Aarhus Universitet: Arts

Uddannelse og små børnegrupper skaber kvalitet i dagplejen

Del

Små børnegrupper, uddannelse af dagplejerne, et godt tilsyn og adgang til efteruddannelse og supervision på stedet er væsentligt for at skabe kvalitet på dagplejeområdet. Det viser et nyt forskningsprojekt på tværs af tre lande i Europa.

Hvordan skaber man god kvalitet i dagplejen? Det har været fokus for et fælleseuropæisk forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse fra Belgien, Danmark og Irland. Projektet “Enhancing Quality in Family Day Care” har været finansieret af EU, og nu foreligger resultaterne.

”Der er store forskelle mellem organiseringen af dagpleje i Danmark, Belgien og Irland. Det gør, at det bliver muligt at få et komparativt billede af, hvilke forhold det er, der skaber god kvalitet på dagplejeområdet”, siger Grethe Kragh-Müller.

Hun peger på, at det er væsentligt at have et system, der understøtter dagplejen som en del af dagtilbudssystemet, og hvor der er en lovgivning for området.

”Det er på tværs af landene tydeligt, at det er vigtigt, man fører tilsyn med stederne, og at dagplejerne kan få en yderligere uddannelse og supervision på stedet. Uddannelse er i det hele taget afgørende, når man arbejder med andres børn og små børn for at kunne skabe et udviklingsfremmende miljø for børnene at være i”, siger Grethe Kragh-Müller.

Rekruttering af dagplejere er en fælles udfordring. Hvordan får man rekrutteret dagplejere, som er velkvalificerede, og hvordan fastholder man dem? Grethe Kragh-Müller peger på, at det har stor betydning, at man samfundsmæssigt også kan gøre det til et attraktivt område, med gode arbejdsforhold for dagplejerne.

Små børnegrupper giver mulighed for at understøtte børnenes udvikling

Endelig er der nogle grundlæggende forhold, som gør sig gældende for dagplejen i lighed med den øvrige dagtilbudssektor. Det har stor betydning, at der er små børnegrupper. Der bør maksimalt være tre børn pr. voksen, for det giver mulighed for, at dagplejeren kan arbejde med udviklingsfremmende relationer og understøtte børnenes udvikling, påpeger Grethe Kragh-Müller. Men samtidig er en af udfordringerne ved dagplejen, at dagplejerne kan komme til at arbejde isoleret.

”Der blev det drøftet i projektet, hvordan man kunne overvinde nogle af de forhindringer, der kan ligge i dagplejen. De andre lande var her meget optagede af, at vi i Danmark har legegrupper, hvor flere dagplejere mødes med deres børnegrupper til fælles aktiviteter. Både som et middel til at forhindre isolation for den enkelte dagplejer og til at skabe fælles udviklende aktiviteter for børnene”, siger Grethe Kragh-Müller.

Yderligere information

“Enhancing Quality in Family Day Care” forløb fra 2023 til 2024. Projektet er blevet finansieret af EU under Erasmus+ programmet og blev ledet af Early Childhood Ireland.

Fire institutioner deltog i projektet: DPU, Aarhus Universitet (Danmark), Vernieuwing In De Basisvoorzieningen Voor Jonge Kinderen - VBJK (Belgien), Vlaams Welzijnsverbond (Belgien) og Early Childhood Ireland (Irland).

Læs mere om projektet og forholdene i de tre deltagende lande på hjemmesiden: https://projects.au.dk/qualfdc

Kontakter

Lektor Grethe Kragh-Müller
DPU, Aarhus Universitet

Tlf. 93 50 82 10
Mail: grkm@edu.au.dk

Links

Om DPU, Aarhus Universitet

DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. 

DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Nedlukninger blev en midlertidig undtagelsestilstand i familielivet22.3.2024 09:20:36 CET | Pressemeddelelse

Covid-19 påvirkede familier meget forskelligt og synliggjorde strukturelle uligheder i Danmark. For de fleste børnefamilier blev nedlukningsperioderne dog en parentes. Men for unge, der var teenagere og midt i deres formative år, har nedlukningerne fået mere langvarige konsekvenser. Ikke mindst for deres evne til at indgå i fællesskaber med jævnaldrende. Sådan lyder det fra forskere på DPU, der har undersøgt familielivet under pandemien.

Debatarrangement med Glenn Bech: Er kunsten blevet en legeplads for den hvide middelklasse i byerne?4.3.2024 12:06:00 CET | Pressemeddelelse

I årevis har teatre, museer og andre kunstinstitutioner forsøgt at udvide deres publikum – men med begrænset succes. Er kunsten mangfoldig nok, når den hovedsageligt samler en urban, hvid middelklasse – og hvad kan man gøre ved det? Det er spørgsmålet, som forfatter Glenn Bech og et stærkt panel vil diskutere tirsdag den 19. marts på Teatret Svalegangen til debatserien ”Art of Assembly”.

Ny europæisk undersøgelse: Danske unges følelse af europæisk identitet bliver større – men langt færre forventer at stemme til EU-Parlamentsvalg22.2.2024 10:10:45 CET | Pressemeddelelse

Danske skoleelever i 8. klasse har store forventninger til Europas fremtid, ligesom de i høj grad ser sig selv som europæere. Men sammenlignet med 8. klasseelever fra andre europæiske lande er de danske elever bemærkelsesværdigt skeptiske over for fælles regler for samarbejde og arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, og færre danske elever end tidligere forventer at stemme til fremtidige EU-parlamentsvalg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye