Unge: Forældre må gerne blande sig i vores alkoholvaner
Forældre skal ikke være tilbageholdende med at lave aftaler om alkohol med deres barn, viser ny undersøgelse.
Det kan være svært som forælder at vurdere, hvor meget man kan og bør blande sig i sit barns alkoholvaner. Gider ens teenagebarn tale om alkohol, og hører barnet egentlig efter?
Men forældre til teenagere har faktisk stor indflydelse på deres barns alkoholvaner – og de unge lytter mere end forældrene måske lige går og tror. Ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden viser nemlig, at teenager gerne vil dialogen.
81 pct. af hjemmeboende 15-20-årige har nemlig ikke noget imod, at deres forældre blander sig i deres alkoholvaner. Hele 48 pct. synes endda enten godt eller meget godt om deres forældres involvering ift. alkohol, mens kun 15 pct. synes dårligt om det.
- Det er virkelig positivt, at mange unge faktisk gerne vil have en dialog om alkohol, siger projektchef i Kræftens Bekæmpelse, Peter Dalum.
Her i marts er der ansøgningsfrist på landets ungdomsuddannelser, herunder gymnasierne, der for mange unge også betyder flere fester og mere alkohol.
- Derfor opfordrer vi til, at man som forælder griber den mulighed og taler med sin teenager om alkohol. Tidligere undersøgelser viser også, at unge, som har aftaler om alkohol med deres forældre, ofte overholder aftalerne og drikker mindre, udtaler han.
Alkoholdialog til forældremøder
Alkoholforbruget stiger for mange unge, når de starter på en ungdomsuddannelse. Alligevel viser de nye tal, at alkohol ikke så ofte tages op på forældremøder på gymnasiale uddannelser. Faktisk oplever kun hver fjerde forælder med et barn på en gymnasial uddannelse, at alkohol har været taget op til et forældremøde, mens det samme gælder for seks ud af ti forældre med et barn i grundskolen. Når alkohol ikke tages op til forældremøder, så har forældrene ikke mulighed for at have den samme dialog med andre forældre om de unges alkoholforbrug.
- Forældremøder med fokus på alkohol kan minde forældre om, at de stadig har betydning for deres barns alkoholforbrug. Også når teenageren er startet på en ungdomsuddannelse og selv kan købe alkohol. Det er rigtig vigtigt at huske forældrene på, forklarer Peter Dalum.
For meget alkohol kan nemlig ende med ikke blot at ødelægge en sjov aften, men også have mere alvorlige konsekvenser. Hvert år havner ca. 30.000 unge på skadestuen på grund af alkohol. Så selvom ens barn starter på en ungdomsuddannelse, er det fortsat vigtigt, at man som forælder blander sig, taler med sit barn om alkoholvaner og laver klare aftaler.
_______________________________________________________________________________________
Om tallene
Tallene i artiklen stammer fra to forskellige spørgeskemaundersøgelser. Den ene er gennemført blandt 1.497 forældre med mindst ét barn i alderen 13-17 år. Data er indsamlet af analysebureauet Epinion i perioden 14. november til 25. december 2022, og er nationalt repræsentativt på forældres køn, barns alder og region. I undersøgelsen er forældrene blevet spurgt til deres viden, holdninger og adfærd i forhold til unge og alkohol.
Den anden undersøgelse er gennemført blandt 1.026 unge i alderen 15-25 år. Data hertil er indsamlet af analysebureauet Norstat, og data er nationalt repræsentativt på køn, alder og region. I indeværende notat, er det kun hjemmeboende 15-20-årige, hvis forældre blander sig i deres alkoholvaner, der er medtaget.
Hvad kan du gøre som forældre?
Det kan være svært for forældre at tage snakken om alkohol, når ens børn pludselig bliver teenagere, der tager til fester og måske drikker alkohol. Hvordan skal man tage emnet op? Og lytter ens barn overhovedet?
Det er nogle helt naturlige spørgsmål at stille sig selv. Men heldigvis er der hjælp at hente. På www.alkoholdning.dk kan forældre hente inspiration til både at tage stilling, tale sammen og laver aftaler med deres teenager om alkohol. Det er Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholindsat ’Fuld af liv’, der står bag.
Kræftens Bekæmpelse har også udgivet en mini podcastserie, der kan gøre forældre og andre interesserede klogere på forældrenes rolle med teenagebørn, hvad der sker i en ung teenage-hjerne og hvordan man taler med sin teenager om alkohol.
Kontakter
Pressekontakt:
Caroline Juul Mørck
carolinejm@live.dk
+4526712077
Om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Nye tal: Flere overlever frygtet kræftsygdom3.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbedret kirurgi, mere effektiv kemobehandling og kræftpakker har forbedret overlevelsen efter kræft i bugspytkirtlen, viser nye tal. Det er dog stadig en alvorlig sygdom med dårlig prognose.
Kræftens Bekæmpelse: Danmark bør følge resten af Europa og få flere røgfri strande27.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste danskere ville foretrække en strandtur uden røg og cigaretskod, viser en ny rundspørge.
Forbedret kræftoverlevelse over en 15-årig periode – men et område af Danmark er noget bagud26.6.2024 09:02:32 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse ser på kræftoverlevelsen på regionalt plan.
Nitrat fra planter bidrager positivt til menneskers sundhed25.6.2024 08:58:52 CEST | Pressemeddelelse
Nitrat fra planter er forbundet med en mindsket risiko for dødelighed, mens nitrat fra andre kilder såsom animalske fødevarer, forarbejdet kød og postevand er forbundet med en højere risiko for dødelighed. Det viser ny forskning.
Kræftens Bekæmpelse opfordrer til politisk mod og handlekraft11.6.2024 13:42:27 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstrukturkommissionen giver Christiansborg en unik mulighed for at fremtidssikre sundhedsvæsenet, mener landets største patientforening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum