Filmfestival i Hjørring hylder kvindeidrættens magi og fællesskaber
Gennem dokumentarfilm sætter Hjørring Kommune særligt fokus på indsatsen UNGe kVINDER, hvor seks foreninger vil skabe rum og aktiviteter, som fokuserer på fællesskaber, sammenhold, glæde, smil og kvindeidrætten.

I uge 11 er der dokumentarfilmfestival fire steder i Hjørring Kommune. En af filmene, Copa71, fortæller historien om kvindernes glemte kapitel i dansk fodboldhistorie.
Selvom kvindefodbolden i løbet af de senere år er begyndt at nyde stadig større opmærksomhed globalt, har det langt fra altid været tilfældet – faktisk anerkendte FIFA først verdensmesterskabet for kvinder i 1991.
Og det betyder samtidig, at mange og meget er blevet skrevet ud af historien. Såsom verdensmesterskabet for kvinder i 1971, hvor Danmark sensationelt endte øverst på sejrsskamlen efter at have spillet finale på Azteca Stadium for mere end 100.000 mennesker.
Filmen er en fantastisk og farverig film med alt den drama og spænding, man kan forvente af et ægte eventyr.
- Vi er stolte over at kunne hente den populære dokumentarfilmfestival til vores kommune, fortæller Leif Lund Jakobsen, leder af Kulturområdet.
- Vores helt nye kulturpolitik har bl.a. fokus på, at kulturen kan bidrage til nye samarbejder på tværs af idræt og kultur. Hvilket vi har et godt eksempel på her, hvor en god kulturoplevelse med efterfølgende snak med er med til at slå et slag for den lokale kvindeidræt, slutter Leif Lund Jakobsen.
Hjørring Kommune har netop søsat indsatsen UNGe kVINDER sammen med DGI Nordjylland for at styrke kvindeidrætten sammen med seks lokale foreninger. En af dem Løkken Surf Klub, som er godt i gang med at skabe rum og aktiviteter, som fokuserer på fællesskaber, sammenhold, glæde og smil.
- Vi er med i UNGe kVINDER-indsatsen, da vi gerne vil inspirere andre og vise det fællesskab og sammenhold, som vi piger og kvinder har ude på vandet. Der opstår en helt særlig energi, siger Line Behnk fra Løkken Surf Klub.
- Det er derfor rigtig fedt, at filmfestivalen også støtter op om at hylde kvindeidrætten gennem en fantastisk historie. Vi kan meget, og sammen kan vi mere, slutter Line Behnk.
Sport og idræt er for alle, og det vil Hjørring Kommune gerne sætte fokus på med visning af filmen og det efterfølgende arrangement ”Tredje halvleg – fokus på fællesskab, sammenhold og kvindeidræt”.
Det bliver en tredje halvleg, hvor et knivskarpt panel med sportsglade kvinder sætter fokus på fællesskab og sammenhold i kvindeidræt. Panelet består af Karina Jensen, forperson for Fortuna Hjørring, tidligere landsholdsspiller, Sine Hovesen samt fodboldspiller i AaB, Cille Holst.
De vil sammen med alle deltagere snakke om holdidrættens særlige magi og de helt særlige følelser af sammenhold enhver idræt kan give.
Arrangementet finder sted i Moviehouse Hjørring den 14. marts kl. 18.00.
Fakta:
Dato: 14. marts 2024
Tid: 18.00-20.30
Sted: Moviehouse Hjørring.
Kontakter
Mads Søndergård Thomsen
Faglig koordinator for Fritidsområdet
Tlf. 4122 3235
Leif Lund Jakobsen
Leder af Kulturområdet
Tlf. 4122 4891
Links
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Nu tages første skridt i Hjørring Kommunes grønne trepartsarbejde1.7.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lodsejere og lokale aktører inviteres til dialog om fremtidens natur- og klimaprojekter.
Naturmødet 2025: Naturen som folkesag24.5.2025 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der var ikke mange, der vidste hvad ordet biodiversitet betød, da Naturmødet så dagens lys for 10 år siden. Naturmødet 2025 cementerede, at virkeligheden i dag er en helt anden.
Naturmødet fejrer 10 års jubilæum – trods blæsende start22.5.2025 18:18:44 CEST | Pressemeddelelse
Efter en stormfuld optakt og en officiel åbning som måtte udsættes nogle timer, kunne Naturmødet torsdag eftermiddag endelig skyde en festlig jubilæumsudgave af naturens eget folkemøde i gang.
Åbning af Naturmødet er udsat til kl. 17.0022.5.2025 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Naturen er i den grad stemplet ind på Naturmødet 2025. Kraftig blæst betyder, at den officielle åbning i Thunderdome må udsættes af sikkerhedshensyn.
Indvielse af De Maritime Huse ved Løkken Moleleje14.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Invitation til festlig markering af nyt samlingspunkt på Løkken Strand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum