Tre måneder til den store generalprøve på basketballfest i København
I dag den 7. marts er der præcis tre måneder til, at den store generalprøve går løs, når der den 7.-8. juni 2024 vil være basketball fra øverste hylde i København. Superkilen Park på Nørrebro danner rammen om én af fire FIBA 3x3 Europe Cup Qualifiers frem mod EM i Wien. Danmark er EM-vært næste sommer.
For første gang skal Danmark være værter for en EM-slutrunde i basketball, når FIBA 3x3 Europe Cup skal afvikles på Ofelia Plads den 5.-7. september 2025. Den store generalprøve afvikles om præcis tre måneder.
Ofelia Plads er blevet valgt som lokation til FIBA 3x3 Europe Cup 2025, som bliver hovedattraktionen i Københavns Kommunes streetfestival ’Copenhagen Street Days’.
Med Copenhagen Street Days vil parterne skabe en urban folkefest, hvor alle københavnere inviteres til at prøve og opleve forskellige street sportsgrene og street kultur helt tæt på.
- Vi er stolte af i samarbejde med Sport Event Denmark og København at lande en EM-slutrunde i basketball på dansk grund for første gang nogensinde. 3x3 basketball er på vej frem globalt, og basketball er på vej frem i Danmark, så det er en unik mulighed for at bygge videre på denne fremgang og skabe en festlig hjemmebane i København, siger Jesper W. Sørensen, direktør i Danmarks Basketball Forbund.
3x3 basketball er en hurtigt voksende sportsgren, som kom med på programmet ved OL i Tokyo i 2021. Sporten foregår i et højt tempo og har stor underholdningsværdi, da der spilles på en halv basketballbane med kun en kurv. Sportsgrenen er igen på OL-programmet denne sommer, og derfor er det et meget spændende tidspunkt, at EM-slutrunden kommer til Danmark.
-Vi glæder os til at byde den olympiske disciplin, 3x3 basketball, velkommen til København. Om præcis tre måneder afvikles en kvalifikationsturnering som optakt til EM’et næste år. 3x3 basketball lægger op til streetfest, hvorfor vi i samarbejde med Danmarks Basketball Forbund og Københavns Kommune allerede nu arbejder på at skabe de flotteste rammer for EM’et næste år, og her er turneringen i år et vigtigt skridt, siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.
Tre måneder til den store generalprøve
I dag, den 7. marts, er der præcis tre måneder til, at den store generalprøve går løs, når der den 7.-8. juni 2024 vil være basketball fra øverste hylde i København, når Superkilen Park på Nørrebro danner rammen for en af fire FIBA 3x3 Europe Cup Qualifiers frem mod EM i Wien i august.
I alt vil 14 landshold være en del af kvalifikationsturneringen til sommer, hvor otte herrelandshold deltager, mens seks lande vil deltage på kvindesiden.
På herresiden deltager følgende hold, der er opstillet efter seedning med højeste seedning først: Belgien, Spanien, Tjekkiet, Italien, Kroatien, Ungarn, Portugal og Danmark. Hos kvinderne er det Spanien, Tjekkiet, Italien, Portugal, Kroatien og Danmark.
To landshold på både kvinde- og herresiden kvalificerer sig til EM-slutrunden i Wien i slutningen af august.
Begge events arrangeres i et samarbejde mellem Danmarks Basketball Forbund, FIBA, Sport Event Denmark, Københavns Kommune og GAME.
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comAske StrandbygaardDanmarks Basketball Forbund
Tlf:+45 30 25 13 63aske@basket.dkOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
VM banecykling på den store klinge20.10.2024 18:33:31 CEST | Pressemeddelelse
udsendt på vegne af Danmarks Cykle Union Verdensmesterskaberne i banecykling 2024 er nu veloverstået, og set med både de sportslige briller og eventmæssigt har det været en kæmpe succes. Ballerup Super Arena dannede rammen om en enestående sportslig fest.
VM banecykling 2024: Rørende afsked og hyldest til Mørkøv og Leth20.10.2024 18:23:47 CEST | Pressemeddelelse
udsendt på vegne af Danmarks Cykle Union I en rørende æresrunde trillede nogle af de største danske cykelnavne en sidste gang rundt i Ballerup Super Arena. Til stående klapsalver fra en fyldt arena og spinnende cykelespalier dannet af fremtidens cykelnavne fik Michael Mørkøv og Julie Norman Leth den hyldest, de fortjener.
VM banecykling 2024: Guldregn fortsætter med Tobias i Aagaard i udskilningsløb!20.10.2024 15:54:07 CEST | Pressemeddelelse
udsendt på vegne af Danmarks Cykle Union Lige nu regner det med guldmedaljer over de danske ryttere i Ballerup Super Arena. Seneste medalje har Tobias Aagaard netop hevet i hus i udskilningsløb efter en afslutning, hvor han var helt suveræn imod Elia Viviani fra Italien.
VM banecykling 2024: Julie Leth simply the best!20.10.2024 15:17:59 CEST | Pressemeddelelse
udsendt på vegne af Danmarks Cykle Union Julie Leth gjorde det igen! Vinder VM-guld på hjemmebane i Ballerup Super Arena i kvindernes pointløb. Julie Leth fik debut til VM i Ballerup Super Arena i 2010, og nu slutter hun sin karriere af i samme arena med hele to medaljer af fineste karat: VM-guld i pointløb i dag og guld i parløb i går.
VM banecykling 2024: Mere dansk guld på hjemmebane!19.10.2024 20:32:14 CEST | Pressemeddelelse
udsendt på vegne af Danmarks Cykle Union Til tonerne af ’Your are simply the best’ klappede en fyldt Ballerup Super Arena af det danske par, Julie Leth og Amalie Dideriksen, som i parrets sidste VM-løb sammen nogensinde, vandt VM-guld på hjemmebane.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum