Claus fra Holstebro vinder i Klasselotteriet og holder rigtigt bryllup - så kan brudens far få sin store drøm opfyldt
Loft til kip og et stort kirkebryllup, så brudens far kan få opfyldt en gammel drøm: Claus Madsen fra Holstebro ved godt, hvordan han skal bruge de penge, han for nyligt vandt i Klasselotteriet.

Stemningen er høj hos 49-årige Claus Madsen og hans kone hjemme i Holstebro. De er nemlig godt i gang med at planlægge et stort sommerbryllup efter alle kunstens regler - selvom de allerede er gift. Derfor var det særdeles velkomment, da Claus Madsen for nyligt modtog en sms, hvor der stod, at han havde vundet et større beløb i Klasselotteriet.
”Jeg troede jo ikke på det i første omgang, og fruen troede heller ikke på det, men det viste sig jo at være rigtigt. Og nu går der penge ind på fredag. En kvart million!” siger Claus Madsen og griner hjerteligt.
”Det er godt nok 265.685 kroner, men vi siger bare ’en kvart million’, det er nemmere,” griner Claus Madsen, før han skynder sig at rette sig selv. For ordet ’bare’ passer i virkeligheden slet ikke ind i den sammenhæng, synes han.
”Vi siger ’bare’, men der er ikke noget ’bare’ over at vinde en kvart million. Det er en stor ting for os,” fortæller han.
Rigtig, hvid brudekjole
Det kommende bryllup er en stor ting – og her kommer gevinsten fra Klasselotteriet til sin ret.
Claus og konen har allerede været gift i 10 år efterhånden, men dengang var det en mere afdæmpet fest uden det store hurlumhej – det er der mere råd til at råde bod på nu.
”Sidste gang lavede vi et surprise-bryllup for vennerne, hvor viceborgmesteren kom ud for at vie os, men vi har hele tiden snakket om, at det kunne være sjovt at have et rigtigt kirkebryllup, hvor hun er i en rigtig, hvid brudekjole, så nu har vi besluttet, at vi tager den i kirken også.” siger han.
Det er dog ikke kun brudeparret, der ser frem til det ’rigtige’ bryllup: Brudens far glæder sig mindst lige så meget. Nu kan han nemlig endelig få lov til at gøre noget, han altid har drømt om.
”Ja, hendes far skal have opfyldt sit store ønske om at føre sin datter op ad kirkegulvet,” siger Claus Madsen.
Brylluppet har været planlagt længe, men med en ekstra ”kvart million” på bankbogen, så kan det godt være, at der bliver skejet lidt ekstra ud.
”Ja, hvis vi lige får lyst til at smide noget ekstra underholdning ind, så gør vi da bare det,” siger Claus og nævner så selv et helt oplagt sted at øge budgettet: Morgengaven, som han endnu ikke har fået købt til sin brud.
”Ja, jeg skal snart ud for at købe en morgengave, og nu kan det da godt være, at gaven bliver lidt større, end den ellers skulle have været. Men jeg siger altså ikke her, hvad det bliver, for min kone læser jo nok med,” griner han.
Og skulle der så være penge til overs, så har parret en god idé, der kan give plads til endnu højere stemning i hjemme i Holstebro.
”Vi vil også godt have lavet loft til kip, det har vi snakket om i nogle år nu, så det kommer en del af pengene nok til at gå til,” siger han.
Om Klasselotteriet
Klasselotteriet har leveret vinderglæde siden 1753 - det er der ikke mange, der kan prale af. Dermed har lotteriet i flere hundrede år skabt vinderglæde for millioner af danskere og er stadig en af danskernes foretrukne kilder til drømme, underholdning og gevinster, der kan forsøde tilværelsen.
Hver måned findes der således 40.000 vindere, der får del i gevinstpuljen på 52 mio. kr. Man kan blande sine lodder selv eller vælge en pakke med 4 lodder og få 88% i årlig vinderchance.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionær på Eurojackpot købte en ting som gjorde, at kollegaerne opdagede det med det samme21.10.2025 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Når man vinder mange penge i Eurojackpot, kan man hurtigt købe noget, der gør det tydeligt, at man har vundet - det kan en heldig kvinde fra Vestjylland snakke med om - selv om hun ikke sagde et ord om gevinsten.
Jyderne løber med alle Danske Spils millioner - her er kuponerne købt20.10.2025 09:49:24 CEST | Pressemeddelelse
Hele fem danskere blev millionærer på Danske Spils lotterier i sidste uge – og alle milliongevinsterne havnede vest for Lillebælt: Læs med, hvis du har været en tur på OK Plus eller i Spar…
Danske Spil: ”Afdansningsbal for Pusle – eller for Alfred”17.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils Vild med dans-ekspert har en klar forventning til, hvem der ryger ud af programmet på fredag – men han har sværere ved at udpege en storfavorit i toppen af feltet. ”Favoritterne ligger utroligt tæt,” siger han.
Havde million-kupon fra Lotto hængende på opslagstavlen i månedsvis15.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan godt betale sig at tjekke sine kuponer en ekstra gang. Det opdagede en kvinde fra Århus for nyligt, da hun lige for en sikkerheds skyld fik dobbelttjekket Lotto kuponerne i supermarkedet.
I Klub Lotto giver Danske Spil sine Lotto rækker væk14.10.2025 09:20:04 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde forærer Danske Spil fra den 13. oktober sine Lotto rækker væk til nye medlemmer af Klub Lotto, som vil samle danskerne om det folkekære, gamle lotteri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum