Kraftig fremgang i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder
Især flere kvinder fra Filippinerne og Syrien er kommet i arbejde de seneste fire år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Dog har blandt andet syriske kvinder fortsat en lav beskæftigelsesfrekvens trods fremgangen.
BESKÆFTIGELSE
De seneste års opsving på arbejdsmarkedet har for alvor rykket noget for kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund.
Kvinder med syrisk nationalitet har oplevet den absolut største fremgang sammenlignet med beskæftigelsesfrekvensen før corona. Syriske kvinders beskæftigelsesfrekvens er de seneste fire år øget med 18,6 procentpoint svarende til omtrent en fordobling.
Også de filippinske og de somaliske indvandrerkvinder har oplevet en massiv fremgang de seneste fire år.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
”Traditionelt har ikke-vestlige indvandrere en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end personer med dansk oprindelse. Men opsvinget har virkelig rykket noget, og det gælder mest af alt blandt kvinderne,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Særligt syriske kvinder har fået hul igennem til arbejdsmarkedet, men de kommer også fra et meget lavt niveau. Og selvom de har oplevet en stor fremgang de seneste fire år, er det stadig kun hver tredje syriske kvinde, der er i arbejde,” siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Der har været fremgang i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere blandt alle de ikke-vestlige nationaliteter, der opgøres af Danmarks Statistik.
- Den højeste beskæftigelsesfremgang er sket blandt syriske indvandrere. Særligt kvinderne er kommet i job.
- Trods fremgangen er beskæftigelsesfrekvenserne for libanesiske og syriske kvinder stadig de laveste.
Tabel: Syriske kvinders beskæftigelsesfrekvens er steget mest i forhold til før corona
Tabellen viser ændringen i beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere fordelt på nationalitet og køn i perioden 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2023.
Nationalitet |
Mænds udvikling i beskæftigelsesfrekvens fra 2019 til 2023 |
Kvinders udvikling i beskæftigelsesfrekvens fra 2019 til 2023 |
Syrien |
9,9 procentpoint |
18,6 procentpoint |
Filippinerne |
8,1 procentpoint |
15,5 procentpoint |
Somalia |
7,5 procentpoint |
12,6 procentpoint |
Indien |
6,6 procentpoint |
11,3 procentpoint |
Irak |
9,6 procentpoint |
10,9 procentpoint |
Pakistan |
4,7 procentpoint |
10,6 procentpoint |
Iran |
10,6 procentpoint |
10,0 procentpoint |
Afghanistan |
8,7 procentpoint |
9,9 procentpoint |
Vietnam |
5,3 procentpoint |
8,5 procentpoint |
Marokko |
5,9 procentpoint |
8,2 procentpoint |
Libanon |
4,7 procentpoint |
7,8 procentpoint |
Kina |
2,5 procentpoint |
7,5 procentpoint |
Bosnien-Hercegovina |
5,9 procentpoint |
6,2 procentpoint |
Thailand |
6,3 procentpoint |
6,1 procentpoint |
Rusland |
8,0 procentpoint |
5,7 procentpoint |
Nepal |
-0,2 procentpoint |
4,9 procentpoint |
Sri Lanka |
6,4 procentpoint |
4,5 procentpoint |
Tyrkiet |
5,3 procentpoint |
4,4 procentpoint |
Jugoslavien |
6,1 procentpoint |
3,6 procentpoint |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Tabel: Trods fremgang er libanesiske og syriske kvinders beskæftigelsesfrekvenser stadig de laveste
Tabellen viser beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere fordelt på nationalitet og køn i 3. kvartal 2023
Nationalitet |
Mænds beskæftigelsesfrekvens 2023 |
Kvinders beskæftigelsesfrekvens 2023 |
Nepal |
82,4 pct. |
78,2 pct. |
Thailand |
70,8 pct. |
72,2 pct. |
Vietnam |
70,8 pct. |
67,8 pct. |
Filippinerne |
77,3 pct. |
67,6 pct. |
Rusland |
67,6 pct. |
64,1 pct. |
Sri Lanka |
73,9 pct. |
63,0 pct. |
Kina |
61,1 pct. |
61,6 pct. |
Bosnien-Hercegovina |
64,0 pct. |
59,8 pct. |
Indien |
83,7 pct. |
59,4 pct. |
Iran |
63,9 pct. |
57,2 pct. |
Marokko |
65,1 pct. |
52,8 pct. |
Jugoslavien |
59,1 pct. |
51,0 pct. |
Afghanistan |
66,7 pct. |
49,9 pct. |
Tyrkiet |
61,1 pct. |
49,4 pct. |
Somalia |
50,1 pct. |
49,0 pct. |
Pakistan |
68,2 pct. |
48,1 pct. |
Irak |
52,3 pct. |
46,5 pct. |
Syrien |
60,9 pct. |
36,8 pct. |
Libanon |
46,3 pct. |
35,8 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
De allerhøjeste indkomster steg med 15 procent, mens almindelige danskere blev ramt af inflation3.1.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Afstanden mellem den rigeste procent og den typiske dansker vokser med høj fart, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det gælder både det seneste indkomstår og det seneste årti.
Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for tidlig tilbagetrækning27.12.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er en klar sammenhæng mellem hårdt fysisk arbejdsmiljø og tidlig tilbagetrækning, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Blandt 50-60-årige lønmodtagere, der i 2018 havde et hårdt fysisk arbejdsmiljø, har flere end hver femte forladt arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen fem år efter, mens tallet for lønmodtagere uden et hårdt fysisk arbejdsmiljø er under hver tiende.
Historisk lav andel af danskerne modtager offentlig forsørgelse23.12.2024 10:08:58 CET | Pressemeddelelse
Ikke siden 1977 har andelen af personer på offentlig forsørgelse i den erhvervsaktive alder været lavere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Jyder ramt af inflation: Indkomsten blev mindre værd for den typiske borger i 79 kommuner – se nye indkomsttal for din kommune19.12.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
I 2023 svandt købekraften ind for den typiske borger i størstedelen af landets kommuner, viser analyse på baggrund af nye indkomstdata. Ikke en eneste kommune i Jylland oplevede real indkomstfremgang for den typiske borger målt på medianen. Fremgang i hovedstadsområdet.
I 4 ud af 5 kommuner: Flere børn vokser op i fattigdom29.11.2024 09:24:06 CET | Pressemeddelelse
Antallet af børn i familier under fattigdomsgrænsen steg i 2023 for første gang i fem år, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 80 procent af landets kommuner er andelen af relativt fattige børn steget siden 2022. Se tallene for hver kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum