Kvindernes Internationale Kampdag: For kvinder på flugt er der stadig lang vej til lige rettigheder
På kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts hylder vi de mange fremskridt, der hvert år tages for mere lige rettigheder, men dagen er også en påmindelse om, at der stadig er meget at kæmpe for.
Der er i de seneste år kommet langt mere fokus på kvinders rettigheder og vilkår, men i mange lande er kvinders rettigheder stadig under stort pres, og i nogle lande går det ligefrem tilbage med rettighederne som f.eks. i Afghanistan.
Kvinder på flugt er særligt udsatte. Dette faktum har desværre ikke ændret sig, selvom det over det meste af verden går fremad, når det kommer til kvinders rettigheder. Over 100 millioner mennesker er fordrevne, heriblandt over 36 millioner flygtninge, og tallet bliver desværre ved med at stige. Halvdelen af alle flygtninge og fordrevne er piger og kvinder. Det er både mødre, søstre og døtre med vidt forskellige baggrunde. Uanset alder eller nationalitet har alle piger og kvinder på flugt dog én ting tilfælles. De risikerer alle i højere grad på grund af deres køn at blive udsat for overgreb og diskrimination.
”Det at flygte er i sig selv er en traumatisk oplevelse. Du er tvunget til at forlade dit hjem, dine ejendele, dit liv, og alt det du kender, for at begive dig ud på en ofte farlig rejse uden at vide, hvilken fremtid der venter dig. Som kvinde er den rejse ekstra farlig. Knap halvdelen af de piger og kvinder, der flygter udsættes for et overgreb under flugten. Det indebærer b.la. voldtægt, kidnapning og bestikkelse. Selv når kvinder og piger kommer frem til deres destination er de fortsat i risiko for overgreb og udnyttelse”, siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Charlotte Slente.
Derfor er det vigtigt med fokus på sikkerhed der, hvor kvinder og piger midlertidigt bosætter sig som i f.eks. flygtningelejre. Dansk Flygtningehjælp er bl.a. med til at sikre at sådanne lejre er lyst op også om natten, at toiletter er kønsopdelt og at kvinders behov bliver mødt. Vi sørger for krisehjælp og sikre væresteder til de kvinder, som har været udsat for overgreb, så de får så gode forudsætninger som muligt for fremtiden.
”Det er vigtigt at nævne, at kvinder ikke fra naturens side er klædt dårligere på til at klare sig, men alene på baggrund af deres køn er mere udsatte. På mine rejser har jeg oplevet utallige eksempler på deres ubegribelige styrke. Det er mødre som har vandret med deres børn i flere dage for at få dem i sikkerhed, eller kvinder som står sammen om at forsøge deres familie, hvis deres mænd er blevet dræbt, er forsvundet eller rejst i forvejen i deres søgen efter sikkerhed”, siger Charlotte Slente.
Disse stærke kvinder står overfor mange udfordringer bl.a. at sikre en indkomst, så de kan forsørge deres børn. Men de finder en vej, blandt andet ved at gå sammen, så de kan passe hinandens børn, mens de arbejder eller ved at åbne små selvstændige virksomheder, støttet af Dansk Flygtningehjælp.
Piger og kvinder på flugt oplever desværre også oftere end drenge og mænd, at de må opgive skole, uddannelse og fremtidsdrømme. Adgang til uddannelse er en fundamental menneskeret og skal sikre, at børn får de bedste fremtidsudsigter. Alligevel får kun halvt så mange piger som drenge på flugt en uddannelse. Det er problematisk, da det gør det sværere for kvinder at finde arbejde og blive selvforsørgende. Uden skolegang får de ikke altid den nødvendige viden om deres rettigheder, så de har selvtilliden og modet til at råbe op og beskytte sig selv.
”Skole betyder rutine, normalitet, formål og tid væk fra flygtningelivets pres – det er vigtigt for børn at have det rum, men særligt for piger, som er sårbare over for udnyttelse, kønsbaseret vold eller tidligt ægteskab. Ved at lære om deres rettigheder gennem uddannelse, får piger en større modstandsdygtighed over for de enorme udfordringer, der er ved at være flygtninge, men også ved at være kvinde”, siger Charlotte Slente.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:28 11 67 27press@drc.ngoOm Dansk Flygtningehjælp
Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største NGO. Vi er samtidig en af verdens førende organisationer med speciale i at hjælpe mennesker på flugt. Vi arbejder for verdens flygtninge i 40 lande rundt om i verden.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
5 år i spidsen for Danmarks største NGO11.12.2024 10:30:17 CET | Pressemeddelelse
Denne december er det fem år siden, Charlotte Slente overtog posten som generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp.
Statement from the Danish Refugee Council on Syrian refugees in Denmark10.12.2024 22:30:11 CET | Pressemeddelelse
The question of returning Syrian refugees to their home country remains deeply complex and sensitive. While recent political developments in Syria have drawn attention, it is critical to emphasize that any return should be voluntary, safe, and informed.
I Gaza er jagten på børnetøj, personlige dokumenter og andre basale fornødenheder med livet som indsats26.11.2024 14:21:00 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra DRC Dansk Flygtningehjælp sætter fokus på den forværrede humanitære krise i Gaza og de farer, der er forbundet med store mængder ueksploderet ammunition gemt under murbrokkerne.
VOX – et nyt fælles hus for civilsamfundsorganisationer20.11.2024 12:19:09 CET | Pressemeddelelse
10 civilsamfundsorganisationer samler nu kræfterne og skaber et nyt hus for civilsamfundet i Danmark, der både skal styrke fællesskab og samarbejde og skabe større synlighed. Og der er plads til flere.
Dansk Flygtningehjælp fordømmer forbuddet mod at lade UNRWA operere i israelsk-kontrollerede områder29.10.2024 14:20:34 CET | Pressemeddelelse
DRC Dansk Flygtningehjælp fordømmer det israelske parlaments forbud mod at lade UNWRA operere i israelsk-kontrollerede områder (Gaza og Vestbredden inkl. Østjerusalem). Forbuddet træder i kraft i begyndelsen af 2025 og er i strid med FNs charter. Det er et åbenlyst angreb på palæstinensernes rettigheder og på FN og dets grundlæggende principper.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum