Kvinder har øget risiko for at få stress
I Falcks landsdækkende netværk af 400 psykologer kommer der generelt langt flere kvinder end mænd ind til psykologsamtaler. I perioder er det helt op til 80 procent af Falcks klienter til psykologhjælp, som er kvinder. Undersøgelserne i Falcks sundhedsbarometer viser også, at det især er kvinder i aldersgruppen 30-49 år, som er i risiko for at udvikle stress eller depression.

Sundhedskoncernen Falck har flere tusind danskere til psykologsamtaler hver måned. Og erfaringen fra Falcks netværk af omkring 400 psykologer er, at kvinder generelt er langt bedre til at tale om stress og opsøge hjælp, når de har brug for det, sammenlignet med mænd. Igennem dialogerne tegner der sig også et billede af, at kvinderne er mere tilbøjelige til at påtage sig mange af opgaverne omkring familiens logistik, sociale kalender og praktiske gøremål. Falcks sundhedsbarometer fra efteråret 2023 viser, at hver femte kvinde har stor risiko for at udvikle stress eller angst, mens det gælder hver tiende mand. Kigger man på alder, findes der flest i stor risiko for mental mistrivsel i aldersgrupperne 30-49 år.
“Kvinder fra 30-årsalderen har en større risiko for at få stress eller en depression, da det er i de år, hvor man arbejder allermest, og der også sker ting som at få børn og måske opleve skilsmisse. Kvinder føler sig i høj grad forpligtet til at løse familiens opgaver og sociale liv og har høje forventninger til sig selv både privat og professionelt. Samtidig er kvinderne fortsat mest dominerende i omsorgsfagene, hvor der er flere følelsesmæssige krav i arbejdet,” siger Jacob Vindbjerg Nissen, som er chefpsykolog i Falck.
Om Falcks psykologforretning
Falck er Skandinaviens største udbyder af sundhedsydelser. Vi har et omfattende behandlernetværk med over 400 psykologer i Danmark, der arbejder dedikeret for at støtte og hjælpe danskerne med deres sundhedsbehov.
Falck hjælper med at forebygge, at mistrivsel udvikler sig til stress på arbejdspladser og hos danskere. Vi hjælper ledere og medarbejdere med at skabe sunde arbejdspladser og takle tidlige tegn på stress, og det bidrager til trivsel og produktivitet.
Falcks psykologer hjælper også med akut krisehjælp samt håndtering af stress, angst og sorg.
Kontakter
Line ThaarupSenior kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 70 22 03 07comms@falck.comLinks
Om Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 26 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Falck øger omsætningen - men påvirkes af valutaeffekt10.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedskoncernen opnåede en omsætning på 3.095 mio. kr. i 2. kvartal 2025, hvilket er en fremgang på 79 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år. Den øgede omsætning kan særligt tilskrives en større volumen i den europæiske ambulanceforretning og behovet for global rejseassistance. Driftsresultatet (EBIT før særlige poster) landede på 68 mio. kr. mod 76 mio. kr. i samme kvartal sidste år.
Falck forventer at hjælpe 7.500 danske sommerferieturister1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når ferieglade danskere tager på sommerferie, resulterer det hvert år i sygdom eller uheld for tusindvis af danske turister. Den mest almindelige sygdom Falck ser er Gastroenteritis også kendt som turistmave eller bare dårlig mave og opkast. Falck forventer i år at hjælpe 7.500 danske sommerferieturister.
Falck åbner ny ambulancestation i Sorø16.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Falcks ambulancekontrakt med Region Sjælland, åbnes dørene til en helt ny ambulancestation i Sorø den 20. juni 2025. Pressen er velkommen til åbningen.
Falck leverede flere sundhedsydelser i første kvartal24.4.2025 08:02:33 CEST | Pressemeddelelse
Falck-koncernen realiserede en omsætning på 3.157 mio. kr. i 1. kvartal 2025, en fremgang på 3,3% i forhold til året før. Fremgangen var især drevet af en øget efterspørgsel på sundhedsydelser i Skandinavien. Driftsresultatet (EBIT før særlige poster) blev 121 mio. kr. mod 130 mio. kr. sidste år, hvilket primært skyldtes stigende lønudgifter i USA og ophøret af større enkeltkontrakter i Europa og Colombia.
Topleder Merete Eldrup og finansprofil Peter la Cour Gormsen indtræder i Falcks bestyrelse26.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Falck udvider bestyrelsen med to nye medlemmer. Leder- og bestyrelsesprofil Merete Eldrup samt CFO i Hempel, Peter la Cour Gormsen, er blevet valgt ind som nye medlemmer af Falcks bestyrelse, som et led i en løbende fornyelse af bestyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum