Kvinder oplever, at mænd har bedre muligheder for at blive ledere
Vejen til et lederjob opleves forskelligt. Kvindelige ledere peger på, at mænd har bedre muligheder for at blive ledere og topledere. Det svarer størstedelen af kvindelige ledere i en ny undersøgelse fra Lederne.

Vi er stadig langt fra fuld ligestilling på ledelsesgangene i Danmark. Og når danske ledere bliver spurgt, svarer de meget forskelligt på, hvordan de opfatter deres muligheder for at blive ledere. Over halvdelen af de kvindelige ledere svarer i en ny spørgeundersøgelse, at de generelt har en opfattelse af, at mænd har bedre muligheder for at blive ledere end kvinder.
En opfattelse, som de mandlige ledere ikke deler. Blandt de mandlige ledere er det kun halvt så stor en andel, der mener, at vejen til ledelse er lettere for mænd. Og når det gælder mulighederne for at blive topleder, er tendensen endnu tydeligere – her mener næsten 75 procent af kvinderne, at mændene har bedre muligheder.
”Det er tankevækkende, at oplevelserne af muligheder er så forskellige. Og det understreger, at der er tale om et samfundsproblem, vi bliver nødt til at løse i fællesskab. Der er i dén grad stadig noget at arbejde for,” siger administrerende direktør hos Lederne, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Hun uddyber, at selvom langt de fleste ledere på landets arbejdspladser ønsker at give mænd og kvinder samme mulighed for at blive ledere, så er virkeligheden, at der stadig er flest mænd på ledelseskontorerne. Faktisk er det i det private erhvervsliv kun knap hver fjerde leder, som er kvinde, selvom en tredjedel af alle medarbejdere er kvinder. Til gengæld ved vi fra tidligere undersøgelser, at mænd og kvinder har lige store ambitioner om at få en lederkarriere.
”Jeg tror, at en del af forklaringen skal findes i de ubevidste bias. Hos kvinderne kan de ubevidste bias føre til den opfattelse, at ledelse primært er for mænd. Det kan få kvinderne til at holde sig tilbage. Og hvis de mandlige ledere – som der er flest af – ikke ser skævhederne, kan der være stor sandsynlighed for, at de heller ikke er bevidste om at rette op på dem,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Hun peger også på den meget skæve fordeling af barselsorlov, som i dag er den væsentligste karrierestopper for kvinder. Og den barriere skal vi til livs, mener hun:
“Godt nok har vi fået nye barselsregler, som øremærker 11 uger til fædre, men det er stadig kvinderne, der tager størstedelen af de ikke-øremærkede uger. Vi ved ellers fra de andre nordiske lande, at øremærket barsel virker – og at fædrene med tiden tager de uger, der er øremærket dem. Samtidig ved vi, at de lande har flere kvinder i ledelse. Derfor er vi nødt til at tage en diskussion om, hvorvidt den nuværende øremærkning rækker i forhold til kvinders karriereudvikling,” siger hun.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef hos Lederne - mo.: 27 69 45 69
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Fædres barsel tager fart: Vigtigt skridt mod mere ligestilling11.4.2025 10:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at mænd tager næsten 78 procent flere dages barselsorlov efter nye regler om øremærket barsel. Hos Lederne er der begejstring over udviklingen.
Politisk mod i ny reform af beskæftigelsesindsatsen9.4.2025 12:41:59 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, LA, Radikale, Konservative og DF præsenterede i dag en aftale om fremtidens beskæftigelsesindsats. Den omfatter en tiltrængt afbureaukratisering og sikrer samtidig lediges ret til uddannelse.
Lederne: Solidt 7-tal til ny uddannelsesreform26.3.2025 15:15:55 CET | Pressemeddelelse
Højere kvalitet i professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, flere internationale studerende og fri efteruddannelse. Lederne glæder sig over det meste i ny uddannelsesaftale, men kortere uddannelser må ikke give ringere kompetencer.
Kvindelige ledere tjener 8.100 kroner mindre om måneden end deres mandlige kolleger8.3.2025 11:27:36 CET | Pressemeddelelse
Selvom afstanden er blevet mindre, er der stadig stor forskel på lønningerne for mænd og kvinder på ledelsesgangene ude i landets virksomheder.
Lederne: Løft til erhvervsuddannelser kan mindske frafald5.3.2025 12:01:36 CET | Pressemeddelelse
Regeringens udspil til en styrkelse af EUD-området er ikke kun godt nyt for erhvervsuddannelserne men også for de ledere ude på landets arbejdspladser, som mangler flere kvalificerede medarbejdere både nu og de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum