Danske Spil krydser fingre for Oscar til dansk kortfilm: ”Outsider, men ikke chanceløs”
10.3.2024 11:00:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Der er plads til behersket dansk optimisme forud for weekendens Oscar-uddeling: Oddssætterne hos Danske Spil øjner en historisk femte dansk kortfilms-statuette.

And the Oscar goes to… Denmark, endnu engang.
Sådan kan det komme til at lyde, når der natten til mandag skal uddeles Oscar-statuetter til årets bedste film. De rød-hvide farver er repræsenteret i kortfilms-kategorien, hvor Lasse Lyskjær Noers danske kortfilm 'Ridder Lykke' er blevet nomineret til en Oscar.
Og selv om en anden film er klar favorit i kategorien, så vil oddssætter Mathias Reimer Larsen bestemt ikke afvise en dansk triumf.
”Ridder Lykke ser ud til at få større og større chancer for at vinde statuetten, som uddelingen kommer tættere og tættere på. Lykkeridderen er stadig en outsider, men den er bestemt ikke chanceløs. Da nomineringerne blev offentliggjort i slutningen af januar, vurderede vi, at den havde omkring 12,5 procents chance for at vinde, men som nu giver vi den faktisk over 20 procents chance. Det virker til, at filmens unikke blanding af sorg og humor er noget, som folk kan relatere til – vi kan i hvert fald se, at vores kunder tror på dansk sejr,” siger Mathias Reimer Larsen.
Således har 80 procent af Danske Spils kunder gættet på, at den danske kortfilm tager Oscar med hjem, så der er stor opbakning til ’Ridder Lykke’ herhjemme fra.
Oppe mod kæmpe favorit
Han understreger dog, at Ridder Lykke stadig kun er outsider: Den kæmpestore favorit er Wes Andersons stjernespækkede kortfilm ’The Wonderful story of Henry Sugar’ med blandt andre Benedict Cumberbatch og Ralph Fiennes på rollelisten.
I hovedkategorien er Mathias Reimer Larsen til gengæld ikke så meget i tvivl om udfaldet.
”Filmen ’Oppenheimer’ er så stor favorit, at vi er ret sikre på, at den også går hen og vinder. Og det er vores kunder også. Mere end otte ud af 10 indskud på spillet er sat på Oppenheimer, og vores chancevurdering har i løbet af pris-sæsonen rykket sig fra 11 procents vinderchance til næsten 100. Ja, man kan vel sige, at vi er bombesikre på, at den går hen og vinder Oscar’en som årets bedste film,” siger Mathias Reimer Larsen.
Oscarshowet løber af stablen natten til mandag og kan ses direkte på TV2 allerede fra klokken 22.05 søndag aften.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
”Fire ud af fem tror stadig på Vingegaard”3.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kan Jonas Vingegaard slå Tadej Pogacar og vinde Tour de France for tredje gang? Danske Spil vil ikke afvise det. (Danske Spils kunder råber højlydt ’JA, kan han!’)
Så Lotto som ’investering i drømme’ – så vandt hun29.6.2026 08:55:52 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Aalborg var i årevis fint tilfreds med smågevinster, når hun spillede Lotto. Hun spillede nemlig ikke kun for pengenes skyld.
12 millioner i Lotto på årets varmeste dag28.6.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagen i går, lørdag 27. juni 2026, blev alletiders varmeste dag i Danmark – men for tre af Danske Spils allerheldigste kunder er det nok ikke det, de vil huske dagen på: De blev nemlig millionærer på Lotto – se her, hvor millionerne landede.
Kolossale 546 millioner i puljen i aften: Her havnede de største danske gevinster26.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 546 millioner kroner i førstepræmiepuljen til aftenens trækning i Eurojackpot er der plads til at drømme stort: Se her, hvor i landet de største drømme gik i opfyldelse.
Kan blive Danske Spils dyreste verdensmester nogensinde22.6.2026 16:08:48 CEST | Pressemeddelelse
Kunderne hos Danske Spil kaster fortsat deres kærlighed på Norge, nu hvor Danmark ikke er med – det kan ende med en historisk udbetaling til danskerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum