Kick-off: Regeringen vil nytænke og styrke engagementet i Afrika
Hvis Danmark og Europa skal gøre sig gældende i en ny geopolitisk virkelighed, er vi nødt til at engagere os mere med Afrika. Derfor skyder regeringen nu et omfattende arbejde i gang, som skal munde ud i en ny strategisk tilgang til Danmarks engagement på det afrikanske kontinent.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen inviterer til kick-off af arbejdet med strategien i morgen klokken 10.15 på Den Sorte Diamant i København. I arrangementet deltager også statsminister Mette Frederiksen, ligesom afrikanske partnere, heriblandt Kenyas udenrigsminister Dr. Musalia Mudavadi og Sierra Leones chefminister, David Sengeh, er i Danmark for give deres besyv med.
”Udviklingen går stærkt, og Afrika spiller en central rolle i det nye geopolitiske landskab. Vi har i EU al mulig interesse i at skabe endnu stærkere alliancer med de afrikanske lande. Især når lande som Rusland og Kina øger deres engagement. Vi skal tale om muligheder og udfordringer for et styrket dansk og europæisk samarbejde med afrikanske lande. Det kræver en ny tilgang, hvor vi ikke kun tænker nødhjælp, men i langt højere grad samarbejder på ligeværdige vilkår, for eksempel når det kommer til erhvervsliv, sikkerhed, uddannelse og forskning,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
”Det afrikanske kontinent har mange store udfordringer, som i disse år forværres på grund af blandt andet klimaforandringerne. Samtidig er der mange steder vækst og håb. Danmark skal være en troværdig og ligeværdig partner med de afrikanske lande, vi samarbejder med. Vi skal hjælpe med at adressere udfordringer og udnytte muligheder. Det gælder på mange områder. Det mest presserende er i forhold til klimaet og den grønne omstilling,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen.
I det videre arbejde med strategien vil regeringen indgå i tæt dialog med afrikanske og europæiske partnere. Arbejdet med strategien for det styrkede danske engagement i Afrika forventes færdigt senere på året.
Alle kan tilmelde sig livestreaming af arrangementet (se mere her: https://www.altinget.dk/live-arrangementer/kick-off-regeringens-arbejde-med-styrket-engagement-i-Afrika-online-deltagelse). Journalister, der ønsker at deltage fysisk i arrangementet, bedes rette henvendelse til presserådgivere i Udenrigsministeriet, Clara Binczak Lindhardt på clalin@um.dk og Caroline Secher Andersen på caroan@um.dk. Deltagelse kræver gyldigt pressekort.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk eksport i november 20259.1.2026 15:30:18 CET | Pressemeddelelse
I november 2025 steg Danmarks samlede eksport 0,7 pct. i forhold til oktober. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 4,9 pct.
Joint statement by the Nordic Foreign Ministers on Greenland6.1.2026 18:31:17 CET | Pressemeddelelse
Joint statement by the Foreign Ministers of Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden on 6 January 2026.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn6.1.2026 09:38:47 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 6. januar 2026 kl. 18.00.
Danmark sender støtte til to af de værste humanitære kriser i verden30.12.2025 17:17:50 CET | Pressemeddelelse
Danmark bidrager med yderligere 85 millioner kroner til Sudan og Gaza.
Invitation til at indsende interessetilkendegivelse – Børnenes U-landskalender 202719.12.2025 12:42:29 CET | Pressemeddelelse
Har jeres organisation en stærk og formidlingsvenlig idé til et udviklingsprojekt, der kan gøre en konkret forskel for børn i et udviklings- eller mellemindkomstland – udenfor Afrika – og som samtidig kan fortælles engagerende til danske børn? Så inviteres I til at indsende en interessetilkendegivelse til Børnenes U-landskalender 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum