Reparation af broer på Motorring 3 ved Gladsaxe starter før påske
13.3.2024 08:30:00 CET | Vejdirektoratet | Nyhed
Vejdirektoratet skal i gang med en større omgang vedligehold og reparation af to motorvejsbroer på Motorring 3 ved Gladsaxe. Arbejdet går i gang umiddelbart før påske og vil stå på til udgangen af september 2024.

Motorvejsbroerne, som fører Motorring 3 over Hillerødmotorvejen og over Gladsaxe Ringvej, skal gennemgå en større reparation for at forlænge deres levetid. Arbejdet går i gang umiddelbart før påske, og vil vare frem til udgangen af september 2024.
Der vil fortsat være tre spor i hver retning på Motorring 3, men det bliver smallere kørespor og derfor bliver hastigheden nedsat i hele perioden. Begge broer skal have udskiftet brobelægningen helt ned til betonen, så det er både fugtmembran og asfalt, der skal skiftes ud.
På motorvejsbroen over Hillerødsmotorvejen er det broen i den fulde bredde, der skal renoveres – altså i begge kørselsretninger, mens det på broen ved Gladsaxe Ringvej kun er i de sydgående spor. Frakørselsrampen nordfra ved Gladsaxe Ringvej broen vil være lukket i hele perioden i retning mod Gladsaxe, og trafikanter skal i stedet benytte omkørsel via Hillerødmotorvejen.
Mandag den 25. marts går Vejdirektoratets entreprenør i gang med at opsætte afspærring af arbejdsområdet, og det kommer til at betyde smallere kørespor og en hastighedsbegrænsning på 50 km/t på strækningen mellem og forbi de to broer i hele perioden.
Umiddelbart efter påske går Vejdirektoratets entreprenør i gang med at lægge en midlertidig belægning i rabatterne, så det bliver muligt at opretholde tre smalle spor. Så snart dette er udført, går arbejdet med brorenoveringen i gang.
Gener fra broarbejdet
Naboer til arbejdsstedet kan i de perioder, hvor den gamle belægning skal fræses af, opleve støjgener. Ellers vil det mest være trafikanterne, der bliver generet af broarbejdet. Trafikanterne skal påregne længere transporttid i perioden, hvor broarbejdet står på.
Vejdirektoratets entreprenør vi arbejde i tidsrummet kl. 07:00-18:00 mandag til torsdag, mens arbejdet stopper tidligere på fredage. Der vil lejlighedsvis blive arbejdet på lørdage.
Renovering af bygværker er ofte også lig med gener for trafikanterne. Derfor opfordrer Vejdirektoratet trafikanterne til at holde øje på trafikkortet og med skiltningen ved de enkelte broer.
Pas på broarbejderne
Der er ikke meget plads på stedet, og derfor kommer entreprenørens folk til at arbejdet tæt på trafikken. Derfor er det vigtigt, at trafikanterne overholder hastighedsbegrænsningerne og i det hele taget er opmærksomme på, hvad der foregår.
Zacho–Lind A/S er entreprenør på opgaven.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet måtte medføre.
Kontakter
Anne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkHenrik Olischer NielsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 75 48hn@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet sprænger trætoppe for at skabe nye levesteder25.9.2026 10:12:53 CEST | Pressemeddelelse
Kontrollerede sprængninger skal hjælpe flagermus, fugle og insekter med at finde nye levesteder. Indsatsen skal afbøde påvirkningen af naturen i forbindelse med anlæggelsen af Kalundborgmotorvejen.
4 kilometer sekssporet motorvej omkring Horsens åbner senest 30. september24.9.2026 15:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart glæde sig til, at endnu fire kilometer udvidet motorvej åbner på strækningen mellem Vejle og Skanderborg.
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om ny cykelsti mellem Hillerød og Helsingør23.9.2026 08:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 30. september inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om en ny dobbeltrettet cykelsti fra Kongevejen til E47 på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. Cykelstien bliver første etape af en sammenhængende supercykelsti, der skal gøre det mere sikkert at cykle mellem de to byer.
To nye broer ved Kalundborgvej åbner for trafik22.9.2026 10:42:22 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge åbner Vejdirektoratet for trafik på to nye broer, der skal lede trafikken over den kommende motorvej. I forbindelse med åbningen af broerne bliver en strækning af Skovbakkerne lukket permanent.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang21.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet bliver udført fra starten af oktober til starten af november. Broreparationen vil genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum