Fodboldfest for udsatte mennesker i Viborg
11.3.2024 08:42:11 CET | Ombold | Pressemeddelelse
NGO’en OMBOLD har afviklet fodboldstævner for mennesker i udsatte positioner siden 2003, og onsdag den 13. marts fylder NGO’en FunHall i Viborg med fodboldspillere, der kæmper med sociale udfordringer.

Det er første gang, at OMBOLD afvikler det traditionsrige forårsstævne i Viborg, og i omegnen af 130 spillere har meldt deres ankomst.
Selvom fodbolden er dagens omdrejningspunkt, så er forårsstævnet meget mere end bare et fodboldstævne. En fællesnævner for spillerne, der spiller med, er, at de ikke passer ind i den traditionelle foreningsidræt.
Spillerne kæmper fx med hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed, men de har stadig lysten til at spille fodbold og være en del af et positivt og sundt fællesskab, hvor de kan spejle sig i deres holdkammerater og modstandere.
Gode erfaringer med OMBOLD i Viborg
Til OMBOLDs stævner er der plads til alle. Der er ingen, der bliver set ned på. Tværtimod bliver alle set som engagerede mennesker, der er en del af et landsdækkende fællesskab, hvor man bidrager med det, man kan og har lyst til.
Det inkluderende fællesskab kunne man opleve på nærmeste hånd, da OMBOLD og Viborg Kommune sidste år afviklede Danmarksmesterskabet i gadefodbold for mennesker i udsatte positioner i centrum af Viborg.
Til Danmarksmesterskabet deltog over 300 spillere, og selvom forårsstævnet er cirka halvt så stort, så har det stadig stor betydning for spillerne
- Man kan sige, at vi flytter vores spillere fra bænken til banen. Rigtig mange af spillerne oplever at de gennem fodbold, og det fællesskab der følger med, bliver sundere, nedsætter deres misbrug og bryder med ensomheden. Forårsstævnet er imødeset af rigtig mange af vores spillere, da det er det første siden vinterpausen, og stævnerne giver vores spillere et mål at træne henimod, fortæller Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD.
Tid og sted
- Spillested: Funhall
- Adresse: Venøvej 1, 8800 Viborg
- Dato: 13. marts.
- Tidspunkt: Klokken 11.00 til 16.00
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkBilleder

Ombold
NGO’en OMBOLD er et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte og mennesker ramt af hjemløshed, som danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, nye venskaber og øget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.
Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Fra spiller til dommer: Kasper skal dømme VM i gadefodbold for hjemløse i Mexico4.11.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
For få år siden spillede Kasper Skovgård gadefodbold hos Ombold i Holbæk. I dag er han frivillig dommer, og til januar rejser han til Mexico for at dømme ved Homeless World Cup. Hans historie viser, hvordan idrætten kan åbne nye muligheder, og hvorfor Ombold arbejder målrettet med at uddanne og udvikle frivillige dommere.
Tre organisationer går sammen om at åbne flere veje ind i idrætten21.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 200 mennesker i udsatte positioner fra hele landet samles tirsdag den 22. september i Hafniahallen i København, når Idræt for Sindet, Ombold og Landsforeningen af Væresteder inviterer til Idræt & fællesskab. Her kan deltagerne prøve alt fra fodbold og badminton til yoga, discgolf og dart. Dagen skal samtidig styrke samarbejdet på tværs af socialidrætten og give flere adgang til forskellige aktiviteter og tilbud. Thomas Bach, idrætschef i Københavns Kommune, åbner dagen.
200 mennesker i udsatte positioner samles til idrætsdag i København18.9.2026 09:37:01 CEST | Presseinvitation
Tirsdag den 22. september samles 200 mennesker i udsatte positioner fra hele landet i Hafniahallen i Valby, når Idræt for Sindet, Ombold og Landsforeningen af Væresteder for første gang inviterer til Idræt & fællesskab. Deltagerne kan prøve alt fra fodbold, badminton og floorball til yoga, discgolf, dart og petanque. Thomas Bach, idrætschef i Københavns Kommune, åbner dagen. Medier inviteres med.
Rasmus fra Haderslev hædres ved DM i gadefodbold for voksne i udsatte livssituationer4.9.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
38-årige Rasmus Eldevig havde svært ved at finde et fodboldfællesskab, der fungerede for ham, da han flyttede til Sønderjylland. I Ombold Haderslev blev det anderledes. I dag er han selv en af dem, der får fællesskabet til at hænge sammen. Fredag den 4. september modtog han Ombolds Klem, Kram & Kærlighedspris ved DM i Ombold gadefodbold i Aarhus.
250 fodboldspillere i udsatte positioner samles til DM i gadefodbold i Aarhus1.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 spillere fra hele landet samles den 4. og 5. september på Herman Sallings Plads til Danmarksmesterskaberne i Ombold gadefodbold. Mange lever eller har erfaring med hjemløshed, stofbrug, psykisk sårbarhed eller social isolation. Mesterskaberne afholdes i samarbejde med Aarhus Kommune og VSK Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum