Fremgang i investeringsaktiviteten på det danske venturemarked i 2023
7.3.2024 12:43:17 CET | Danmarks Eksport- og Investeringsfond | Pressemeddelelse
Trods tilbagegang på de internationale markeder, var der i 2023 fremgang i ventureinvesteringerne i Danmark. Det viser Danmarks Eksport- og Investeringsfonds årlige analyse af venturemarkedet. Særligt Life Science-industrien trækker væksten.

EIFOs årlige analyse af ventureinvesteringer foretaget i Danmark viser, at der i 2023 samlet set blev investeret for 8,8 mia. kr. på det danske venturemarked. Det svarer til en stigning på 24 pct. i forhold til året før.
Væksten på det danske marked fandt sted samtidig med, at der generelt var tilbagegang i investeringsaktiviteten på tværs af det globale-, amerikanske- og samlede europæiske venturemarked.
Life Science-industrien fyldte mest, primært drevet af Biotech
Med samlede investeringer for 5,3 mia. kr. i 2023 blev mere end 60 pct. af den samlede danske venturekapital investeret inden for Life Science-industrien. Biotech var den klart største vertikal med investeringer for 3,8 mia. kr., hvilket var mere end tre gange over niveauet i 2022. De næststørste vertikaler var Healthtech og Medtech, som hver rejste et samlet beløb på mere end 700 mio. kr.
I 2023 blev der ligeledes investeret godt 1 mia. kr. fordelt på 19 investeringsrunder i virksomheder, der udvikler AI-baserede produkter eller services, og for 1,4 mia. kr. i grønne virksomheder fordelt på 29 investeringsrunder.
Flere danske investorer, særligt indenfor late-stage og growth-segmenterne
Danske investorer deltog i 78 pct. af investeringsrunderne på det danske venturemarked i 2023. Det var en stigning på syv procentpoint sammenlignet med året før. Det var særligt i de senere venturestadier, at de danske investorer fyldte mere, og det var få store markedsaktører, som primært drev udviklingen, fremgår det af analysen.
Danmark er blandt de førende sundhedsnationer
”Hos EIFO arbejder vi for at styrke danske iværksætteres adgang til kapital. Vi hæfter os ved, at det danske marked målt på investeret kapital udviklede sig bedre end sammenlignelige markeder i 2023 på trods af udfordrende markedsvilkår,” siger Mads Lacoppidan, der er VC Partner & Head of Life Science i EIFO.
Han ser fremgangen indenfor Life Science, som et udtryk for, at Danmark er blandt de førende nationer på sundhedsområdet:
”Investeringsaktiviteten i 2023 bekræfter, at Danmark i stigende omfang anses som en førende sundhedsnation, hvor både investorer og iværksættere finder det attraktivt at engagere sig selv og hvor økosystemet efterhånden har nået en fornuftig modenhed,” siger han.
Det samlede investerede beløb i Life Science blev især trukket op af en række større investeringsrunder i virksomhederne Hemab (Biotech), NMD Pharma (Biotech), Corti (Healthtech), Minervax (Biotech) og Acesion Pharma (Biotech).
Styrket Life Science-klynge vil tiltrække mere kapital
”Vi er i Danmark begunstiget af stærke universiteter, som løbende genererer forskning af meget høj kvalitet. I kombination med indsatserne fra en lang række aktører – heriblandt Bio Innovation Institute og Copenhagen HealthTech Hub – ser vi tegn på, at den danske sundhedsklynge vil styrkes yderligere i årene der kommer. Det vil forhåbentligt være med til at tiltrække yderligere kapital og placere Danmark helt fremme i feltet blandt de bedste, når det kommer til udviklingen af virksomheder og produkter indenfor sundhed.”
Også fremgang for andre brancher
Udover Life Science-vertikalerne havde bl.a. Robotics & Drones, CleanTech og AgTech fremgang i 2023 sammenlignet med 2022. Udviklingen indenfor Robotics & Drones kan bl.a. skyldes et øget fokus på dual-use teknologier, der både kan anvendes i civile og forsvars- og sikkerhedsmæssige sammenhænge. Til gengæld er investeringsaktiviteten gået tilbage indenfor især FinTech og SaaS/Enterprise solutions.
Fakta om EIFOs ventureanalyse:
EIFOs Ventureanalyse stiller skarpt på aktiviteten på det danske venturemarked i 2023 og undersøger fordelingen af ventureinvesteringer på tværs af vertikaler med særligt fokus på Life Science-industrien, kunstig intelligens og grønne investeringer. Derudover undersøger analysen investor-sammensætningen på det danske marked og beskriver udviklingen inden for dansk og international fundraising og tilgængelig venturekapital.
Download analysen herunder
Nøgleord
Kontakter
Jon ArskogPresseansvarlig// Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Tlf:22529648joar@eifo.dkBilleder


Vedhæftede filer
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig, statslig finansiering.
EIFO er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i 2023.
EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmebank, investeringsfond og eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution. Vi udnytter synergier på tværs og bidrager med lån, garantier, kautioner, egenkapital- eller fondsinvesteringer til virksomheder, fonde m.m.
EIFO har et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr. og mere end 5.000 kunder i Danmark og ude i verden.
Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel.
Læs mere på www.EIFO.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Nyt EIFO‑produkt skal styrke bankernes udlån til virksomheder i hele landet17.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
EIFO sender et nyt kautionsprodukt på gaden, hvor dækningen hæves og porteføljekrav sløjfes. Med det nye produkt imødekommer EIFO bankernes behov for et mere anvendeligt produkt.
Milliongaranti styrker dansk satsning i Ukraines forsvarsindustri5.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
EIFO udsteder sin tredje investeringsgaranti i Ukraine. Den danske virksomhed Robotto etablerer sig i landet og investerer 4 mio. kr. i produktion af udstyr til elektronisk krigsførelse. Aftalen styrker det strategiske samarbejde mellem Danmark og Ukraine om udvikling af forsvarsteknologi.
EIFO øger forretningen og sikrer 1,4 mia. kr. til dansk erhvervsliv4.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
EIFO leverer i 2025 et overskud på 1,8 mia. kr. og slutter året med et tilfredsstillende resultat og højt aktivitetsniveau. Resultat er opnået i et marked præget af usikkerhed og store krav om omstilling til dansk erhvervsliv. Med resultatet udbetaler EIFO maksimalt udbytte til staten og geninvesterer 1,4 mia. kr. målrettet danske virksomheders muligheder.
EIFO underskriver kreditfacilitet på 6,35 mia. DKK med ENGIE og skaber globale muligheder for danske leverandører5.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) styrker partnerskabet med ENGIE Group gennem en ny kreditfacilitet.
EIFO udsteder garanti på 180 mio. kr. til byggeri af højteknologiske offshore-skibe i Esbjerg15.1.2026 15:26:48 CET | Pressemeddelelse
EIFO har udstedt en køberkreditgaranti til Ostfriesische Volksbank eG, der sikrer finansieringen af tre lav-emissions offshore-specialskibe til vindmølleindustrien, som tyske MPC OSE Offshore GmbH har bestilt hos Esbjerg Shipyard A/S. Omkring 50 danske SMV’er er underleverandører til projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum