Ovenpå succesfuld premiere: Københavns Kommune forlænger støtten til Copenhagen Gaming Week
Med et ønske om at bidrage til den fortsatte udvikling af Københavns nye, internationale festival for gaming og esport, har økonomiudvalget i Københavns Kommune bevilget en udmøntning til planlægning og afholdelse af Copenhagen Gaming Week på 2,5 mio kr. i 2025 og 2 mio. kr. i 2026. Hertil kommer en toårig pulje på 700.000 kr., som kommunen vil bruge på aktivering ifm. eventen.

Efter en vellykket debut i januar 2024 besluttede økonomiudvalget i Københavns Kommune d. 5. marts at forlænge støtten til Copenhagen Gaming Week ind i 2025 og 2026. Det sker med en udmøntning til planlægning og afholdelse på 2,5 mio. kr. i 2025 og 2 mio. kr. i 2026. Beslutningen understreger kommunens fortsatte engagement i at fremme kultur og fællesskaber indenfor gaming og esport i form af et tilbagevendende signaturevent for byen, samt at styrke branchens økosystem og vækstposition i hele regionen.
Copenhagen Gaming Week blev afholdt i Bella Center Copenhagen og Bella Arena for første gang d. 12.-14. januar 2024. Festivalen spillede sig op til succes og tiltrak – trods buldrende kroningsfeber rundt om i kongeriget - 12.500 besøgende fra ind- og udland hen over weekenden.
Med en bred vifte af begivenheder, herunder esport, talks, meet & greets og interaktive lege- og spilområder for både børn, unge og voksne, formåede Copenhagen Gaming Week at etablere sig som det nye, fysiske nøglepunkt, som gamere, branchefolk og entusiaster har savnet i den københavnske hovedstad.
Det siger de centrale aktører:
Overborgmester i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp (S):
”Alt for længe har vi overset det store fællesskab, der ligger i gaming. Derfor er jeg stolt over, at vi også de kommende år kan støtte Copenhagen Gaming Week, så vi kan samle hele spilverdenen i København. Gaming giver børn og unge nogle unikke og meningsfulde fællesskaber, og til festivalen kan kommunen bidrage til både kreativt, socialt og fagligt spændende aktiviteter – det er win-win,”
Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard (RV):
”Jeg var med til den første udgave af Copenhagen Gaming Week. Og det var en meget positiv oplevelse, hvor det stod klart, hvad gaming kan: Det er kreativ udfoldelse og stærke fællesskaber, som dannes gennem sport og spil i mange udgaver - fra streetsport til esport. Og så er det et sted, hvor børn og unges interesse i de mange digitale muligheder kan udfoldes. Det gælder bl.a. inden for de kreative og digitale jobs. Copenhagen Gaming Week er et event med masser af potentiale, og jeg glæder mig til at se, hvad det kan udvikle sig til.”
Administrerende direktør i Wonderful Copenhagen, Mikkel Aarø-Hansen:
”Det er vigtigt, at vi i hovedstaden udvikler vores destination og vores udbud af oplevelser for at kunne konkurrere internationalt. Derfor har vi bidraget til udviklingen af Copenhagen Gaming Week for at sikre hovedstaden et stærkt, tilbagevendende event som skaber ’reason to go’ i de kolde vintermåneder, hvor vi rigtig gerne vil have flere gæster for at skabe en bedre turismebalance hen over året. Vi er rigtig glade for, at Københavns Kommune investerer i udviklingen af Copenhagen Gaming Week de kommende år og glæder os til at bidrage hertil til gavn for flere både i og uden for hovedstaden.”
CEO i Bellagrop, Christian Folden Lund:
”Der har ligget et årelangt udviklingsindløb i at bringe Copenhagen Gaming Week til live, og derfor er vi glade for, at kommunen som central aktør ser potentialet i at investere yderligere i at gøre Copenhagen Gaming Week til en årlig tilbagevendende event. Med udmøntningen fra megaeventpuljen kan vi arbejde langsigtet med tiltrækning af endnu flere besøgende, virksomheder og samarbejdspartnere. Nationalt såvel som internationalt.”
Fakta:
- Økonomiudvalget i Københavns Kommune har bevilget støtte på 4,5. mio. kr. til planlægning og afholdelse af Copenhagen Gaming Week i år 2025 og 2026. Udmøntningen fordeler sig på 2,5 mio. kr. i 2025 og 2 mio. kr. i 2026.
- Hertil kommer en toårig pulje på 700.000 kr., som kommunen vil bruge på sin egen aktivering ifm. eventen.
- Der er i København Kommunes megaeventpulje årligt afsat 15 mio. kr. i perioden 2023-2026.
- I januar 2024 tiltrak den første udgave af Copenhagen Gaming Week 12.500 besøgende
- I 2024 havde Københavns Kommune udmøntet 3 mio. kr. til planlægning og afholdelse af den første udgave af Copenhagen Gaming Week.
- Copenhagen Gaming Week vender tilbage i januar 2025. Endelige datoer og program offentliggøres løbende.
For yderligere information og opdateringer om Copenhagen Gaming Week henvises til www.copenhagengamingweek.dk
Nøgleord
Kontakter
Kaspar Mørk AriantoKommunikationsdirektørBellagroup
Tlf:22155657kaar@bellagroup.dkFølg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
CIFF and Delogue join forces to launch ‘TechCreate a CIFF collaboration’ – connecting fashion and technology across platforms21.11.2025 13:54:37 CET | Pressemeddelelse
CIFF, Northern Europe’s leading fashion trade event, announces a strategic partnership with Delogue to launch ‘TechCreate a CIFF collaboration’, a new initiative bridging the gap between fashion and technology. The collaboration marks a long-term commitment to spotlight innovation – not just during the CIFF fair in January, but through ongoing digital activations including a webinar on November 26th and a dedicated CIFF Media series rolling out through spring 2026.
Introducing CIFF SUPER Where the Everyday Becomes Extraordinary14.11.2025 15:44:12 CET | Pressemeddelelse
This January, CIFF 66 returns to Bella Center Copenhagen with a bold new edition: CIFF SUPER, a celebration of creativity found in the everyday.
Med 48.010 gæster havde Bogforum sit højeste besøgstal nogensinde10.11.2025 14:36:59 CET | Pressemeddelelse
Med 15.275 besøgende fredag, 17.982 lørdag og 14.753 søndag slog Bogforum sin hidtidige besøgsrekord fra 2024 med 4.752 personer.
Bogforums Debutantpris 2025 går til Christine Kærulv7.11.2025 12:12:15 CET | Pressemeddelelse
Forfatter Christine Kærulv modtager Bogforums Debutantpris 2025 for digtsamlingen Motherlode.
Her er shortlisten til Bogforums Debutantpris22.10.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Bogforum 2025 begynder den 7. november i Bella Center Copenhagen, vil årets bedste skønlitterære værk blive kåret med Debutantsprisen. Listen over de værker, der er shortlistet til prisen, er nu offentliggjort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum