Ægtepar vinder 1.000.000 i Lotto: ”Vi ringede til børnene og sagde, gå lige ind og kig på din konto”
Et ægtepar fra Sydsjælland har fået rig lejlighed til at glæde børnene: De har vundet 1.000.000 i Lotto, men har slet ikke brug for så mange penge selv. Nu giver de penge væk, og får til gengæld glæden ved at glæde andre.

Pengene fik ikke lov at stå særligt længe på kontoen, da et ældre ægtepar fra Sydsjælland vandt en million kroner i Lotto. Knapt havde Danske Spil overført pengene, før ægteparret med et par hurtige museklik fik sendt en stor del af beløbet videre.
”Vi overførte en masse penge til vores børn, og så ringede vi til børnene og sagde, gå lige ind og kig på din konto. Og så blev de jo helt vilde. Åh, det havde vi det rigtigt hyggeligt med,” fortæller kvinden, som i første omgang havde vundet pengene på sit PLUS-abonnement
”Det er det, der er glæden ved at vinde så mange penge: At man kan gøre andre glade. Det er den største gave at se alle andre blive glade,” fortæller hun.
Også børnene blev meget glade for de kontante gaver, men der var stor forskel på, hvordan de fejrede det.
”Den store tager børnene med til London, for det har de drømt om. Den mellemste skal have et nyt badeværelse. Den lille er så fornuftig, at hun har købt et par øreringe og lader resten stå på kontoen,” fortæller den glade mor og bedstemor, som dog slet ikke var færdig med at klikke på musen inde i netbanken.
”Vi har altid snakket om, at hvis vi vandt den store gevinst i Lotto eller Eurojackpot, så skulle børnene have 10 procent hver, og så skulle fætre og kusiner også have lidt, så der var faktisk rigtigt mange, der blev rigtigt glade,” fortæller kvinden, som allerede synes, at hun har fået utroligt meget ud af gevinsten – selv om hun næsten ikke har brugt noget på sig selv og manden.
”Vi har allerede en helt ny bil. Vi har, hvad vi skal have. Jeg har masser af smykker, nej der er ikke noget, vi mangler. Jeg har ikke brug for tre måneder i Australien. Men vi tager da på mange små-ture, og det skal der nok blive råd til. Vi har et par venner, som vi plejer at rejse med, og dem vil vi invitere på en uges ferie sydpå. Det fortæller vi dem, når vi skal spise middag med dem nu på lørdag. Det bliver de glade for,” siger kvinden.
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil disker op med 13,6 millioner lotterikroner til tre heldige danskere12.7.2025 09:19:15 CEST | Pressemeddelelse
Fredag aften fandt tre danskere guldet for enden af regnbuen, da Eurojackpot tallene blev trukket ud. To andenpræmier og en tredjepræmie gav i alt 13,6 millioner kroner.
Flere danskere i spil til rollen som den næste James Bond10.7.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos Danske Spil kan danskerne gætte med på, hvem der nu skal spille James Bond – og der er flere danskere på listen.
Overrumplet over sit held på Eurojackpot: ”Havde ikke drømt om, at jeg skulle vinde så mange penge”8.7.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En erfaren midtjyde havde egentlig affundet sig med, at han aldrig ville vinde den store gevinst – men så købte han fire rækker i Eurojackpot…
Har du spillet Eurojackpot hos Shell eller Føtex i sidste uge? Så kan du være millionær7.7.2025 09:15:36 CEST | Pressemeddelelse
To danskere har vundet millioner i Eurojackpot på kuponer købt hos Shell i Juelsminde og Føtex i Herning.
Sommerens første og største: Heldig dansker vinder 16 millioner i Lotto6.7.2025 08:55:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig dansker ’nappede’ i aftes førstepræmien i Lotto: Præmien på 16.000.000 kroner er den største gevinst hos Danske Spil siden foråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum