Rumforskning med sigte på grøn omstilling er allerede på skoleskemaet
Når ESA-astronauten Andreas Mogensen efter planen vender tilbage til Jorden i morgen tirsdag, kommer han ikke bare hjem med ny viden om rummet. For en del af hans mission har også været bundet op på undervisningsaktiviteter for folkeskolen og ungdomsuddannelser. Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro har som lead partner på projektet ’Rumfart i virksomheder’ været med til at synliggøre de mange muligheder for børn og unge for at arbejde med rumfart i danske virksomheder – og blandt andet ad den vej bidrage til den grønne omstilling.
Det er nok de færreste, der tænker ’rumforskning’ og ’samarbejde med ESA-astronaut Andreas Mogensen’, når de kører forbi Naturvidenskabernes Hus ved Borrevej i udkanten af Bjerringbro. Men den er god nok. For Naturvidenskabernes Hus er national lead partner på projektet ’Rumfart i virksomheder’, som har til formål at koble rumforskningen med konkrete uddannelses- og undervisningsmaterialer til grundskoler og gymnasier – og i et tæt samarbejde med partnerskabet bag ressourcecentret ESERO Denmark, som Naturvidenskabernes Hus driver på kontrakt med det europæiske rumagentur ESA (European Space Agency). ‘Rumfart i virksomheder’ er en del af det nationale formidlingsprojekt Rumrejsen.
Afgørende for den grønne omstilling
Efter planen lander Mogensen her på Jorden ud for Floridas kyst i morgen, tirsdag den 12. marts 2024. Og landingen bliver fulgt med særlig stor spænding i Naturvidenskabernes Hus.
- For os handler det ikke bare om, at der har været en dansk astronaut i rummet. Det handler om at synliggøre, hvordan udforskningen af rummet er med til at bryde grænser for vores teknologiske formåen og udvikle nye teknologier, der kan spille en afgørende rolle for mennesker på Jorden og være med til at sikre den grønne omstilling. For eksempel har Andreas Mogensen testet et nyt vandrensningssystem til rumstationen, og han har undersøgt, hvordan VR-teknologi kan bruges til at fremme astronauternes trivsel. Vi vil gerne inspirere børn og unge og vise, at der er en mangfoldighed af muligheder for at arbejde med rumfart i danske virksomheder, siger Maiken Lykke Lolck, der er direktør i Naturvidenskabernes Hus, og henviser til, at rumteknologi og satellitdata også kan bidrage til at forudse klimaets udvikling og dermed beskytte vores natur, klima og miljø.
- Dermed bidrager den mission, som Andreas Mogensen er en del af, til at vise, at rumfart ikke bare kræver dygtige astronauter. Der står et stort hold bag sådan en mission, hvor mange forskellige kompetencer er i spil for at få det hele til at gå op. Med de undervisningsmaterialer, ESERO Denmark har udviklet, er vi sammen med virksomhederne med til at åbne dørene for en uddannelsesverden, som mange børn og unge måske ikke selv havde set som en mulighed, siger hun.
Danske skolebørn med i rummet
Naturvidenskabernes Hus samarbejder også i Ultra:Space projektet, som DR driver under navnet Ultra:bit. I projektet har flere tusinde danske skoleelever deltaget i et In-flight call med ESA-astronaut Andreas Mogensen og i en kodekonkurrence med en micro:bit til udfordringer i rummet.
-Vi kan se, at børn og unge motiveres af at kunne bidrage til aktiviteter, som skal ske i rummet og er helt praksisnære i forhold til rumfart, siger Maddy Tizar Hansson, der er ESERO Denmark-manager og projektleder i Naturvidenskabernes Hus.
-Næste skridt er at bringe endnu flere rumfartsaktiviteter til børn og unge helt ned på jorden. Det gør vi blandt andet ved at synliggøre de mange karrieremuligheder, som findes inden for rumfart, tilføjer hun og henviser til:
-
DM i Skills, der foregår den 18.-20. april 2024 i Industriens Telt.
-
Kursus i Remote Sensing for gymnasielærere den 29. april 2024. Her er vigtigheden af jordobservationer på dagsordenen.
-
Kursus i ESA’s skolemission Moon Camp den 2. maj 2024, hvor der arbejdes med at bygge baser på månen. Henvender sig til grundskolelærere på mellemtrin og i udskoling
Derudover har Naturvidenskabernes Hus for nylig indgået en aftale med rumfartsvirksomheden GOMSpace om deltagelse i næste års Naturfagsmaraton, som er en årligt tilbagevendende aktivitet, der tiltrækker omkring 23.000 elever fra 5. og 6. klassetrin over hele landet. Det betyder, at virksomheden kommer til at udvikle en virkelighedsnær opgave, som eleverne skal forberede og præsentere i forbindelse med deltagelsen i Naturfagsmaraton.
Faktaboks
ESERO Denmark
-
Står for European Space Education Ressource Office
-
Finansieret af den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, og Uddannelses- og Forskningsministeriet
-
Består af partnerne:
Naturvidenskabernes Hus – projektleder
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Astra
Planetarium -
Producerer uddannelses- og undervisningsmaterialer samt aktiviteter til rummet til dagtilbud, folkeskoler og gymnasier, som kobler rumrelaterede virksomheder med uddannelsesinstitutionerne.
