Autoparts24 leverer hidtil stærkeste regnskab
Autoparts24 har netop kunnet fremlægge sit hidtil stærkeste regnskab. Det kommer efter et øget salg på flere markeder og som et resultat af flere års fokuseret indsats på at udvide og udvikle samarbejdet med autoophuggere både i Danmark og i udlandet.
For tredje år i træk har Autoparts24 præsenteret et regnskab, der viser vækst i både omsætning og overskud.
Det positive resultat skyldes både et øget fokus på at forbedre og udvikle samarbejdet med autoophuggere i flere lande samt en øget efterspørgsel fra de nordeuropæiske markeder, hvor Autoparts24 de seneste år har haft et stort fokus på at blive blandt de absolut førende.
En udvikling der desuden førte til, at Autoparts24 i 2023 for første gang rundede fem millioner dele til salg online.
Jeg er meget stolt af det resultat, vi har formået at levere. Især fordi det kommer efter en målrettet indsats for at blive mere synlige på nogle af vores store vækstmarkeder som Polen, Belgien og Tyskland. Samtidig har vi været dygtige til at forbedre og udbygge vores samarbejde med leverandører i en række lande, siger Troels Meier, der er direktør i Autoparts24.
Positive forventninger for 2024
Selvom der hersker usikkerhed om den globale økonomi og renteudviklingen, så forventer Troels Meier, at den positive udvikling vil fortsætte i 2024 for Autoparts24.
En udvikling han især forventer vil være drevet af et øget fokus på den grønne omstilling over det meste af Europa samt en øget prisbevidsthed hos forbrugerne.
- Der er ingen tvivl om, at vi vil fortsætte med at udvikle både vores synlighed og vores samarbejde med vores leverandører, og samtidig er det min forventning, at det øgede fokus i Europa på genbrug og de økonomiske fordele, det har for forbrugerne, vil være en drivkraft i forhold til at øge både vores salg og omsætning, siger Troels Meier.
Om Autoparts24
Autoparts24 er dansk og en af Europas største onlinemarkedspladser for salg af brugte originale reservedele. Over 100 udvalgte autoophuggere over hele Europa sørger for, at vi altid har mere end fire millioner unikke reservedele på lager, der bliver leveret til private og professionelle på få dage. Til glæde for miljøet og økonomien.
Følg pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Rekordsalg af brugte elbiler kan give store muligheder for dansk eftermarked19.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom det generelle salg af biler ligger lavere end samme periode sidste år, så er antallet af solgte importerede brugte elbiler på et rekordhøjt niveau. Og det åbner op for nye muligheder for aktørerne på det danske eftermarked, som det er vigtigt at gribe tidligt.
To europæiske markeder giver stor vækst til danske autoophuggere11.12.2024 12:25:40 CET | Pressemeddelelse
Mens markedet for brugte reservedele generelt oplever en støt stigende efterspørgsel, så har det seneste år budt på så stor vækst på to europæiske markeder, at de samlet set er ved at udvikle sig til at være blandt de største eksportmarkeder for danske autoophuggere, der leverer salg igennem Autoparts24.
Ny aftale skal øge antallet af grønne reparationer25.11.2024 09:46:49 CET | Pressemeddelelse
De seneste år har forsikringsselskaberne haft et stort ønske om at øge andelen af brugte reservedele ved skadesreparationer, men ifølge værkstederne har indtægterne ved de grønne reparationer hidtil været for lave. Det skal en ny aftale nu lave om på.
Import af benzinbiler fra Sverige i frit fald13.11.2024 11:43:37 CET | Pressemeddelelse
Mens det buldrer afsted med import af brugte elbiler fra Sverige, så er der samtidig historisk få brugte diesel- og benzinbiler, der er kommet til Danmark fra Sverige i 2024. Det viser en opgørelse, som Motorstyrelsen har foretaget for Autoparts24.
Danske bilister ignorerer bøder for millionbeløb9.10.2024 10:52:39 CEST | Pressemeddelelse
Selvom det nu er et år siden, der blev indført nye regler for kørsel i landets miljøzoner, så er over halvdelen af alle de knap 20.000 udstedte bøder ikke blevet betalt. Det svarer til lige knap 19 millioner kroner. Det viser en ny oversigt, som Miljøstyrelsen har udleveret til Autoparts24.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum