Fødende sender fortsat stor ros til hospitalet i Horsens
13.3.2024 06:00:00 CET | Regionshospitalet Horsens | Pressemeddelelse
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed LUP 2023 viser, at de fødende på Regionshospitalet Horsens er blevet endnu mere tilfredse med deres forløb.

De fødende har i årevis vurderet Regionshospitalet Horsens til at være et af de bedste fødesteder i Danmark – og i år er ingen undtagelse.
Ifølge den netop offentliggjorte Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed LUP 2023 ligger hospitalets resultater på fødeområdet nu over landsgennemsnittet på 8 ud af 12 områder.
Fx vurderer 92% af de fødende i Horsens, at de i høj eller meget høj grad får den støtte fra personalet, som de har behov for under fødslen, mens 90% vurderer, at de i høj eller meget høj grad er med til at træffe beslutninger undervejs.
- Vi er meget stolte af men også ydmyge over for at modtage så fin en vurdering blandt de fødende, siger chefjordemoder Katrine Medum Christiansen.
- Vi arbejder løbende på at gøre det endnu bedre både at føde og være ansat hos os bl.a. ved at involvere og lytte til de mennesker, vi samarbejder med. Derfor er det også afgørende for os, at vi i en undersøgelse som denne vurderes så højt på den del, der vedrører fælles beslutningstagen. For vi ved, at det giver mere trygge familier og et bedre forløb både på hospitalet og i hjemmet efterfølgende,
På tværs af såvel graviditets- og fødselsforløb ligger mødrenes vurdering enten over landsgennemsnittet eller på gennemsnittet inden for samtlige spørgsmål.
Akut indlagte patienter er blevet mere tilfredse
Også de akut indlagte patienter er blevet mere tilfredse og giver hospitalet et mere positivt skudsmål end tidligere.
Vurderingen blandt patientgruppen ligger nu enten over eller på landsgennemsnittet inden for en række områder. Fx vurderer 95% af patienterne i meget høj, høj eller nogen grad, at personalet spørger ind til patientens beskrivelse af sin sygdomstilstand, mens 98% af patienterne vurderer personalet som venligt og imødekommende.
Det er især patienter, som bliver indlagt akut på hospitalets medicinske afdeling, som er tilfredse med deres forløb og behandling.
Endelig viser dette års patienttilfredshedsundersøgelse, at hospitalets ambulante patienter – såvel de akutte som planlagte – fortsat er godt tilfredse med deres forløb og især med hospitalets personale, mens de planlagt indlagte patienter er mindre tilfredse end tidligere.
Data er indsamlet løbende hen over 2023, og i alt 8.138 patienter har valgt at besvare et spørgeskema for Regionshospitalet Horsens.
Fakta
Find rapporterne bag patienttilfredshedsundersøgelsen hos Center for Patientinddragelse (CPI), Region Hovedstaden: https://www.regionh.dk/patientinddragelse/LUP/aktuel-undersoegelse/Sider/default.aspx.
Kontakter
Kathrine Medum ChristiansenChefjordemoder, Kvindesygdomme og Fødsler
Tlf:29247554mekach@rm.dkFølg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Ny robot skal sikre flere og mere skånsomme brokoperationer21.5.2026 10:15:27 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Horsens tager 21. maj operationsrobotten HUGO i brug, så patienter med bl.a. kompliceret brok kan blive tilbudt en mere skånsom operation. Samtidig forventer hospitalet at kunne operere endnu flere.
Medicinske klinikker flytter sammen på Regionshospitalet Horsens27.4.2026 07:31:04 CEST | Pressemeddelelse
Fire medicinske og hjertemedicinske klinikker flytter i perioden 27. april – 11. maj 2026 til en ny og samlet placering på plan 1 i hospitalets højhus. Patienter finder den nye Medicinsk Klinik via Indgang A.
Første spadestik til ny sterilcentral i Horsens23.4.2026 14:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye sterilcentral skal fremtidssikre hospitalets drift samt forbedre arbejdsmiljøet og effektiviteten. Første spadestik til det nye byggeri blev taget den 23. april.
Forskning i øjenhøjde: stærke oplæg og stor spørgelyst23.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 23. april blev Forskningens Døgn markeret på hospitalet med et velbesøgt arrangement, hvor forskning fik tydelig kobling til praksis.
Oplev forskningen på Regionshospitalet Horsens den 23. april21.4.2026 11:00:55 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bliver forskning til bedre behandling for patienterne? Det kan borgere i Horsens og omegn få et unikt indblik i, når Regionshospitalet Horsens inviterer til Forskningens Døgn 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum