkrete anbefalinger fra Dansk Industri, Forsikring & Pension, Green Power Denmark, Dansk Metal, Dansk Erhverv, Tænketanken Hav og Brintbranchen til at styrke Danmark og Europas brug af havvind og grøn strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum