Forsikring & Pension

Odense lægger rammer til den første store tv-transmitterede spidskandidatdebat forud for EP-valget

Del

Vi skal alle til stemmeurnerne den 9. juni 2024 for at stemme på kandidaterne til Europa-Parlamentet. Mød spidskandidaterne til en stor debat i Odense eller se med på TV2 Fyn.

Der er meget på spil i europæisk sammenhæng og vi har alle en afgørende mulighed for at præge fremtiden for Europa. Verden har forandret sig. Sikkerhedstruslen præger vores hverdag og har skabt den medfølgende energiudfordring.

Samtidig står vi overfor nye virkeligheder. Klimaforandringer blev meget konkrete i 2023 med historiske stormfloder og et rekordvådt år, som udfordrer mange familier og virksomheder. Vi står også på kanten til en ny revolution. En digital revolution. Kunstig intelligens har trådt helt frem på den store scene og mange spår en fremtid, hvor det vil forandre måden vi lever vores liv - og hvordan vi indretter vores arbejdsliv. Men hvordan skal vi håndtere den nye virkelighed? Det afgøres i høj grad i EU, hvor spidskandidaterne skal være med til at præge udviklingen.

Debatten foregår:

  • mandag den 18. marts 2024 kl. 16.00-17.15

Mød følgende kandidater:

  • Anders Vistisen (DF)
  • Christel Schaldemose (S)
  • Jan Kristoffersen (Å)
  • Kira Hansen (SF)
  • Morten Løkkegaard (V)
  • Niels Flemming Hansen (K)
  • Sigrid Friis (RV)
  • Stine Bosse (M)

Sted:

  • GF Forsikring, Jernbanevej 65, Odense NV 5210

Tilmelding:

Klik her

Alle er velkommen. Der er begrænset antal pladser, så det er efter først til mølle-princippet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Kontakter

Links

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye