Bagaren och Kocken tilbage på rekordniveau efter stærkt 2023-resultat
Bagaren och Kocken, Nordens førende e-handelsvirksomhed inden for køkkenmaskiner og køkkenredskaber, leverede et stærkt resultat for 2023 med god lønsomhed. Omsætningen var på 816 millioner SEK, og driftsresultatet var på 33 millioner SEK. Bagaren och Kocken står bag e-handelsbrandet KitchenOne i Danmark og er ejet af Story House Egmont.

"Vi er meget tilfredse med at kunne præsentere et så stærkt resultat på trods af den hårde markedssituation og den strategiske omstrukturering," siger Bagaren och Kockens adm. direktør Charlotta Svarfvar: "Vi har haft fuldt fokus på lønsomhed i løbet af året, men i den forbindelse har vi også fået mere gang i salget, hvor vi endda nåede pandeminiveauer i november og december," fortsætter hun.
Salgsvæksten i køkkensegmentet var på 12%. Et lille fald i det samlede salg kan kædes sammen med frasalget af forretningsområdet og e-handelsplatformen Robotexperten, som var et strategisk skridt for at skærpe fokus på kerneområdet - køkkensegmentet - og de førende brands, KitchenOne i Danmark/Finland og Bagaren och Kocken i Sverige/Norge.
"Succesfaktorer har været et tæt samarbejde med vores leverandører, en nylanceret prisstrategi, høj omkostningskontrol og et fortsat stærkt fokus på vores ekspertpositionering. Vi har også investeret i ekstra markedsføring, som har haft en god salgseffekt og styrket vores brand, samt taget markedsandele i vigtige kategorier," siger Charlotta Svarfvar, der er optimistisk med hensyn til 2024:
"Vi har vind i sejlene og er meget sikre på vores positionering. Vi vil fortsætte med at være unikke og "nørdede" i køkkensegmentet, arbejde tæt sammen med strategisk vigtige leverandører og opbygge stærke brands sammen. Vi vil tage yderligere skridt i det vigtige bæredygtighedsarbejde og vækste lønsomt på alle nordiske markeder," siger Charlotta Svarfvar.
Bagaren och Kocken er ejet af Story House Egmont, som er en del af Danmarks største mediekoncern, Egmont. Story House Egmont har hel- og delejerskab af ni nordiske e-handelsvirksomheder inden for områderne Outdoor, Parenting, Home & Interior, Health & Beauty og Hobby.
Kontakter
Malin Tedsjö
Chief Marketing Officer (CMO), Bagaren och Kocken
malin.tedsjo@bagarenochkocken.se
+46 733 87 70 55
Billeder
Om Bagaren och Kocken
Bagaren och Kocken er en af Nordens største onlineforhandlere af køkkenmaskiner og køkkenredskaber og har spredt køkkenglæde siden 2005. Virksomheden består af mærkerne Bagaren och Kocken og KitchenOne, som samlet har fire onlinebutikker i Sverige, Norge, Danmark og Finland. Bagaren och Kocken har siden starten haft et stærkt fokus på kunderelationer og kundetilfredshed og er flere gange blevet udnævnt til årets e-detailhandler af Pricerunner, senest i 2023. Bagaren och Kocken er et af Story House Egmont.
Om Story House Egmont
Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.
Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont
Story House Egmont indklager DAO for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen4.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Story House Egmont indklager distributionsselskabet DAO for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at få vurderet, om DAO misbruger sin dominerende markedsposition til at opkræve urimelige priser. Det er en reaktion på, at DAO har varslet Story House Egmont en samlet prisstigning på knap 40 procent fra 2026 på distributionen af blade, efter at DAO opnår de facto monopol.
ALT for damerne skal have ny chefredaktør3.11.2025 12:34:09 CET | Pressemeddelelse
Rikke Dal Støttrup, ALT for damernes chefredaktør, er i dag blevet præsenteret som ny presse- og kommunikationschef for Politikens Forlag. Det betyder, at Danmarks største ugeblad for kvinder nu skal have ny chef.
Ny mediestøtteordning bør anerkende magasiners brede publicistiske rolle29.10.2025 14:27:09 CET | Pressemeddelelse
Story House Egmont hilser generelt en modernisering af mediestøtten velkommen. Det er nødvendigt med en mediestøttemodel, som matcher medieudviklingen og i større grad sidestiller publicistiske medier.
Dansk bureau opnår prestigefyldt HubSpot Elite-status22.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Helion B2B er blevet såkaldt HubSpot Elite Partner. Det er første gang, at et dansk bureau kommer helt til tops hos HubSpot, som er en af verdens største og førende CRM-løsninger.
Tøj af secondhand uldtæpper indbringer Frauen ALT for damernes Guldknap 202513.9.2025 20:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 40 år har ALT for damerne fejret dansk mode med den prestigefyldte designpris Guldknappen. I år går prisen til brandet Frauen, der hyldes for at producere mode på en ny og mere bæredygtig måde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


