PreMed A/S

PreMed prioriterer videre uddannelse

Del

Alle medarbejdere i ambulance og patienttransport har årligt obligatoriske uddannelsesdage. Men PreMed investerer desuden i, at medarbejderne kan videreuddanne sig i forskellige retninger, afhængigt af deres muligheder og ønsker. Det medvirker til engagement, trivsel, kvalitet og innovation i virksomheden.

Den præhospitale behandling bliver stadig mere avanceret, og derfor øges behovet for medarbejdere, som kan og må påtage sig mere avancerede behandlinger ifølge vicedirektør i PreMed, Heidi Vikke.
Den præhospitale behandling bliver stadig mere avanceret, og derfor øges behovet for medarbejdere, som kan og må påtage sig mere avancerede behandlinger ifølge vicedirektør i PreMed, Heidi Vikke. Foto må frit bruges ved omtale af nyheden.

”Medarbejdere, der løbende udvikler faglige kompetencer, bliver bedre rustet til at udføre opgaverne effektivt og med høj kvalitet. Det øger produktiviteten og forbedrer vores kvalitet,” siger vicedirektør Heidi Vikke om, hvorfor PreMed årligt afsætter en pulje til videre- og efteruddannelse af paramedicinere, ambulancebehandlere, ambulanceassistenter og patienttransportmedarbejdere.

Medarbejdertilfredshed og fastholdelse

Med investeringen i medarbejdernes faglige udvikling vil PreMed understøtte medarbejdernes faglige stolthed og vise, at deres karriereudvikling er et fælles projekt.

”Det er også et mål med uddannelsespuljen at øge medarbejdertilfredshed og reducere personaleomsætningen ved at motivere og engagere medarbejderne,” siger Heidi Vikke. Og spørger man fællestillidsrepræsentant Torkild Hedehus, så har mulighederne for faglig og personlig udvikling betydning for trivsel og motivation:

”Det betyder noget, at medarbejderne kan se, deres ønsker om faglig og personlig udvikling er opnåelige,” siger han.

Vejen til paramedicin

Mange ambulancebehandlere har et ønske om at blive paramedicinere, og PreMed sender årligt fire ambulancebehandlere videre på denne uddannelse. Det er PreMed ikke forpligtet til.

Men det er virksomhedens overbevisning, at den præhospitale behandling bliver mere og mere avanceret. Derfor øges behovet for medarbejdere, som kan og må påtage sig mere avancerede behandlinger.

”Selvom alle ikke på én gang kan få opfyldt ønsket om at uddanne sig til paramedicinere, så kan de få en uddannelsesplan, som peger i den retning. Så de kan se, at forskellige bogstavkurser ruster dem bedre til den dag, hvor de skal i gang med en paramedicineruddannelse,” siger Thorkild Hedehus.

Han sidder sammen med ledelsen, faglige instruktører og andre medarbejderrepræsentanter i PreMeds regionale uddannelsesudvalg. Det udvalg tager stilling til tildelingen af kurser og efteruddannelse. Det sker en gang årligt på baggrund af medarbejdernes ansøgninger og deres dialog om uddannelsesplaner med de faglige instruktører og ledelsen.

Faglig udvikling fremmer innovationen

Indtil nu har det været muligt at imødekomme alle relevante uddannelsesønsker fra medarbejderne. Ud over de fire, som årligt uddannes til paramediciner, tager medarbejderne typisk kurser på UC Nord eller på Danmarks Præhospitale Uddannelsescenter i Silkeborg. 

Det kan være kurser i akut medicin, i avanceret genoplivning, pædagogisk grunduddannelse, kommunikation eller forskellige diplomfag. Og det kan være kurser på et sygeplejefagligt niveau, som giver medarbejderne ECTS-point.

”Jeg er glad for, at medarbejderne har lyst til at efteruddanne sig. Vores uddannelsespulje betaler kursusomkostningerne, men tiden til uddannelse skal medarbejderne selv investere. Det er dejligt, at der er en stor lyst til det i PreMed. For faglig udvikling sætter skub i vores innovation med nye perspektiver, færdigheder og viden. Det styrker vores konkurrenceevne i et stadigt skiftende marked,” siger Heidi Vikke.

Dygtige medarbejdere kan anvende ny teknologi

I en tid med hurtige teknologiske fremskridt er det også vigtigt for PreMed, at medarbejderne opdaterer deres færdigheder for at kunne følge med udviklingen. 

Som følge af kontrakten med Region Nordjylland er PreMed forpligtet til at give alle paramedicinere fem interne uddannelsesdage om året, mens ambulancebehandlere og -assistenter skal have tre interne uddannelsesdage og PT-medarbejdere en uddannelsesdag. 

Sammen med den ekstra pulje til videre uddannelse, som PreMed derudover afsætter, sikrer de interne uddannelsesdage, eller case dage, at medarbejderne også bliver godt klædt på til at anvende nye teknologier og behandlingsmetoder.

En attraktiv arbejdsplads

”Vi ønsker at kunne tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere. Og jeg tror på, at det er muligt, blandt andet fordi vi prioriterer medarbejdernes faglige udvikling,” siger Heidi Vikke. Dette bekræfter Torkild Hedehus:

”Det er helt sikkert vigtigt, at medarbejderne kan se, at deres ønsker for fremtidig udvikling og karriere er opnåelige inden for en kortere årrække her hos PreMed,” siger han.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Den præhospitale behandling bliver stadig mere avanceret, og derfor øges behovet for medarbejdere, som kan og må påtage sig mere avancerede behandlinger ifølge vicedirektør i PreMed, Heidi Vikke.
Den præhospitale behandling bliver stadig mere avanceret, og derfor øges behovet for medarbejdere, som kan og må påtage sig mere avancerede behandlinger ifølge vicedirektør i PreMed, Heidi Vikke.
Download
Heidi Vikke er glad for, at PreMeds medarbejdere har stor lyst til at videreuddanne sig: "For faglig udvikling sætter skub i vores innovation med nye perspektiver, færdigheder og viden. Det styrker vores konkurrenceevne i et stadigt skiftende marked."
Heidi Vikke er glad for, at PreMeds medarbejdere har stor lyst til at videreuddanne sig: "For faglig udvikling sætter skub i vores innovation med nye perspektiver, færdigheder og viden. Det styrker vores konkurrenceevne i et stadigt skiftende marked."
Download

Om PreMed

PreMed varetager ambulancetjeneste og liggende patienttransport i dele af Region Nordjylland. Vi driver også hjælpemiddeldepoter i dele af Region Syddanmark.

Vi beskæftiger i alt ca. 200 ansatte fordelt på 15 adresser i Region Nordjylland og Syddanmark.

Vores ambulancetjeneste er som den eneste i landet ISO-certificeret med hensyn til kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

Følg pressemeddelelser fra PreMed A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PreMed A/S

Tre nye ambulancebehandlerelever har første uge i drift21.3.2023 09:26:36 CET | Pressemeddelelse

Nicki og Laura er ambulancebehandlerelever hos PreMed A/S og er netop begyndt på deres første uge i driften på basen i Thisted. Samtidig er Marie begyndt på sin første uge i driften på basen i Hobro. PreMed varetager ambulanceservice for Region Nordjylland i Thy-Mors og Himmerland, og virksomheden har som en af sine målsætninger at tiltrække, uddanne og fastholde flere gode medarbejdere til faget.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye