Vejdirektoratet giver igen tilladelse til store særtransporter
7.3.2024 18:02:49 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet valgte i denne uge efter dialog med politiet at holde store særtransporter tilbage af hensyn til bekymrede beboere nær transportrute i Sydvestjylland. Vejdirektoratet åbner nu op for store særtransporter igen efter frugtbare møder med transportbranchen, og Politiets Tungvognscentre skærper kontrollen med de store særtransporter.
Den 12. februar 2024 væltede en særtransport med et 600 tons tungt delelement til et vindmølletårn i rundkørslen ved Korskro tæt ved Esbjerg. Vindmølledelen røg ud på marken ved siden af rundkørslen. Politiet og Bilinspektionen er stadig i gang med sagsbehandlingen af ulykken, og årsagen er endnu ikke afklaret.
Uheldet ved Korskro betød i denne uge, at Vejdirektoratet i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi valgte midlertidigt at risikovurdere transporter, der var sammenlignelige med den havarerede transport. Enkelte store transporter har været tilbageholdt for nærmere vurdering af risici. Det skete med fokus på beboere tæt på vindmølletransporternes rute.
- Efter givtige møder med transportbranchen om sikkerhedsprocedurer er vi blevet betrygget som vejmyndighed, og Politiets Tungvognscentre skærper nu kontrollen med særtransporterne, så vi giver nu igen grønt lys, siger områdechef Søren Andersen, Vejdirektoratet.
Vindmøllebranchen vil få udstedt de ansøgte køretilladelser med ruter, som det er lovbestemt at følge.
Kontakter
Søren AndersenOmrådechefVejdirektoratet
Tlf:22 94 19 68soan@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om ny cykelsti mellem Hillerød og Helsingør23.9.2026 08:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 30. september inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om en ny dobbeltrettet cykelsti fra Kongevejen til E47 på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. Cykelstien bliver første etape af en sammenhængende supercykelsti, der skal gøre det mere sikkert at cykle mellem de to byer.
To nye broer ved Kalundborgvej åbner for trafik22.9.2026 10:42:22 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge åbner Vejdirektoratet for trafik på to nye broer, der skal lede trafikken over den kommende motorvej. I forbindelse med åbningen af broerne bliver en strækning af Skovbakkerne lukket permanent.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang21.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet bliver udført fra starten af oktober til starten af november. Broreparationen vil genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
Natarbejde på Dronning Margrethe II’s Bro21.9.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udføre vibrationsmålinger på bærekablerne på Dronning Margrethe II’s Bro. Arbejdet udføres om aftenen og natten, og broen lukker for biltrafik fra kl. 19-05, når der måles.
Vejdirektoratet bygger rundkørsel i Ringsted om til signalreguleret kryds21.9.2026 10:44:52 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med ombygningen af rundkørslen ved Bragesvej, Næstvedvej og Ahorn Allé i Ringsted fra den 5. oktober. Rundkørslen bliver bygget om til et signalreguleret kryds, der skal give bedre fremkommelighed og en mere sikker trafikafvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum