Hvordan skal landskabet mellem Assens og Odense udvikle sig i fremtiden?
11.3.2024 09:08:00 CET | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Nu inviteres borgere og lodsejere til at give deres bud på, hvordan landskabet i deres lokalområde skal udvikle sig. Arbejdet med en ny helhedsplan er netop gået i gang, og det handler om at tænke smart, da der er stor efterspørgsel på arealer i det åbne land.

Klimatiltag, biodiversitet, grundvandbeskyttelse, landbrug, miljø, natur og livskvalitet. Der er kamp om arealerne i det åbne land.
”Derfor er det vigtigt, at vi tænker helhedsorienteret og tænker flere formål ind i planlægningen, når vi kigger på, hvilke arealer i det åbne land, der f.eks. kan indgå i den grønne omstilling. Vi vil gerne udvikle landskabet i samarbejde med borgere og lodsejere, så de også får gavn af projekterne”, siger formand for Miljø, Teknik og Planudvalget i Assens Kommune, Jens Jakobsen.
I løbet af 2024 vil Assens Kommune og Odense Kommune i samarbejde med eksperter fra Københavns Universitet og rådgivningsvirksomheden Urland udarbejde en helhedsplan for landskabet mellem Assens og Odense, der sammentænker forskellige klimatiltag, så fremtidige investeringer i den grønne omstilling giver flest mulige positive effekter, og lægger mindst muligt beslag på arealer.
De bedste løsninger findes i fællesskab
”Strategisk planlægning af vores arealer er afgørende for, at vi løser de store samfundsudfordringer, vi har på klima- og biodiversitetsområdet. Det er vigtigt, at vi planlægger på en måde, som vender tabet af natur og balancerer smukke, grønne og produktive landskaber med attraktive erhvervs- og bosætningsmuligheder i landdistrikterne”, siger Helga Grønnegaard, der er projektchef hos Urland.
Projektet er et af de første 11 pilotprojekter i Plan 22+, som er en indsats, igangsat og finansieret af et partnerskab mellem Plan- og Landdistriktsstyrelsen og den filantropiske forening Realdania. Plan 22+ skal undersøge og vise, hvordan fysisk planlægning kan bidrage til at indfri klimamålsætninger, samtidig med at der sikres rammer for at udvikle velfungerende byer og landområder med høj livskvalitet for mennesker.
”Kommunerne står over for historisk store opgaver. Vi skal være klimaneutrale, have god økologisk tilstand i vandløb og hav, sikre rent drikkevand, mere skov og mere beskyttet natur. Jeg er ikke i tvivl om, at vi finder de bedste løsninger i fællesskab og ved at tænke på tværs af kommunegrænser og have et øje for de positive forandringer i landskabet, som den grønne omstilling kan føre med sig, siger Tim Vermund, der er klima- og miljørådmand i Odense Kommune.
Som en del af projektet skal landskaberne inden for projektområdet, vurderes med fokus på, hvilke områder der skal bevares, som de er i dag, og hvilke områder der kan få en anden karakter. Det kunne f.eks. være etablering af vådområder, skovrejsning og opstilling af grønne energianlæg. Hvilke ændringer i landskabet, der skal sigtes efter, skal afklares i samarbejde med borgere, foreninger og lodsejere.
Borgere og lodsejere inviteres med i planlægningen
Derfor gennemføres nu en omfattende inddragelse af områdets lokalsamfund og lodsejere. Københavns Universitet har bl.a. interviewet en række lodsejere, og der er blevet afholdt en foredragsaften om områdets natur og landskab. Næste skridt er et lodsejermøde og 2 offentlige møder, som vil være en kombination af faglige oplæg og indledende borgerdrøftelser, om idéer og ønsker til helhedsplanen.
”Når vi laver strategier og planer for, hvordan forskellige arealer skal udvikle sig i fremtiden, er det vigtigt at involvere lokalsamfundet og lodsejerne. Landskabet er en del af deres hverdag og deres liv, og derfor vil vi meget gerne høre, hvad deres ønsker er i forhold til udviklingen, så vi tager højde for så meget som muligt i vores planer”, fortæller Peter Stubkjær Andersen, lektor på Københavns Universitets sektor for Landskabsarkitektur og Planlægning og fortsætter:
De første borgermøder bliver afholdt:
- 19. marts 2024 kl. 19.00-21.00 i Brylle Forsamlingshus
- 3. april 2024 kl. 19.00-21.00 i Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter
For de borgere og lodsejere, der har særlig interesse i at bidrage til planen efterfølgende, vil der frem imod sommerferien blive afholdt yderligere 3 workshops, hvor der arbejdes videre med vision, plan og mulige projekter indenfor planområdet.
Kontakter
Jens JakobsenFormand for Miljø, Teknik og PlanudvalgetAssens Kommune
Tlf:29 31 99 40Anders DamProjektleder i Plan og KulturAssens Kommune
Tlf:64 74 72 90Helga GrønnegaardProjektchefUland
Tlf:40 49 57 76Peter Stubkjær AndersenLektor på sektor for Landskabsarkitektur og PlanlægningKøbenhavns Universitet
Tlf:35 33 19 11Rune Bugge JensenLandskabsarkitekt i Natur og MiljøOdense Kommune
Tlf:29 79 72 59Billeder
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Mental mistrivsel og social ulighed udfordrer fortsat folkesundheden - også i Assens Kommune23.3.2026 11:21:15 CET | Pressemeddelelse
Unge kvinders mentale sundhed er dårligere end alle andre befolkningsgruppers. Og der er en klar sammenhæng mellem lav grad af sundhed og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er blot nogle af resultaterne i den landsdækkende undersøgelse ”Hvordan har du det? 2025”. De samme tendenser ses i Assens Kommune.
Særlig demokrati-ordning bliver nu tradition17.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ved Kommunal- og Regionsrådsvalget i 2025 fik folkeskoleeleverne i Assens Kommune mulighed for at tage med deres forældre ned og stemme, uden de fik fravær i skolen den første lektion. Nu gør Assens Kommune ordningen til en tradition ved alle valg – også den 24. marts 2026.
Danske Diakonhjem har opsagt driftsoverenskomsten med Assens Kommune9.3.2026 17:00:59 CET | Pressemeddelelse
Danske Diakonhjem har opsagt driftsoverenskomsten med Assens Kommune om Plejehjemmet Sydmarksgården samt aftalen om servicedrift på Plejehjemmet Holmely. Assens Kommune afventer nu en politisk beslutningsproces, der skal afklare den videre drift.
Bågø er blandt finalisterne til kåring af Årets Ø 202626.2.2026 16:09:49 CET | Pressemeddelelse
Bågø, Læsø og Mandø er udvalgt som de tre finalister, der skal kæmpe om titlen som Årets Ø 2026. En melding, som skaber stor stolthed på Bågø og i Assens Kommune.
Plejehjem får 2,6 mio. kr. til socialt udsatte ældre3.2.2026 06:23:44 CET | Pressemeddelelse
På Bofællesskabet Odensevej i Assens Kommune har det høj prioritet at skabe et værdigt liv for ældre med sociale og sundhedsmæssige udfordringer, der blandt andet er relateret til misbrug. Med midler fra Social- og Boligstyrelsen sætter plejehjemmet nu nye tiltag i gang for at øge livskvaliteten – herunder ansættelse af en socialpædagog og en sygeplejerske.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



