Rekordmange samler ind til Børns Vilkår i dag
Børns Vilkår afholder i dag landsindsamling med det højeste antal tilmeldte indsamlere nogensinde. Pengene går til at sikre, at børn og unge kan komme igennem til BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT, når de har brug for det.

Godt 17.600 indsamlere i hele landet har meldt sig til at bruge noget af deres søndag på at samle ind til BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT, som drives af Børns Vilkår.
De frivillige rådgivere på BørneTelefonen og HØRT havde sidste år over 63.000 samtaler med børn og unge, og selvom det er flere samtaler end nogensinde, er der fortsat mange børn og unge, der oplever kø og ventetid.
Pengene fra landsindsamlingen går til at drive og udvikle rådgivningstilbuddene og sikre, at BørneTelefonen og HØRT fortsat kan holde døgnåbent.
”Det beløb, vi får samlet ind i dag, har en afgørende betydning for, hvor mange vi kan hjælpe i vores rådgivning. Vi kæmper hele tiden for at have rådgivere nok til at svare på alle henvendelser og for at kunne møde børn og unge på de tidspunkter, de har behov for. Jeg er dybt taknemmelig for, at så mange har meldt sig til at samle ind i dag. Hver en krone tæller og gør en forskel for et barn eller en ung,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Mistrivsel og familierelationer fylder meget i samtalerne
Når børn og unge henvender sig til BørneTelefonen og HØRT, vil de oftest tale om forholdet til deres forældre, ligesom psykisk mistrivsel fylder væsentligt mere i samtalerne end tidligere.
”Der er ingen tvivl om, at mange børn og unge føler sig pressede, og det er der forskellige årsager til. En hel del føler, at de ikke slår til, og at de har svært ved at leve op til egne eller forældres forventninger. Andre lever med omsorgssvigt og misbrug i familien. For børn og unge kan det være livsvigtigt, at der er nogen, de kan tale med, når de har brug for det, uanset om det er dag eller nat,” siger Rasmus Kjeldahl.
Erhvervslivet støtter op
Igen i år har Børns Vilkår et samarbejde med Bog & idé, Legekæden og Imerco, som tager imod indsamlernes indsamlingsbøtter og tæller kontanter op. Det er et vigtigt samarbejde, for en stor del af donationerne ved Børns Vilkårs Landsindsamling består af mønter og sedler.
Der er i det hele taget skruet op for erhvervslivets deltagelse i landsindsamlingen i år. Det gælder for eksempel TDC Erhverv og Brugsen, der laver indsamlinger, og også Superligaklubberne AGF, FC Nordsjælland og flere andre klubber bakker op på forskellig vis, bl.a. med auktioner af spilletrøjer.
Fakta:
• Børns Vilkår afholder landsindsamling søndag d. 17. marts. De indsamlede midler går til at drive og udvikle BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT.
• BørneTelefonen (tlf. 116 111) og HØRT (hørt.dk) har åbent alle dage, året rundt, døgnet rundt.
• I 2023 havde BørneTelefonen og HØRT over 63.000 samtaler med børn og unge, hvilket er det højeste antal nogensinde.
• Indsamlerne kan aflevere deres indsamlingsbøtter i Bog & idé og Legekædens butikker til og med lørdag den 23. marts og i Imercos butikker til og med onsdag den 20. marts. Indsamlerne kan også aflevere indsamlingsbøtten hos Børns Vilkår i Valby og Aarhus på selve indsamlingsdagen. Find nærmeste afleveringssted og åbningstider her: bornsvilkar.dk/aflevering
Kontakter
Gitte Meyer MadsenPresserådgiverMeyer Medier
Tlf:+4529421514gmm@meyermedier.dkFølg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Maria Rørbye Rønn indstilles som bestyrelsesleder for Børn Vilkår8.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn er indstillet som kandidat til at overtage stafetten efter afgående formand for Børns Vilkår, Peter Bartram. Den formelle konstituering af hovedbestyrelsen sker efter organisationens generalforsamling den 29. april.
Pengene er talt op efter landsindsamling: 16,5 millioner på vej til BørneTelefonen og HØRT7.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af Børns Vilkårs Landsindsamling, der blev afviklet søndag den 23. marts, er landet på 16,5 millioner kroner. Det er det højeste nogensinde.
Flere end nogensinde samler i dag ind til Børns Vilkår23.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og voksne fra hele landet er i dag ude og samle ind til Børns Vilkår. Pengene skal sikre, at flere børn og unge får den nødvendige hjælp. Planen er blandt andet at åbne BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT flere steder i landet og øge bemandingen af rådgivere om aftenen.
Vil du spille tennis mod Holger Rune? Nu udlodder tennisstjernen en eksklusiv time med ham til fordel for Børns Vilkår5.3.2025 12:02:11 CET | Pressemeddelelse
Auktionshuset Bruun Rasmussen har netop åbnet for en online auktion, hvor man kan byde på en eksklusiv tennistime med den danske tennisstjerne. Overskuddet fra auktionen går ubeskåret til Børns Vilkår, som Holger Rune er ambassadør for.
Børns Vilkår: Trivselskommissionen kommer med tydelige anbefalinger – nu er det tid til at handle25.2.2025 09:31:40 CET | Pressemeddelelse
Der er nok at tage fat på i Trivselskommissionens rapport, og det er tid til at gå i gang. Børn og unge har ventet længe nok, siger Børns Vilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum