Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Andelskassen hylder Hobro Kreative Forening og tildeler foreningen bankens ”Sammen kan vi mere-pris 2024” i aktionærkreds Østjylland. Med prisen følger 15.000 kr.

På Andelskassens aktionærmøde 4. marts 2024 i Tinghallen i Viborg uddelte banken traditionen tro Andelskasseprisen og tre ”Sammen kan vi mere-priser”. Priserne går til små og store initiativer, der skaber glæde, udvikling og sammenhold, og som gør en forskel i lokalsamfundet.
I indstillingen, som Andelskassen modtog på Hobro Kreative Forening, står der blandt andet:
”I Hobro ligger et ganske magisk sted, hvor kreative sjæle mødes og syer, laver keramik og meget andet, mens vi vender livet og verdenssituationen. Med fællesskab, afstresning og øget livskvalitet til følge for medlemmerne. Sådan et sted alle byer fortjener, hvor mennesker kan mødes med deres kreative gøremål og give og lære af hinanden eller bare være.”
Med Sammen kan vi mere-prisen følger 15.000 kr.
Udover prisuddelinger på i alt 50.000 kr. til prismodtagere i aktionærkreds Østjylland var der god mad, valg af aktionærråd og et foredrag ved livsstilsekspert Anne Glad på programmet. Og så naturligvis et oprids af det forgangne år i banken. Her fortalte administrerende direktør, Jan Pedersen, blandt andet om, at Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – i februar præsenterede et årsregnskab for 2023, der viste et historisk resultat før skat på 303,8 millioner kroner.
Mødet var for aktionærer i aktionærkreds Øst- og Midtjylland, og det var det første af fire aktionærmøder, der alle afholdes i marts. Der deltog mere end 450 aktionærer til mødet.
Fakta:
Andelskassen uddeler hvert år Sammen kan vi mere-priserne og Andelskasseprisen til personer, grupper, virksomheder eller foreninger, der gør en forskel i deres lokalsamfund. Priserne uddeles i bankens aktionærkredse og består af fire priser til en samlet værdi af 50.000 kr. pr. aktionærkreds.
Andelskasseprisen er en særlig anerkendelse til en person eller et par, som har gjort en særlig indsats for et af aktionærkredsens lokalområder inden for det sociale, erhvervsmæssige eller kulturelle/sportslige områder. Her uddeler Andelskassen et beløb på 5.000 kr.
”Sammen kan vi mere-priserne” består af tre priser på hver 15.000 kr. Disse priser er en særlig anerkendelse til tre foreninger, grupper eller lignende, der i det forløbne år har gjort en særlig indsats for et af aktionærkredsenes lokalområder inden for det sociale, erhvervsmæssige eller kulturelle/sportslige område.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder

Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 18 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
”For mig har det altid handlet om mennesker”11.6.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan lyder det fra 67-årige Frank Kierstein Rasmussen. Efter godt 45 år i den finansielle sektor går han nu på pension. Gennem alle årene har det været vigtigt for Frank at opbygge gode relationer med sine kunder.
Andelskassen har åbnet nyt, stort hovedsæde i Aarhus3.6.2025 15:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 3. juni var der officiel åbning af Andelskassens nye hovedsæde i Aarhus. Åbningen er et vigtigt led i den strategi, som banken meldte ud i november 2024.
Danske Andelskassers Bank har fået en god start på året22.5.2025 08:19:40 CEST | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank offentliggjorde i sidste uge en opjustering af forventningerne til 2025. Hvor basisindtjeningen blev opjusteret til 130-190 mio. kr. mod tidligere 100-160 mio. kr., blev resultatet før skat opjusteret til 170-250 mio. kr. mod tidligere 100-180 mio. kr.
Andelskassen har ansat formuecenterdirektør med solid erfaring19.5.2025 14:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Lars Kastrup er fra den 1. maj ansat som formuecenterdirektør i Andelskassens nyetablerede formuecenter i Nordhavn. Som formuecenterdirektør skal han stå i spidsen for bankens indsats på Private Banking-området i København.
Ny flot pannabane til Romalt IF7.4.2025 13:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Randers og Sparinvest har sponsoreret en ny pannabane til Romalt IF.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum