Erhvervsministeren: EU skal skærpe kampen om grønne jobs og investeringer
7.3.2024 08:00:03 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Med geopolitiske spændinger, pressede forsyningskæder og nye konkurrenceparametre skal industripolitikken i EU være langt mere ambitiøs, end i den er i dag.
De seneste år har betydet krig på europæisk jord, håndtering af klimaforandringer, pressede forsyningskæder og inflation. Det betyder et øget fokus på at sikre EU’s industri i det globale kapløb.
Danmark kæmper for at sikre, at europæiske virksomheder ikke taber kampen om investeringer mod bl.a. USA og Kina. Derfor skal der mere tempo på sagsbehandlinger og byrderne skal ned. For at styrke industripolitikken er der også behov nye instrumenter til at tiltrække flere private investeringer i grønne teknologier til Europa. Som led i den kamp har Danmark og Tyskland sendt et fælles brev til Thierry Breton, kommissær for det indre marked, med forslag til, hvordan EU’s konkurrenceevne kan styrkes.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
”EU skal op i gear på industripolitikken. For de næste års investeringer i grønne teknologier og vedvarende energi kommer til at være uden fortilfælde. Sagsbehandlingstiderne ned, investeringer ud at leve, gøre EU attraktivt for private investeringer og begrænse bøvlet og unødvendig bureaukrati. For det nytter ikke noget, at en virksomhed skal udfylde over 200 sider i en støtteansøgning i EU, når man kan tage over Atlanten til USA og kun udfylde 30 sider. Eller at en godkendelse for nye teknologier i EU tager op til 8 år, og samme godkendelse kun tager omkring 3 år i USA. Derfor skal industripolitikken helt frem på den europæiske dagsorden, hvis vi ikke skal ende med at gå glip af vækst, viden og innovation.”
Som næste skridt deltager erhvervsminister Morten Bødskov i dag i rådsmøde i Bruxelles, hvor ministre fra EU-landene skal diskutere og drøfte fremtiden for europæisk industri. Dagens drøftelse spiller ind i et pågående arbejde med at sikre EU’s konkurrenceevne og fremtidens jobs.
Til dagens rådsmøde vil ministrene blandt andet også drøfte en opdateret europæisk maritim strategi og bæredygtig turisme i fremtiden.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Danmark og Kina styrker samarbejdet om klimavenlig skibsfart27.1.2026 08:58:32 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov og den kinesiske minister for industri og informationsteknologi har i dag underskrevet en samarbejdsaftale om grøn skibsbygning og grønne, maritime teknologier.
Erhvervsministeren rejser til Kina med stor erhvervsdelegation24.1.2026 11:01:22 CET | Pressemeddelelse
For at stille skarpt på muligheder og udfordringer for dansk erhvervsliv besøger erhvervsminister Morten Bødskov de næste dage Kina. Her skal han bl.a. mødes med den kinesiske vicetransportminister med ansvar for det maritime område samt ministeren for industri og informationsteknologi.
Regeringen skærper fokus på fair priser på fødevarer23.1.2026 15:18:11 CET | Pressemeddelelse
Klima, krig og efterdønninger fra Covid-19 har været med til at skrue fødevarepriserne i vejret, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet.
Behov for yderligere overvejelser om den systemiske buffer6.1.2026 17:04:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen gennemgår aktuelt baggrunden og beregningerne bag den henstilling, som Det Systemiske Risikoråd kom med i oktober i år.
Københavnsk biosolutions styrkes med trecifret millioninvestering6.1.2026 08:49:34 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov har besøgt biosolutions-virksomheden Bactolife på Østerbro, som netop har modtaget en investering på mere end 200 mio. kr. fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og Cross Boarder Impact Ventures (CBIV).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum