Kvinder har øget risiko for at få stress
8.3.2024 08:11:39 CET | Falck | Pressemeddelelse
I Falcks landsdækkende netværk af 400 psykologer kommer der generelt langt flere kvinder end mænd ind til psykologsamtaler. I perioder er det helt op til 80 procent af Falcks klienter til psykologhjælp, som er kvinder. Undersøgelserne i Falcks sundhedsbarometer viser også, at det især er kvinder i aldersgruppen 30-49 år, som er i risiko for at udvikle stress eller depression.

Sundhedskoncernen Falck har flere tusind danskere til psykologsamtaler hver måned. Og erfaringen fra Falcks netværk af omkring 400 psykologer er, at kvinder generelt er langt bedre til at tale om stress og opsøge hjælp, når de har brug for det, sammenlignet med mænd. Igennem dialogerne tegner der sig også et billede af, at kvinderne er mere tilbøjelige til at påtage sig mange af opgaverne omkring familiens logistik, sociale kalender og praktiske gøremål. Falcks sundhedsbarometer fra efteråret 2023 viser, at hver femte kvinde har stor risiko for at udvikle stress eller angst, mens det gælder hver tiende mand. Kigger man på alder, findes der flest i stor risiko for mental mistrivsel i aldersgrupperne 30-49 år.
“Kvinder fra 30-årsalderen har en større risiko for at få stress eller en depression, da det er i de år, hvor man arbejder allermest, og der også sker ting som at få børn og måske opleve skilsmisse. Kvinder føler sig i høj grad forpligtet til at løse familiens opgaver og sociale liv og har høje forventninger til sig selv både privat og professionelt. Samtidig er kvinderne fortsat mest dominerende i omsorgsfagene, hvor der er flere følelsesmæssige krav i arbejdet,” siger Jacob Vindbjerg Nissen, som er chefpsykolog i Falck.
Om Falcks psykologforretning
Falck er Skandinaviens største udbyder af sundhedsydelser. Vi har et omfattende behandlernetværk med over 400 psykologer i Danmark, der arbejder dedikeret for at støtte og hjælpe danskerne med deres sundhedsbehov.
Falck hjælper med at forebygge, at mistrivsel udvikler sig til stress på arbejdspladser og hos danskere. Vi hjælper ledere og medarbejdere med at skabe sunde arbejdspladser og takle tidlige tegn på stress, og det bidrager til trivsel og produktivitet.
Falcks psykologer hjælper også med akut krisehjælp samt håndtering af stress, angst og sorg.
Kontakter
Line ThaarupSenior kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 70 22 03 07comms@falck.comLinks
Om Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 26 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Falck indvier ny ambulancestation i Ringkøbing27.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerne i og omkring Ringkøbing får et styrket lokalt beredskab, når Falck den 5. februar indvier en ny ambulancestation. Stationen er designet til at sikre hurtig hjælp og giver samtidig Falcks reddere topmoderne arbejdsforhold. Pressen er velkommen til at deltage i indvielsen.
Falck går i luften med 28 fly: Nu hentes de første skadede skiturister hjem15.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag 15. januar letter det første af i alt 28 fly, som Falck i de kommende uger indsætter for at hente skadede danske skiturister hjem fra alperne. Den første flyvning markerer starten på højsæsonen for skiferier – og desværre også for skiskader.
Falck vinder ambulancekontrakt i Skåne14.1.2026 08:57:23 CET | Pressemeddelelse
Region Skåne har netop offentliggjort, at Falck er blevet tildelt ambulancekørslen i ambulancedistrikt Skåne 2, der omfatter 8 ambulancestationer: Eslöv, Hörby, Löddeköpinge, Lund, Sjöbo, Ystad, Höör og Skurup.
Falck og Novo Nordisk indgår nyt samarbejde omkring varige vægttabsforløb8.1.2026 08:00:14 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk og Falck lancerer et nyt samarbejde, der introducerer en helhedsorienteret tilgang til vægttabsbehandling. Forløbene samler medicinsk behandling og digital rådgivning om kost og motivation for at hjælpe patienter med at opnå et sundt og varigt vægttab.
Små børn, stor jule-stress: Hver tredje småbørnsforælder er i risiko for stress eller depression19.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen er hjerternes fest, men for mange småbørnsfamilier bliver julen en tid med forventningspres og for mange aftaler. Nye tal fra Falcks Sundhedsbarometer 2025 viser, at hver tredje småbørnsforælder er i risiko for at udvikle stress eller depression.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum