Kraftig fremgang i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder
Især flere kvinder fra Filippinerne og Syrien er kommet i arbejde de seneste fire år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Dog har blandt andet syriske kvinder fortsat en lav beskæftigelsesfrekvens trods fremgangen.

BESKÆFTIGELSE
De seneste års opsving på arbejdsmarkedet har for alvor rykket noget for kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund.
Kvinder med syrisk nationalitet har oplevet den absolut største fremgang sammenlignet med beskæftigelsesfrekvensen før corona. Syriske kvinders beskæftigelsesfrekvens er de seneste fire år øget med 18,6 procentpoint svarende til omtrent en fordobling.
Også de filippinske og de somaliske indvandrerkvinder har oplevet en massiv fremgang de seneste fire år.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
”Traditionelt har ikke-vestlige indvandrere en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end personer med dansk oprindelse. Men opsvinget har virkelig rykket noget, og det gælder mest af alt blandt kvinderne,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Særligt syriske kvinder har fået hul igennem til arbejdsmarkedet, men de kommer også fra et meget lavt niveau. Og selvom de har oplevet en stor fremgang de seneste fire år, er det stadig kun hver tredje syriske kvinde, der er i arbejde,” siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Der har været fremgang i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere blandt alle de ikke-vestlige nationaliteter, der opgøres af Danmarks Statistik.
- Den højeste beskæftigelsesfremgang er sket blandt syriske indvandrere. Særligt kvinderne er kommet i job.
- Trods fremgangen er beskæftigelsesfrekvenserne for libanesiske og syriske kvinder stadig de laveste.
Tabel: Syriske kvinders beskæftigelsesfrekvens er steget mest i forhold til før corona
Tabellen viser ændringen i beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere fordelt på nationalitet og køn i perioden 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2023.
Nationalitet |
Mænds udvikling i beskæftigelsesfrekvens fra 2019 til 2023 |
Kvinders udvikling i beskæftigelsesfrekvens fra 2019 til 2023 |
Syrien |
9,9 procentpoint |
18,6 procentpoint |
Filippinerne |
8,1 procentpoint |
15,5 procentpoint |
Somalia |
7,5 procentpoint |
12,6 procentpoint |
Indien |
6,6 procentpoint |
11,3 procentpoint |
Irak |
9,6 procentpoint |
10,9 procentpoint |
Pakistan |
4,7 procentpoint |
10,6 procentpoint |
Iran |
10,6 procentpoint |
10,0 procentpoint |
Afghanistan |
8,7 procentpoint |
9,9 procentpoint |
Vietnam |
5,3 procentpoint |
8,5 procentpoint |
Marokko |
5,9 procentpoint |
8,2 procentpoint |
Libanon |
4,7 procentpoint |
7,8 procentpoint |
Kina |
2,5 procentpoint |
7,5 procentpoint |
Bosnien-Hercegovina |
5,9 procentpoint |
6,2 procentpoint |
Thailand |
6,3 procentpoint |
6,1 procentpoint |
Rusland |
8,0 procentpoint |
5,7 procentpoint |
Nepal |
-0,2 procentpoint |
4,9 procentpoint |
Sri Lanka |
6,4 procentpoint |
4,5 procentpoint |
Tyrkiet |
5,3 procentpoint |
4,4 procentpoint |
Jugoslavien |
6,1 procentpoint |
3,6 procentpoint |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Tabel: Trods fremgang er libanesiske og syriske kvinders beskæftigelsesfrekvenser stadig de laveste
Tabellen viser beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere fordelt på nationalitet og køn i 3. kvartal 2023
Nationalitet |
Mænds beskæftigelsesfrekvens 2023 |
Kvinders beskæftigelsesfrekvens 2023 |
Nepal |
82,4 pct. |
78,2 pct. |
Thailand |
70,8 pct. |
72,2 pct. |
Vietnam |
70,8 pct. |
67,8 pct. |
Filippinerne |
77,3 pct. |
67,6 pct. |
Rusland |
67,6 pct. |
64,1 pct. |
Sri Lanka |
73,9 pct. |
63,0 pct. |
Kina |
61,1 pct. |
61,6 pct. |
Bosnien-Hercegovina |
64,0 pct. |
59,8 pct. |
Indien |
83,7 pct. |
59,4 pct. |
Iran |
63,9 pct. |
57,2 pct. |
Marokko |
65,1 pct. |
52,8 pct. |
Jugoslavien |
59,1 pct. |
51,0 pct. |
Afghanistan |
66,7 pct. |
49,9 pct. |
Tyrkiet |
61,1 pct. |
49,4 pct. |
Somalia |
50,1 pct. |
49,0 pct. |
Pakistan |
68,2 pct. |
48,1 pct. |
Irak |
52,3 pct. |
46,5 pct. |
Syrien |
60,9 pct. |
36,8 pct. |
Libanon |
46,3 pct. |
35,8 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
De rigeste danskere trækker tydelige spor: Fire gange højere klimaaftryk end de fattigste16.4.2025 09:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Klimaftrykket fra de rigeste danskeres privatforbrug er markant højere end de fattigstes, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Danmarks skattetryk overvurderes i international sammenligning15.4.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skattetryk ligger nummer fem i OECD, når man blandt andet tager højde for landenes forskellige skattesystemer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det betyder, at placeringen er lavere end i OECD’s rå opgørelse.
Liberal Alliances plan vil primært lempe skatten i Nordsjælland, mens 75 kommuner får mindre end gennemsnittet: Se tallet for din kommune27.3.2025 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner vest for Storebælt får mindre end den gennemsnitlige skattelempelse i Liberal Alliances skatteplan, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Partiet vil bruge cirka 33 milliarder kroner på at lempe personskatter.
Uligheden i formuer er vokset de seneste tre år25.3.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er blevet større afstand mellem top og bund, når det kommer til danskernes formue, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I løbet af de seneste tre år er uligheden i formuer vokset med omkring to procentpoint målt ved Gini-koefficienten.
Formuerne blev mindre værd i 26 kommuner: Se tallet for din kommune25.3.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Formuerne har udviklet sig meget forskelligt på tværs af landet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 23 ud af 26 kommuner, hvor formuerne blev mindre i det senest opgjorte år, ligger vest for Storebælt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum