3F om 61.800 unge uden job og uddannelse: Det er ikke et velfærdssamfund værdigt
7.3.2024 10:30:25 CET | 3F | Pressemeddelelse
Det er flovt for samfundet, at vi taber så mange unge på gulvet, siger 3F’s forbundsformand Henning Overgaard.
Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i dag er 61.800 unge mellem 16 og 24 år, der hverken er i job eller i uddannelse. Det er en stigning på 6.400 fra 2021.
- Det er dybt ulykkeligt og rigtig ærgerligt, at det trods økonomisk optur ikke er lykkedes at få reduceret denne gruppe de seneste år. Vi taler så meget om arbejdsudbud, og samtidig accepterer vi, at SÅ mange unge efterlades på perronen uden uddannelse og uden job. Det er simpelthen ikke et velfærdssamfund værdigt, siger 3F’s formand Henning Overgaard.
I sidste uge viste en større rapport fra Beskæftigelsesministeriet, at der er 43.000 unge mellem 15 og 24 år, der står uden uddannelse eller job. Opgørelsen fra Danmarks Statistik ligger højere end ministeriets tal, fordi DST har alle med, som er uden job og uddannelse uagtet uddannelsesniveau. I ministeriets tal medtager man ikke folk, der har gennemført en ungdomsuddannelse eller højere.
- Uanset tallets størrelse er det rigtig ærgerligt for de unge, der ikke kommer med i et fællesskab på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution. Det er samtidigt flovt for samfundet, at vi taber så mange unge på gulvet, siger 3F’s forbundsformand, der peger på, at folkeskolen har et ansvar på dette område.
- Vi ved jo, at næsten hver femte elev, der kommer ud af folkeskolen, ikke har de nødvendige færdigheder i at kunne skrive eller regne. Her er der bestemt et potentiale for forbedringer, siger Henning Overgaard.
Ud over de mange unge mellem 15 og 24 år, som er uden uddannelse eller i beskæftigelse, er der samtidigt en overset gruppe i aldersgruppen 25-29 år som heller ikke er i uddannelse eller i job.
- De unge mellem 25-29-årige er et lige så stort samfundsproblem, og indsatsen skal derfor være endnu større, hvis denne gruppe ikke skal tabes på gulvet, siger 3F’s forbundsformand.
Henning Overgaard understreger, at der ikke findes noget quick-fix til at få disse unge ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.
- Det kan være unge med både fysiske og psykiske udfordringer, som har svært ved at tilpasse sig de faste rammer på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution. Vi skal blive bedre til at lave håndholdte og skræddersyede løsninger for den enkelte unge, hvis vi skal lykkes med ambitionen om at reducere antallet i denne gruppe, siger Henning Overgaard, der ser frem til en konstruktiv diskussion om fremtidige løsninger på dette problem.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F sænker prisen med 100 kroner23.10.2026 09:00:20 CEST | Pressemeddelelse
3F-medlemmer får en månedlig besparelse på 100 kroner. Det lavere kontingent er en del af en større indsats for at styrke fagforeningen og gøre medlemskabet mere attraktivt.
Vaskeri i Holbæk kåret til Årets Arbejdsplads21.10.2026 17:47:27 CEST | Pressemeddelelse
Titlen som "Årets Arbejdsplads" og "Årets Tillidsvalgte" blev onsdag uddelt, da fagforbundet 3F afholdt et større arrangementet i København.
Tre virksomheder kæmper om titlen som Årets Arbejdsplads20.10.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Medarbejderne fortæller om godt arbejdsmiljø, gode udviklingsmuligheder, tryghed og gode ledere, og vinderen belønnes med 25.000 kroner – ubeskåret til personalekassen.
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
3F: Gode takter i finansloven9.10.2026 12:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt at regeringen vil forbedre Tidlig (Arne) pensionen og positivt, at regeringen genindfører Store Bededag og lægger op til forbedringer på en række velfærdsområder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum