Hospitalsbyggeri i Randers træder ind i næste fase
12.3.2024 14:00:00 CET | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
Regionsrådet har givet sin endelig godkendelse og frigiver nu sin bevilling til projektering og udførelse af hospitalsbyggeriet Vita, som i løbet af de kommende 10 år vil rejse sig ved Regionshospitalet Randers.

Regionshospitalet Randers opfører i de kommende år byggeriet Vita, som giver hospitalet 19.000 nye kvadratmeter til operationsafsnit, opvågning, intensiv, fødestuer og neonatalsenge. Projektet er nu endelig godkendt af regionsrådet, som også har frigivet sin bevilling til færdigprojektering og udførelse.
Udbuddet af projektet er netop offentliggjort, og det glæder hospitalets ledelse, at projektet dermed er trådt ind i næste fase.
- Vi har arbejdet frem mod det her længe, så det er en glædelig milepæl, at vi nu er nået hertil, hvor vi kan invitere kompetente potentielle samarbejdspartnere ind i projektet. Vi glæder os til at se Vita vokse i de kommende år, siger lægefaglig hospitalsdirektør Lone Winther Jensen.
Flere funktioner flyttes
Vita opføres ved Østervangsvej, hvor der i dag står to bygninger, som indgår i hospitalets drift. De to bygninger skal fjernes for at skabe plads til den fremtidige byggeplads, og derfor skal flere funktioner flytte. Det gælder bl.a. Dialyseafsnittet, Specialtandplejen og Hjælpemidler. Funktionerne forbliver på Regionshospitalet Randers, men vil flytte placering.
De afledte projekter indgår som en del af den samlede anlægssum.
Byggeriet Vita fordeler sig på fire etageplan og forbindes til det eksisterende hospital via gange og tunnelforbindelse. Det er projektets ambition at arbejde i det karakteristiske røde tegl, som allerede definerer Regionshospitalet Randers’ ydre. Byggeriets arkitektoniske træk er som udgangspunkt lagt fast i projektets dispositionsforslag.
Udbudsfasen løber frem til efteråret 2024, hvor der udpeges en totalentreprenør og en totalrådgiver. Nedrivning af de eksisterende bygninger forventes at begynde i 2026.
Projektet har en samlet økonomisk ramme på 864 millioner kroner. Hertil kommer en option på to sengeafsnit, som vil øge summen med 110 mio. kroner, hvis den bliver realiseret.
Fakta
Vita betyder ’liv’ på latin.
Samlet set bygges 19.050 kvadratmeter, som indeholder:
20 operationsstuer
48 opvågningspladser
11 intensivsenge
7 fødestuer
12 neonatalsenge
Nøgleord
Kontakter
Janni Ord LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkMette HeilskovJournalistKommunikation
Tlf:20 42 61 60metgja@rm.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Borgere gav politikerne værdifulde input til nærsundhedsplanen23.10.2026 13:23:42 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal den første nærsundhedsplan for Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs tage fat på? Det gav borgerne deres bud på, da de tirsdag og onsdag satte sig ved bordene sammen med politikerne fra Sundhedsråd Kronjylland.
Hospital og praktiserende læger styrker samarbejdet om ældre patienter21.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Randers tilbyder nu praktiserende læger onlinekonferencer om ældre patienter. Det er en forebyggende indsats, der især gavner patienterne.
Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen se ud? Nu får borgerne ordet13.10.2026 08:11:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvor langt skal man rejse for at få behandling? Hvordan skaber vi bedre sammenhæng mellem hospital, egen læge og kommune? Og hvilke sundhedstilbud skal være tættere på hjemmet? Den 20. og 21. oktober inviterer Sundhedsråd Kronjylland til dialogmøder i Hadsten og Kolind, hvor borgernes erfaringer og idéer skal være med til at forme Kronjyllands første nærsundhedsplan.
Hjertemedicinsk tilbud på vej til Grenaa Sundhedshus21.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. november 2026 kan hjertemedicinske patienter tilknyttet Regionshospitalet Randers få klaret en del af deres udredning i Grenaa Sundhedshus.
Nyt studie: Kontrol efter fjernelse af tarmpolypper kan udskydes med to år17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort, internationalt studie viser, at patienter med forstadier til tyk- og endetarmskræft kan nøjes med fem år mellem kontrollerne i stedet for tre – uden øget risiko for kræft. Det kan både skåne patienterne og frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