Andreas Mogensen
-
Født i 1976
-
2009 præsenteret i ESA’s hovedkvarter i Paris som en del af det europæiske astronautkorps. Der var 8.413 ansøgere til de fem pladser i korpset
-
Mastergrad i rum- og luftfartsteknologi fra Imperial College i London og en ph.d. i rumfart fra University of Texas
-
Er netop nu på vej hjem fra sin anden mission i rummet
Kontakter
Rikke MayKommunikationschef
Rikke er kommunikationschef i Naturvidenskabernes Hus
Maiken Lykke LolckDirektør
Maiken er direktør i Naturvidenskabernes Hus
Billeder
Naturvidenskabernes Hus
Naturvidenskabernes Hus tænder gnisten hos børn og unge for de naturvidenskabelige og tekniske fag.
Vi er en nonprofitorganisation, som i tæt samarbejde med kommuner, virksomheder og undervisere i gymnasiet og grundskolen udvikler undervisningsforløb, så elever på alle niveauer kan lade nysgerrigheden få frit løb og fordybe sig i autentiske virksomhedsudfordringer.
Vi genererer ny viden gennem kortlægning, evaluering og forskning i skolevirksomhedssamarbejde, og vi understøtter skolevirksomhedssamarbejde gennem netværksaktiviteter for kommuner, virksomheder og gymnasier.
Vi gør en forskel for både børn og unge, erhvervsliv og samfund. Vi klæder de unge på til valg af uddannelse og motiverer flere til at vælge de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, der er afgørende for den grønne omstilling og et bæredygtigt samfund.
Læs mere på nvhus.dk
Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
Udvikling af en oplevelsesplatform: Science Day trækker skoleelever til Mjølner Informatics2.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag slår en lang række virksomheder, organisationer m.fl. i hele landet dørene op for dette års udgave af Science Day, som Naturvidenskabernes Hus står bag. Op mod 4.000 børn og unge deltager over hele landet. I det midtjyske er Mjølner Informatics i Aarhus ét af de steder, det sker. Her får 21 elever fra 10. klasse fingrene i grafisk design og softwareudvikling. Formålet er blandt andet at nedbryde fordomme og stereotype forestillinger om de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelsesretninger – og det virker, viser evalueringer fra tidligere år.
Diversitet, unge, naturvidenskab og teknologi: I dag afholdes Science Day over hele landet2.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag slår en lang række virksomheder, organisationer m.fl. i hele landet dørene op for dette års udgave af Science Day, som Naturvidenskabernes Hus står bag. Formålet er blandt andet at nedbryde fordomme og stereotype forestillinger om de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelsesretninger – og det virker, viser evalueringer fra tidligere år. Derfor er der op mod 4000 børn og unge, der i dag møder rollemodeller på arbejdspladser rundt omkring i Danmark. Hos TDC NET står ikke færre end tre af slagsen klar til at tage imod dagens unge gæster.
Spor en ondsindet aktør på nettet, cybersikkerhed og hvad du selv kan gøre: Science Day trækker skoleelever til IT-virksomheden Solar2.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag slår en lang række virksomheder, organisationer m.fl. i hele landet dørene op for dette års udgave af Science Day, som Naturvidenskabernes Hus står bag. Op mod 4.000 børn og unge deltager over hele landet. I det sønderjyske er IT-virksomheden Solar i Vejen ét af de steder, det sker. Her kommer 20 skoleelever til at arbejde med sikkerhed på nettet og sporing af ondsindede aktører. Formålet er blandt andet at nedbryde fordomme og stereotype forestillinger om de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelsesretninger – og det virker, viser evalueringer fra tidligere år.
Uklar æblejuice, alkoholfri øl og membranteknologi: Science Day trækker skoleelever til Alfa Laval i Nakskov2.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag slår en lang række virksomheder, organisationer m.fl. i hele landet dørene op for dette års udgave af Science Day, som Naturvidenskabernes Hus står bag. Op mod 4.000 børn og unge deltager over hele landet. I Region Sjælland er Alfa Laval i Nakskov ét af de steder, det sker. Her skal 24 skoleelever på opdagelse i membranteknologi, der også handler om uklar æblejuice og øl uden alkohol. Formålet er blandt andet at nedbryde fordomme og stereotype forestillinger om de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelsesretninger – og det virker, viser evalueringer fra tidligere år.
Diversitet, unge, naturvidenskab og teknologi: I dag afholdes Science Day over hele landet2.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag slår en lang række virksomheder, organisationer m.fl. i hele landet dørene op for dette års udgave af Science Day, som Naturvidenskabernes Hus står bag. Formålet er blandt andet at nedbryde fordomme og stereotype forestillinger om de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelsesretninger – og det virker, viser evalueringer fra tidligere år. Derfor er der op mod 4000 børn og unge, der i dag møder rollemodeller på arbejdspladser rundt omkring i Danmark. Hos TDC NET står ikke færre end tre af slagsen klar til at tage imod dagens unge gæster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum