Flyttedag: Dit kulturelle forsamlingshus flytter ind på Juelsminde Rådhus
7.3.2024 12:57:14 CET | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Biblioteket i Juelsminde rykker i nye rammer. I løbet af de kommende måneder flytter Juelsminde Bibliotek sine aktiviteter fra Wedelsgade til Juelsminde Rådhus, hvor biblioteket får ny base i de kommende år. Det giver en række spændende muligheder for både bibliotek og borgere, og er samtidig med til at slanke kommunens bygningsmasse. Den nuværende biblioteksbygning bliver 1. maj overtaget af en lokal ejendomsudvikler, som ser et stort potentiale i Juelsminde.

Hedensted Kommune har de seneste år haft fokus på at udvikle bibliotekerne. Blandt andet med afsæt i en ny biblioteksstrategi og konceptet om "dit kulturelle forsamlingshus". Samtidig er der behov for at slanke kommunens bygningsmasse.
Med flytningen af Juelsminde Bibliotek kombineres de to hensyn i en og samme manøvre.
Flytningen betyder, at der kommer endnu mere liv på Juelsminde Rådhus, hvor biblioteket flytter ind – og forventes at åbne gradvist op i april. I første omgang gennem en slags pop-up bibliotek i rådhusets normale åbningstid.
Flytningen giver ifølge Kasper Glyngø, formand for Udvalget for Fællesskab, god mening, og han håber borgerne vil tage godt imod det nye bibliotek:
- Jeg synes, at vi har ramt en rigtig fornuftig løsning. På den ene side kobler vi biblioteket tættere med skolen, børnehaven, hallerne og et stort boligområde, og dermed de børn og unge, som vi gerne vil se endnu mere. På den anden side løser vi en bunden opgave med bedre udnyttelse af kommunens bygninger. Det giver mulighed for både at udvikle vores bibliotekstilbud og den eksisterende biblioteksbygning tæt på havnen i Juelsminde. Så jeg håber, at alle vil tage godt imod biblioteket, når det slår dørene op på rådhuset.
Leder af Hedensted-bibliotekerne Heidi Kudahl supplerer:
- Rådhuset er en spændende og karakterfuld bygning, hvor vi kan lægge lokaler til arrangementer og foredrag, og hvor der også er rum til både de klassiske biblioteksfunktioner og til at tænke kreativt. Det glæder vi os rigtig meget til at vise vores brugere. Lige nu er vi i fuld gang med at se på, hvordan vi konkret får indrettet arealerne, så vi får skabt et endnu mere mangfoldigt og spændende miljø omkring rådhuset, uden at komme i vejen for de eksisterende funktioner.
Der lukkes for udlån på biblioteket i Wedelsgade den 7. april, mens der åbnes gradvist for bibliotek på Juelsminde Rådhus den 10. april. Det forventes, at biblioteket åbner fuldt ud pr. 1. juni.
Køber af den eksisterende biblioteksbygning er KK Ejendomme Juelsminde, hvor ejer Kristian Kobbelgaard ser et stort potentiale i den nuværende biblioteksbygning:
- Vi har ikke køreklart projekt klar for ejendommen endnu, men med de mange udviklingsplaner og investeringer, som vi kommer til at se i Juelsminde de kommende år, så er det meget attraktivt at udvikle moderne boliger og fortætte bymiljøet i havneområdet, for beliggenheden fås ikke meget bedre. Derfor slog vi til, da muligheden bød sig, og vi glæder os til at udforske mulighederne i den kommende tid – selvfølgelig i god dialog med både naboer og kommune.
FAKTA:
Juelsminde Bibliotek flytter fra Wedelsgade 1 i Juelsminde til Juelsminde Rådhus i løbet af foråret.
Sidste åbningsdag i lokalerne i Wedelsgade bliver den 7. april 2024.
10. april åbner der pop-up bibliotek på Juelsminde Rådhus, med en kapacitet som gradvist udvides.
I perioden fra 10. april til 1. juni vil biblioteket være åbent i rådhusets åbningstider, som er:
- Mandag - Onsdag: 9:00-15:00
- Torsdag: 9:00-17:00
- Fredag: 9:00-13:00
Biblioteket på Juelsminde Rådhus forventes at åbne fuldt ud pr. 1. juni 2024.
Salget af Juelsminde Bibliotek er en del af Hedensted Kommunes indsatsområde ”Tættere sammen”, som skal medvirke til, at kommunens kvadratmeter udnyttes bedre.
Kontakter
Kasper GlyngøFormand for Udvalget for Fællesskab, Hedensted Kommune
Tlf:29 24 41 74Kasper.Glyngoe@hedensted.dkHeidi KudahlLeder af bibliotekerne i Hedensted
Tlf:29 34 52 82Heidi.Kudahl@hedensted.dkKristian KobbelgaardEjerKK Ejendomme Juelsminde
Tlf:25 21 18 65kk@mkel.dkFølg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Byudvikling i Løsning: Byens Hus køber hal og projektgrund af Hedensted Kommune23.2.2026 09:27:37 CET | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune har solgt hallen ved Løsning Skole og matriklen Vestergade 17 til bestyrelsen bag Byens Hus efter et udbud. Samtidig er der givet en anlægsbevilling på 16,5 mio. kr. til at skabe rum for bedre fællesskaber i byen. Det skal ske med afsæt i en vision om at skabe et fælles hus og udearealer for byens borgere samt idræts- og kulturlivet. Første etape bliver en udvidelse af den eksisterende hal til en fuld hal.
Hedensted: Million-bevilling på vej til nyt kulturhus20.2.2026 15:08:04 CET | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune har modtaget en markant bevilling på 15 millioner kroner fra EU-midler til Kulturhus Hedensted. Pengene skal bruges til en omfattende transformation af Det Gamle Mejeri – også kendt som Minet – til et nyt kulturhus, som skal styrke det lokale bymiljø og skabe mere liv i hjertet af Hedensted by.
Befolkningstilvæksten i Hedensted Kommune fortsætter – nettotilflytning blandt Jyllands højeste20.2.2026 06:55:01 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik bekræfter en historisk udvikling: Hedensted Kommune har igen den højeste nettotilflytning i Sydøstjylland. Dermed overgår kommunen store naboer som Vejle og Horsens – og samtlige nabokommuner afgiver borgere til Hedensted Kommune for andet år i træk. Befolkningstallet stiger samlet set med over 400 borgere.
Turisme ved Gudenåen: Hedensted Kommune udbyder Tørring Camping til salg5.2.2026 13:46:57 CET | Pressemeddelelse
Der sker markante ting på turismefronten i Tørring – tæt på Gudenåens udspring. Med den nye Gudenåsti følger nye muligheder for outdoor-turisme og for at tiltrække turister, der søger naturoplevelser langs Danmarks længste vandløb. Derfor har Hedensted Kommune valgt at sætte Tørring Camping til salg, så der kan komme nye øjne på mulighederne lokalt.
”Kunstigt” bakkelandskab skal bane vejen for ny bydel i Tørring29.1.2026 08:28:51 CET | Pressemeddelelse
Et areal på over 100.000 m2 nordvest for Tørring by skal - ved hjælp af ren overskudsjord - omdannes til et nyt, rekreativt bakkelandskab. Derfor udbyder Hedensted Kommune nu et bæredygtigt jordprojekt, som udover den rekreative værdi, også skal sikre, at de nye bakker fungerer som en naturlig støjvold ud mod Viborg Hovedvej. Mellem det nye bakkelandskab og Tørring by skal en ny bydel vokse frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum