Kom til inspirationsmøde om grønne nabofællesskaber i Furesø
8.3.2024 13:10:55 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Furesøs politiske udvalg Natur og Klima vil gøde jorden for endnu flere lokale klimafællesskaber. Derfor inviteres alle med appetit på lokal grøn omstilling til en inspirerende aften den 17. april i selskab med manden bag den landsdækkende succes Grønne Nabofællesskaber.

Onsdag d. 17. april 2024 kl. 19-21 inviterer det politiske udvalg Natur og Klima alle klimainteresserede Furesø-borgere til inspirationsmøde på Furesø Rådhus i Værløse. Her kan man møde andre, som enten allerede har sat klimainitiativer i gang, eller som ønsker at skabe et nyt grønt fællesskab.
”I Furesø Kommune er vi meget stolte af vores mange borgerdrevne natur- og klimafællesskaber som eksempelvis Vilde Haver og Repair Café. De er båret af lokale handlekraftige borgere, som vil fremme den grønne dagsorden og nedbringe vores CO2-udledning, og som har formået at få mange andre med på deres idéer. Det landsdækkende initiativ Grønne Nabofællesskaber har til formål at skabe lokale platforme, så ligesindede nemt kan finde hinanden og komme i gang med at lave lige præcis dét, de brænder for. Samtidig har Grønne Nabofællesskaber gennem årene indsamlet en masse værdifuld viden, som vi håber, at borgerne i Furesø vil gribe muligheden for at omsætte til handling,” siger Lene Munch-Petersen (A), formand for Natur og Klima.
”Siden Bent Mariager i 2020 tog initiativ til Grønne Nabofællesskaber, har selvkørende grupper af klimabevidste danskere over hele landet sat rigtig mange gode ting i søen. Grønne fællesspisninger, delebilsordninger, affaldsindsamlinger og miniskove er bare nogle få eksempler. Derfor bugner Grønne Nabofællesskabers hjemmeside i dag af erfaringer og viden, der bare venter på at blive brugt af alle, som ønsker at leve mere bæredygtigt. Og hvis man mangler viden om, hvordan man konkret sætter noget i værk, er der også hjælp at hente. Vi håber, at mange vil møde op og lade sig inspirere,” siger Øjvind Vilsholm (Ø), næstformand i Natur og Klima.
Tilmelding er nødvendigt
Tilmelding senest d. 10. april. Tilmeld dig på furesoe.dk/nabofællesskaber
Kontakter
Lene Munch-Petersen (A)
Formand for Natur og Klima
Medlem af Plan- og Byudvikling
Øjvind Vilsholm (Ø)
Næstformand for Natur og Klima
Medlem af Økonomiudvalget
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Sommertilbud til børn – drop ind til skating, plantetryk og musik27.7.2026 10:24:25 CEST | Pressemeddelelse
Aktivitetslegepladsen i Farum Midtpunkt danner rammen om skating, plantetryk og musikworkshops for børn og unge i sommerferien. Man kan deltage helt uforpligtende og uden tilmelding.
Furesø Byråd enigt om én fælles vision for Furesø de kommende år6.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd indgår politisk aftale om én fælles vision: "Fremtidens Furesø: Udvikling, velfærd og fornyelse". Visionen sætter retning inden for otte centrale temaer.
I Furesø er borgerne klar til at invitere flere ind i fællesskaberne1.7.2026 08:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Godt humør og gode samtaler fyldte Caféscenen i Galaksen, da Fællesskabsby Furesø inviterede til en snak om fællesskaber, og hvordan borgere kan hjælpe hinanden ind i sociale netværk.
Ny lokalplan åbner for modernisering af Jonstrupvang29.6.2026 13:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vedtog den 24. juni 2026 en ny lokalplan, der skaber mulighed for en omfattende modernisering af døgninstitutionen Jonstrupvang i Jonstrup.
Furesø-borgerne sorterer mere og mere affald til genanvendelse, men øger samtidig affaldsmængden26.6.2026 10:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Furesøs borgere bliver bedre og bedre til at sortere affald. Nye tal viser, at 57,5 pct. af alt husholdningsaffald blev genanvendt i 2025. Det er mere end i både 2023 og 2024. Dermed er Furesø tæt på affaldsmålet for 2030. Men affaldsmængderne stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum