21 større broer og tunneler skal have en makeover i 2024
Vejdirektoratet planlægger at gennemføre omkring 100 store og mindre vedligeholdelsesarbejder på bygværker i 2024. Heraf skal 21 større broer og tunneler have en opgradering, så de kan holde mange år frem i tiden.

Vejdirektoratet driver og vedligeholder samlet cirka 2.500 broer og tunneler, som indgår i statsvejnettet. De bliver regelmæssigt efterset for at sikre en tilfredsstillende stand af selve bygværket og sikkerheden for de trafikanter, som benytter broen eller tunnelen.
”Vores broer og tunneler binder vejnettet sammen på kryds og tværs af Danmark. I år skal rigtig mange af vores bygværker renoveres. Nogle broer skal have den helt store omgang, mens andre blot skal igennem en mindre reparation,” siger Iben Maag, projektchef for drift og vedligehold af bygværker.
I alt skal Vejdirektoratet gennemføre vedligeholdsarbejder for omkring 340 mio. kroner på broer og tunneler, heraf er der allerede udbudt opgaver for ca. halvdelen til udførelse i 2024. Den resterende del er Vejdirektoratet i gang med at udbyde til udførelse i 2024 og nogle i 2025.
Årets opgaver spænder lige fra udskiftning af belægning, fuger, isolering, mekaniske komponenter til maling og betonreparationer.
Vejret er en joker
Mange af de arbejder, som Vejdirektoratet skal i gang med, er vejrfølsomme, og derfor skal langt de fleste opgaver gennemføres, mens der er jævnt høje temperaturer og færre nedbørstimer.
”Vi går i gang med forårets komme – den første større opgave går i gang i midten af marts – og så står det på hen til efter efterårsferien, hvis vi er heldige med vejret. Specielt når vi arbejder med belægninger og overfladebehandlinger, skal der være en vis temperatur og ikke for høj luftfugtighed for at få det bedste resultat,” siger Iben Maag, projektchef for drift og vedligehold af bygværker.
Trafikanter kan følge med på trafikkortet
Renovering af bygværker er ofte også lig med gener for trafikanterne. Derfor opfordrer Vejdirektoratet trafikanterne til at holde øje på trafikkortet og med skiltningen ved de enkelte broer.
”I visse tilfælde er bygværket den eneste vej til et givent sted – f.eks. broer til øer – og i disse tilfælde er det ekstra vigtigt, at trafikanterne er informeret om, hvad Vejdirektoratet er i gang med, og hvilke gener, det har for dem. I år skal vi blandt andet i det sydfynske arbejde på ikke mindre end tre broer i samme periode – Svendborgsund-, Siøsund-, og Langelandsbroen, hvilket kan få store trafikale konsekvenser. Her bestræber vi os særligt på at planlægge det med færrest mulige gener for trafikanterne, da det er deres eneste bilvej til og fra Langeland,” siger Iben Maag.
Fakta
Vejdirektoratet udfører tre typer eftersyn:
Et årligt rutineeftersyn. Det er et visuelt eftersyn af forhold, der påvirker trafiksikkerheden, miljøet og eller økonomien.
Generaleftersyn, som er en grundig, visuel og systematisk gennemgang af alle bygværkets dele, der skal opretholde trafiksikkerheden og sikre at den investerede kapital bevares. Et generaleftersyn bliver gennemført hver femte eller sjette år.
Særeftersyn gennemføres normalt på grund af udmeldinger fra generaleftersyn. Ved særeftersyn opnås forbedrede oplysninger og flere detaljer om bygværkets tilstand. Formålet er at give et mere præcist beslutningsgrundlag for prioritering af større udbedringsarbejder, herunder udskiftninger og nødvendige arbejder for opfyldelse af sikkerhedsmæssige forhold og god fremkommelighed.
Læs mere om vores bygværker på Broer og vejtunneler i Danmark | Vejdirektoratet
De planlagte bro- og tunnelarbejder i 2024
Udover listen nedenfor er der et hav af under- og overføringer ved statsveje, som skal renoveres i år, og en lang række mindre broer skal have gennemført omisolering, kunststofbelægning, fugereparation mv.
Aggersundbroen: Udskiftning af bomme, bomstyring
Farøbroerne: Trafikledelsessystem mm.
Fiskebækbroen: Nyt slidlag
Frederikssundsvejtunnelen: Reparation af vægge i tunnel samt ny afløbsledning
Guldborgsundtunnelen: maling af tunnelvægge, forhøjelse af diger
Hadsundbroen: Forbedret elforsyning
Hylkedalsbroen, Kolding: Overfladebehandling af ståldragere
Gl. Lillebæltsbro: Fortovsrenovering
Kronprins Frederiks Bro, Frederikssund: Renovering af sti
Langelandsbroen: Ny belægning sti/fortov
Lillebæltsbroen: Renovering af midterautoværn, belægningsreparationer, betonreparationer
Limfjordstunnel: Klimasikring, udskiftning af brandalarmanlæg mm.
Mønbro: Betonreparation af piller
Sallingsundbroen: Udskiftning af lejer
Siøsundbroen: Nyt slidlag
Sorterendebroen: Belægningsjustering
Vilsundbroen: Udskiftning af fugebånd
Næstved Svingbro: Renovering af åbningsmekanisme
Svendborgsundbroen: Betonreparation af bundplade
Skive Ådal: Nyt slidlag
Oddesundbroen: Fortovsrenovering
Kontakter
Iben MaagProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72447524ibma@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet inviterer til markedsdialog om tunnelbyggeri i Aalborg10.7.2025 14:51:45 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet indleder en dialog med markedet for at finde de bedste løsninger til byggeriet af en tunnel under Limfjorden med tilhørende veje og broer.
Ejer Bavnehøj rastepladser åbner og klar til sommerferiens kørepauser8.7.2025 09:17:05 CEST | Pressemeddelelse
Ombygningen af til- og frakørslerne ved <54> Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej er færdige. Dermed kan rastepladserne åbne til sommerens ferietrafik. Sneptrup-stien, der løber under til- og frakørslerne nord for rastepladserne, åbner også i denne uge.
Den gamle bro over E45 ved <58> Hedensted rives ned den 23. og 24. august – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne4.7.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro for Gesagervej over motorvejen ved <58> Hedensted rives ned. Både før, under og efter bronedrivningen vil der være gener og omkørsler for trafikanterne i området.
Ny asfalt på hovedvejen mellem Snoldelev og Solrød3.7.2025 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Roskildevej mellem Snoldelev og Solrød fra mandag 7. juli til torsdag 24. juli. Vejen er spærret i aften- og nattetimerne.
Spærringer ved kryds syd for Grindsted i sommer og efterår3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er i gang med at ombygge krydset mellem Tingvejen og Søndre Ringvej/Vesterhedevej syd for Grindsted by ved Billund til en rundkørsel. I forbindelse med arbejdet er der behov for spærringer af bl.a. Søndre Ringvej, som spærres fra på mandag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum