Råderummet kan opjusteres med omkring otte milliarder, peger ny analyse på

OFFENTLIGE FINANSER

Selvom de fleste havde forventet en afmatning, bliver dansk økonomi ved med at overraske positivt. Det giver også anledning til at opjustere den strukturelle beskæftigelse og råderummet.

I en ny analyse vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at den strukturelle beskæftigelse kan opjusteres med omkring 30.000 personer, hvilket øger råderummet med omkring otte milliarder kroner.

Højere beskæftigelse og mindre pres på arbejdsmarkedet

Analysen viser, at lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med omkring 10.000 personer siden råderummet sidst blev opgjort i august.

Samtidig peger en række indikatorer på, at presset på arbejdsmarkedet er reduceret. Antallet af ledige stillinger er blevet mindre og der er færre virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft. Samtidig er inflationen faldet til mere normale niveauer i løbet af det seneste år.

"Når presset på arbejdsmarkedet er blevet mindre, peger det i retning af, at en større del af beskæftigelsesfremgangen de seneste år har været strukturel," siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

AE vurderer, at det såkaldte beskæftigelsesgab (forskellen mellem den faktiske og strukturelle beskæftigelse) kan nedjusteres med omkring 20.000 personer i forhold til Finansministeriets seneste vurdering.

Det giver samlet en opjustering af den strukturelle beskæftigelse på omkring 30.000 personer.

Råderummet er misvisende

I analysen peges der også på, at opgørelsen af råderummet er misvisende.

Over tid stiger både statens indtægter og udgifter helt naturligt. Skatteindtægterne vokser på grund af højere lønninger og større arbejdsstyrke. Udgifterne vokser som følge af stigende lønninger i det offentlige samt flere ældre og børn. Men i råderummet indregnes kun de voksende indtægter, men ikke stigningen i udgiftsbehovet. Derfor ser råderummet unaturligt stort ud.

AE foreslår derfor en supplerende opgørelse af et såkaldt ”nettoråderum”, hvor både stigningen i indtægter og udgifter medregnes.

”Når der i dag udmøntes råderum til velfærd, er der i virkeligheden tale om annullerede besparelser. Det giver en skæv forventningsafstemning med befolkningen, når borgerne får at vide, at der investeres milliarder i velfærden, mens serviceniveauet i virkeligheden blot fastholdes eller ligefrem forringes,” siger Gustav Elias Dahl.

Analysens hovedkonklusioner

• Beskæftigelsen har overrasket positivt i løbet af 2023, og det seneste tal for lønmodtagerbeskæftigelsen er cirka 10.000 personer højere end da råderummet sidst blev opgjort. Samtidig er presset på arbejdsmarkedet reduceret siden medio 2023. Det indikerer en mindre forskel mellem den faktiske og strukturelle beskæftigelse (beskæftigelsesgab) og dermed en højere strukturel beskæftigelse end hidtil forudsat. AE vurderer, at beskæftigelsesgabet kan sænkes med 20.000 personer.
  
  

• AE vurderer, at den strukturelle beskæftigelse kan opjusteres med 30.000 personer svarende til et øget råderum på 8 milliarder kroner.
  
  

• Den nuværende opgørelse af råderummet er misvisende, fordi udgifterne til demografiske ændringer og stigende velstand ikke er indregnet. Vi introducerer et nyt begreb, "nettoråderummet", hvor der korrigeres for udgiftsbehovet til velfærd i opgørelsen.
  
  

• Der er luft i budgettet frem mod 2030, men herefter venter der år med underskud på de offentlige budgetter. Hvis udgiftsbehovet til velfærden skal dækkes i perioden 2030-2040, er der således et negativt nettoråderum på 28 milliarder kroner i denne periode, hvis der sigtes efter et strukturelt underskud på 0,5 procent af BNP.

Læs analysen her