Kvinder trækker sig 1,5 år tidligere fra arbejdsmarkedet
Den gennemsnitlige kvinde stopper med at arbejde et år før folkepensionsalderen, mens den gennemsnitlige mand fortsætter på jobbet fem måneder efter. Det viser tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Forskellen i tilbagetrækningstidspunkt har stor betydning for størrelsen på kvinders pensionsopsparing, lyder det fra pensionsbranchen.
Mænd fortsætter på jobbet fem måneder ud over den gældende pensionsalder – mens kvinderne trækker sig et år før, de når datoen for folkepension. Og det skyldes ikke mindst, at kvinder i højere grad end mænd benytter sig af muligheden for efterløn.
Sådan gælder det i hvert fald for gennemsnittet, viser tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Og det får nu organisationen til at pege på konsekvenserne for kvindernes pensionsopsparing.
- Når vi planlægger, hvornår vi vil gå på pension, er det vigtigt, at vi gør os det klart, hvor lang tid pensionen skal række. Så undgår man at blive overrasket over, hvor meget man får udbetalt. Kvinder går tidligere på pension end mænd, og samtidig lever de længere end mænd, og derfor skal deres pension række længere. Derfor bør kvinder livet igennem tjekke, om de sparer tilstrækkeligt op, siger Andreas Østergaard Nielsen, underdirektør i F&P.
For begge køn gælder det, at flere arbejder i længere tid set over en ti-årig periode, hvor pensionsalderen gradvist er steget. Men forskellen mellem kvinder og mænds tilbagetrækningstidspunkt er den samme over tid. Forklaringen er blandt andet, at mændene er ældst i de fleste parforhold.
- Rigtig mange par planlægger at gå på pension samtidig, og da manden ofte er den ældste, bliver kvindens pensionsalder afgørende for, hvornår de begge trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Samtidig er der mere end dobbelt så mange kvinder som mænd på efterløn blandt dem, som fortsat bruger ordningen, siger Andreas Østergaard Nielsen og fortsætter:
- I den generation, der lige nu har en alder omkring folkepensionsalderen på 67 år, har mænd oftere en længere videregående uddannelse, og personer med lang videregående uddannelse bliver ofte længst på arbejdsmarkedet. Samtidig har det betydning, at flere mænd end kvinder er selvstændige – og mange selvstændige fortsætter endog meget længe med at arbejde.
Billeder
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Styrk cybersikkerheden for at sikre Danmarks samfundsrobusthed30.6.2025 09:50:10 CEST | Pressemeddelelse
Vi ser ind i forsvarsinvesteringer for hundredvis af milliarder de kommende år. Men vi må ikke glemme vores nationale beredskab og samfundsrobusthed, mener F&P. Særligt på cyberområdet er Danmark udsat. Derfor spiller forsikrings- og pensionsbranchen ud med otte konkrete forslag til at styrke cybersikkerheden i Danmark.
F&P: Næste års finanslov skal sætte turbo på fremtidssikringen af Danmark25.6.2025 09:02:33 CEST | Pressemeddelelse
Øget klimasikring, styrket velfærd, investeringer i konkurrenceevnen og en øget tryghed for danskerne er blandt de fokusområder, som F&P foreslår i nyt finanslovskatalog, der skal fungere som inspiration frem mod efterårets finanslovsforhandlinger.
F&P: Et opjusteret råderum giver nye muligheder23.6.2025 11:26:14 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriet har i dag opjusteret råderummet frem mod 2030 med 58 mia. kr. F&P mener, at regeringen bør prioritere klimasikring, forsvarsinvesteringer og den grønne omstilling for de nye milliarder.
De grønne pensionsinvesteringer stiger trods global usikkerhed23.6.2025 08:20:25 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling har fået det sværere, bl.a. efter den nye politiske agenda i USA. Alligevel er beholdningen af grønne investeringer hos den danske pensionsbranche øget det seneste år, viser ny opgørelse. Sammenlagt har branchen nu investeret 385 mia. kr. i grøn omstilling.
F&P: Ambitiøst udspil fra regeringen om EU-formandskabsprioriteringer.19.6.2025 13:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Mere europæisk forsvar, afbureaukratisering, grøn omstilling, øgede investeringer i EU og en styrkelse af konkurrenceevne er de omdrejningspunkter, som den danske regering lægger op til at have fokus på ved det nærtstående EU-formandskab. Det er korrekt prioriteret, men det er resultaterne, regeringen vil blive målt på, lyder det fra F&P.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum