Restaurant Flammen

Kæmpe årsfest og awardshow for alle Flammens restauranter

Del

Den 3. marts 2024 var mere end 500 kollegaer hos Restaurant Flammen samlet i Messe C i Fredericia til årets store fest, der bl.a. bød på kåringer i det store awardshow, storslået underholdning og masser af fællesskab.

Restaurant Flammen i Esbjerg blev kåret til årets restaurant
Restaurant Flammen i Esbjerg blev kåret til årets restaurant

Igen i år inviterede den familieejede Restaurant Flammen, der i år har 15-års jubilæum, alle sine kollegaer fra 17 restauranter i hele Danmark til et brag af en fest – denne gang blev det afholdt i Messe C i Fredericia. Kl. 15.00 begyndte busserne fra hele landet at trille ind foran hovedindgangen, hvor Copenhagen Drummers tog imod dem med et spektakulært show.

”Vi vil gerne fejre alle hos Flammen, som hver dag yder en prisværdig og afgørende indsats i at sikre, at alle vores gæster får den bedste oplevelse, når de træder ind ad dørene på en af vores 17 restauranter”, fortæller administrerende direktør i Flammen, Piet Klein, og understreger glæden ved endelig at kunne stille op med så stor en fest efter Corona-tiden:

”Som så mange andre blev vi også ramt under Corona-nedlukningen. Det er heldigvis fortid for os, så det er en stor glæde igen at kunne arrangere en fest i denne størrelse for vores helt igennem dygtige kollegaer. Derfor valgte vi også at holde vores restauranter lukkede hele aftenen, så ingen skulle tænke på at varte gæster op – i søndags var samtlige af vores kollegaer nemlig gæsten”.

Det store awardshow og god underholdning

Copenhagen Drummers startede festen og varmede op til awardshowet med et sublimt underholdende show – så var trommehvirvlerne for prisuddelingerne i gang.

Som en anerkendelse af de ekstraordinære præstationer havde Flammen nemlig arrangeret et yderst gennemført awardshow, som blev styret af journalist, radio- og tv-vært, Anders Breinholt. Her hyldede de bl.a. årets restaurant, årets kollega, årets restaurantchef og mange, mange flere. I alt kom mere end 150 kollegaer op på den store scene og modtog en flot anerkendelse for deres prisværdige Flammen-indsats.

”Vores løfte til gæsterne er, at de bliver glade af at besøge Flammen, fordi værtskabet er i verdensklasse, og kvaliteten af maden er i top. Dette kan kun lade sig gøre, hvis vores kollegaer er stolte af at arbejde ved Flammen. Vi tror på, at glade kollegaer giver glade gæster, hvorfor vi vil have vores branches højeste trivsel. Vores værdier er med andre ord altafgørende for os, og dermed også integreret i alle de priser, vi udleverede i løbet af aftenen,” afslutter Piet Klein.

Efter awardshowet og en flerretters-menu fortsatte underholdningen med andre artister og DJ’s, der dannede rammerne for et summende dansegulv, inden busserne fragtede de glade og stolte kollegaer hjem igen.  

Piet Klein vil endnu ikke løfte sløret for indholdet af næste års store fest, men lover, at der vil være gode overraskelser på programmet.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Restaurant Flammen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Restaurant Flammen

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye