Debat om læger og organdonation fik besøgstal på sundhed.dk til at stige
11.3.2024 09:15:54 CET | sundhed.dk | Pressemeddelelse
Da den meget omtalte DR-udsendelse Læger på kanten rullede over skærmen steg besøgstallene på sundhed.dk. Det samme skete, da regeringen kom med et forslag om at ændre på reglerne om samtykke til organdonation.

I slutningen af februar sendte DR’s forbrugermagasin Kontant udsendelsen Læger på Kanten. Den handlede om Alles Lægehus, som blev kritiseret for at opkræve penge for behandlinger, som patienterne ikke selv mente havde fundet sted.
På sundhed.dk kan alle borgere logge ind på Mine konsultationer og få et samlet overblik over sine konsultationer hos behandlere, hvor det offentlige har ydet tilskud til behandlingen.
Imens Kontants udsendelse om behandlingerne var i gang på DR den 29. februar var der 197.700 sidevisninger på Mine konsultationer. Det er en stigning på 2.411 procent i forhold til normalen. Og i dagene efter var der fortsat stigninger.
Besøgstallene steg også markant på sundhed.dk's side om organdonation, da regeringen i februar foreslog en ny model for samtykke til organdonation. På sundhed.dk kan man i dag registrere sig som donor.
Regeringens forslag vil betyde, at alle borgere over 18 år potentielt kan blive organdonorer medmindre de selv aktivt fravælger det. Som reglerne er i dag, skal man aktivt tage stilling til, om man vil være organdonor.
Da regeringens forslag blev meldt ud den 11. februar, var der 11.400 sidevisninger på organdonation. Det er en stigning på 1.598 procent i forhold til normalen. Og i dagene efter fortsatte de mange besøg.
Besøgstal på sundhed.dk i årets første måneder
Januar: 3,6 mio. besøgende
Februar: 3,5 mio. besøgende
Mest besøgte sider i februar:
Patienthåndbogen
Medicinkortet
Lægehåndbogen
Min sundhedsjournal
Mine konsultationer
Find behandler
Laboratoriesvar
Journal fra sygehus
Kontakter
Hanne DegnbolKommunikationskonsulentsundhed.dk
Tlf:31 71 99 74hde@sundhed.dkOm sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Sundhed.dk’s direktør takker af2.9.2026 12:46:37 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk’s direktør Morten Elbæk Petersen har valgt at takke af med udgangen af 2026. Han har været direktør for sundhed.dk siden organisationen blev dannet i 2002.
Ny digital værktøjskasse giver forældre overblik i børn og unges psykiatriforløb1.7.2026 08:17:25 CEST | Pressemeddelelse
Når et barn kommer i psykiatrisk behandling, skal forældrene både støtte barnet og navigere i et komplekst forløb med mange fagpersoner og myndigheder. Fra efteråret 2026 får 2.500 familier i to regioner adgang til en ny løsning på sundhed.dk, der samler planer, beskeder og samarbejde ét sted.
Nu bliver gravides vandrejournal endelig digital23.6.2026 14:07:31 CEST | Pressemeddelelse
I 50 år har gravide fået deres vandrejournal på papir og haft den med til læge, jordemoder og scanninger. Men nu er vandrejournalen blevet digital med appen Min Graviditet. Det betyder bedre overblik, mindre papirarbejde og bedre sammenhæng.
Digital Sundhed Danmark på Folkemødet27.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Folkemødet anno 2026 løber af stablen, deltager vi som Digital Sundhed Danmark med et fælles telt og en række debatter om digital sundhed, sundhedsdata og løsninger, der skal virke i praksis.
Sundhed.dk har været udsat for DDoS-angreb26.1.2026 12:56:59 CET | Pressemeddelelse
Søndag blev sundhed.dk udsat for et DDoS-angreb. Borgernes sundhedsdata har dog ikke på noget tidspunkt har været kompromitteret eller udsat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum