10 år med finansiel forståelse på skoleskemaet – rekordmange skoler er med
11.3.2024 09:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Hele 700 skoler i hele landet har i dag sat gang i Pengeuge. Det betyder, at der bliver terpet renter, budgetter og ÅOP i klasseværelserne, så eleverne bliver klædt på til at kunne håndtere deres privatøkonomi senere i livet. Siden 2014 har Finans Danmarks Pengeuge tilbudt undervisning i finansiel forståelse til grundskolens ældste elever. Sidste år blev 100.000 elever undervist i materialet.

Pengeuge har i år 10 års jubilæum. Det blev fejret her til morgen ved den officielle åbning af dette års Pengeuge på Grønnevang skole i Hillerød.
Og det var ikke hvem som helst, der var mødt ind på skolen for at sørge for gæsteundervisningen af skolens 8. klasser. Nationalbankdirektør Per Callesen, Finanstilsynets direktør Louise Mogensen og administrerende direktør i Finans Danmark Ulrik Nødgaard øsede alle ud af deres viden om økonomi og gav gode råd til alt fra budgetlægning til viden om ÅOP.
”Pengeuge er en samfundsopgave, som jeg er stolt af, at bankerne er med til at løfte. Det er vigtigt at have styr på sin privatøkonomi, og jeg er glad for, at jeg og en lang række bankansatte i hele landet er med til at klæde eleverne på til at kunne det. Og så er det altid en stor fornøjelse at møde skoleeleverne og høre, hvad der rører sig hos dem. Det lærer jeg også noget af,” siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.
Undervisningsmateriale og gæsteundervisning til skolerne
Pengeuge, som Finans Danmark står bag, er et tilbud til folkeskolens ældste klasser. Med særligt udarbejdet undervisningsmateriale og tilbud om gæsteundervisning fra bankrådgivere landet over kan eleverne lære om renter, budgetter og i det hele taget finansiel forståelse.
”Finansiel forståelse er noget, man skal lære. Det er derfor, vi i Finans Danmark har udarbejdet undervisningsmateriale til folkeskolerne sammen med Danmarks Matematiklærerforening og undervisningsforlaget Forstå. Hvis vi på nogen måde kan være med til at sikre, at skoleeleverne forstår, at økonomi og budgetter er vigtigt for dem, for samfundet og for deres fremtid, så er vi tilfredse,” siger Stine Luise Goll, PA- og Kommunikationsdirektør i Finans Danmark.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Færre danskere indhenter lånetilbud – men niveauet er fortsat højt13.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for juli 2026.
Boligmarkedet holder fast i de høje priser10.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligmarkedet for juli 2026.
Boligejernes betalingsevne er fortsat stærk og stabil31.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
Nyt rekordoptag af finansbachelorstuderende - flere unge vælger en karriere i den finansielle sektor28.7.2026 15:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Tallene for optaget på de videregående uddannelser er netop offentliggjort.
Nye realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse stiger21.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets andet kvartal fik boligejerne nye realkreditlån for knap 89 mia. kr. - en stigning på godt 9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Udviklingen er både drevet af nye lån til boligkøb og til omlægninger og tillægslån. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum