Greve Kommune

Forberedelserne til Europa Parlamentsvalg i juni er gang

Del

Greve Kommune er i gang med at forberede valget til Europa-Parlamentet, som skal afholdes i juni. Borgmester Pernille Beckmann opfordrer alle borgere til at forberede sig på, hvem der skal have deres stemme.

En lang række små stemmebokse med sorte gardiner trukket fra.
Stemmeboksene skal stilles op, når der er valg til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024 Greve Kommune

Den 9. juni er der valg i Danmark, og i Greve Kommune er forberedelserne til valget nu i gang. 

Byrådet drøftede onsdag planen for valget, og i de kommende måneder vil administrationen sørge for at rekruttere folk til alle valgsteder, lægge planer for trafikafvikling, sikre at der er stemmetællere nok til sent på valgdagen og alt det andet, som hører til et demokratisk valg i Danmark. 

Brug din stemme

Borgmester Pernille Beckmann bruger anledningen til at opfordre til, at borgere over 18 år også forbereder sig på, hvem der skal have deres stemme: 

“Jeg vil kraftigt opfordre alle borgere i Greve Kommune til at bruge deres stemme. Europa Parlamentets beslutninger betyder rigtig meget i forhold til vores liv og hverdag i Danmark, og derfor er det vigtigt, at vi bruger vores indflydelse og stemmer på de kandidater, som repræsenterer os hver især”, siger hun. 

Stemmesteder i hele kommunen

I Greve Kommune bliver der mulighed for at brevstemme inden valgdagen i Borgerservice, på bibliotekerne i Hundige og Tune samt på Langagergaard Plejecenter i Karlslunde. 

På valgdagen den 9. juni er der stemmesteder på Arenaskolen ved Greve Kultur-Base, Greve Idrætscenter, Mosedeskolen, Karlslundehallen og Tunehallen.  

Der er frist for kandidater til at melde deres kandidatur syv uger før valget til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvorefter den samlede liste over opstillede bliver offentliggjort sidst i april 2024. 

Billeder

En lang række små stemmebokse med sorte gardiner trukket fra.
Stemmeboksene skal stilles op, når der er valg til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024
Download

Følg pressemeddelelser fra Greve Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Greve Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye