Tæt parløb om Ny Psykiatri ved Søndersø i Viborg
Ny fælles plan balancerer kommunale og regionale hensyn til bevaring af kulturarv og nybyggeri til specialtandpleje og psykiatribyggeri centralt i Viborg
Udsendt på vegne af Viborg Kommune og Region Midtjylland

Om fem til seks år skal nye rammer stå klar til Psykiatrien centralt i Viborg.
Inden det sker, skal Viborg Kommune i en lokalplan fastlægge rammerne og Region Midtjylland planlægge og bygge ny psykiatri og specialtandpleje til gavn for patienter og medarbejdere.
Takket være et godt og tæt politisk og administrativt samarbejde har region og kommune nu et fælles udspil til, hvordan nybyggerierne kan indpasses i bygnings- og kulturarven ved Søndersøparken, og nær Regionshospitalet Viborg.
Teknisk Udvalg i Viborg Kommune og regionens udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg, UBTA, har netop aftalt, hvordan politiske godkendelser i kommune og region kan ske sideløbende.
- Det er vigtigt med et godt samarbejde mellem region og kommune, når det handler om et så stort byggeri med en central beliggenhed. For Viborg Kommune er det afgørende at bevare så mange af områdets bevaringsværdige bygninger som muligt og sikre plads til at beholde psykiatrien centralt i Viborg, siger Teknisk Udvalgs formand Torsten Nielsen (K)
- Det glæder mig, at vi kan bevare to ud af de tre Hack Kampmann-bygninger og samtidig sikre nye moderne rammer til psykiatrien ved Søndersø og til Specialtandplejen i Toldbodgade. Jeg er taknemmelig for den forståelse og velvilje, ønsker og udfordringer er mødt med, siger Henrik Gottlieb (S), formand for udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg, UBTA.
Begge parter udtrygger stor tilfredshed med samarbejdet om at bevare de tidstypiske institutionsbyggerier fra starten af 1900-tallet og samtidig skabe plads til moderne rammer for patienter og medarbejdere i psykiatri og specialtandpleje.
Bedre rammer for patienter og medarbejdere
Det nye moderne psykiatri-byggeri skal understøtte behandling af høj kvalitet til patienterne og sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne.
Patienterne skal have mulighed for privatliv og samvær i sikre rammer, der skal rumme retspsykiatriske og almenpsykiatriske sengepladser, ambulatorierum, behandlingsrum og aktivitetsområder, samt kontorarbejdspladser, møderum, personalerum og vagtværelser.
Regionen bygger nye rammer til Specialtandplejen i Toldbodgade nær Sundhedscenter Viborg og andre kommunale sundhedstilbud og sundhedssatellitter.
Kontakter
Henrik Gottlieb Hansen (A)
Formand for Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg og medlem af Udvalg for regional udvikling
Torsten NielsenFormand for Teknisk UdvalgViborg Kommune
Tlf:4018 5777torsten@viborg.dkKontaktoplysninger på medlemmer af Viborg Byråd
viborg.dk/demokrati-og-indflydelse/byraadet-og-politiske-udvalg/medlemmer-af-byraadet-2022-Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Links
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Udvalg for regional udvikling klar til at trække i arbejdstøjet9.1.2026 12:01:00 CET | Pressemeddelelse
2026 er skudt i gang, og syv regionsrådsmedlemmer i udvalg for regional udvikling er klar til arbejdet.
Nu rykker psykiatri og somatik tættere sammen til gavn for patienterne22.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ved årsskiftet træder en ny organisering i Region Midtjylland i kraft, som skal sikre en bedre og mere sammenhængende behandling for patienterne – uanset om det gør ondt i kroppen, psyken eller begge dele.
To års forsøg viser, at dele-elcykler fungerer i 59 landsbyer18.12.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elcykler og el-ladcykler har vist sig som både praktiske transportmidler og en måde at styrke lokalt fællesskab i landsbyer
22,9 mio. kr. skal modernisere tilbud i Tørring18.12.2025 12:54:25 CET | Pressemeddelelse
Regionsrådet har bevilliget knap 23 mio. kr. til socialområdets tilbud Kollegiet Tørring og Tørring Beskæftigelse og Uddannelse.
Region Midtjylland forbereder sig på nye opgaver18.12.2025 07:42:00 CET | Pressemeddelelse
Regionens hospitaler får sammen med de nye sundhedsråd vigtig rolle i at sikre akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser samt specialiseret rehabilitering og patientrettet forebyggelse til borgerne i alle de midtjyske kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum