Danske Spil om X Factor: ”Vi er allerede ret skråsikre på, hvem der går i finalen”
8.3.2024 11:00:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Efter bare to liveshows tegner der sig et klart billede af styrkeforholdet i årets X Factor. Danske Spils oddssættere føler sig ret sikre på, hvilke deltagere, der går hele vejen til finalen – og hvem der bliver stemt hjem som de næste.

Tre kæmpe finalefavoritter og fire, der højest kan håbe på at være med et par uger endnu.
Sådan ser feltet af deltagere i årets X Factor ud, hvis du spørger oddssætterne hos Danske Spil.
”Cristian Oprea, Selmani og Helene Frank fortsætter med at imponere os, og vi er allerede ret skråsikre på, at det er netop de tre deltagere, som skal kæmpe om titlen, når vi kommer til finalen i Randers,” siger Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter hos Danske Spil, og der i en årrække har fulgt X Factor tæt.
Oddssætteren beviste i sidste uge, at han ved, hvad han taler om, da han helt korrekt forudså, at det blev Nicolaj Lindby, som måtte forlade programmet.
”Vi fik ret, da Nicolaj Lindby måtte forlade programmet - med nogle ret hårde ord fra dommerne på vej ud ad døren. Og vi fik også ret, da vi forudså, at det var pige-gruppen Cyklus, som var med i farezonen. Der tror vi også, de havner på fredag, og denne gang overlever de ikke,” siger Mathias Reimer Larsen.
Statistikken er imod Cyklus
Han påpeger, at det statistisk set ofte er dem, der overlevede i farezonen ugen før, der bliver stemt ud næste gang.
”Statistikken holdt stik i sidste uge, og vi er jo ret glade for statistik her i Danske Spil. Vi giver lige nu 60 procents chance for, at det bliver Cyklus, der ryger ud på fredag. Det er til gengæld mere åbent, hvem der skal med ned i farezonen, men det bliver enten Elva, KAOS eller Mariya. Vi hælder mest til, at det bliver Elva,” siger Mathias Reimer Larsen.
Selvom oddssætteren virker sikker på både de tre finaledeltagere og på, hvem der ryger ud som den næste, så rækker skråsikkerheden ikke til at forudsige, hvem der i sidste ende vinder det hele.
”Arh, den venter vi lige lidt med. Vi er godt nok skråsikre, men der er ingen grund til at blive alt for kæphøje. Men jeg kan da sige, at kunderne er enige med os, da 58 procent af alle indskud er fordelt nogenlunde ligeligt på vores tre finalefavoritter, Christian, Selmani og Helene Frank,” siger Mathias Reimer Larsen.
X Factor kan følges live på TV2 fra kl. 20.00 fredag aften.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
Weekenden bød på nye millionærer fra Danske Spil – se hvor de bor14.9.2026 09:31:51 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil fandt i weekenden tre vindere af milliongevinster – to af vinderne ved det måske ikke endnu. Se her, hvor gevinsterne blev vundet.
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum